Så er denne weekend også snart vel overstået. Kunne godt have brugt en dag mere må jeg indrømme, men sådan er det jo engang i mellem. Lørdagen blev brugt i det bedste selskab. André og jeg tog nemlig til Fyn for at være med til turen 'Gå med din fulltrúi', arrangeret af Hefjendur Thorsengi. En skøn tur under en bragende flot sol. Bedre vejr kunne man ikke have ønsket sig. André og jeg var så heldige at vi blev hentet af Huset og hans kære hustru Louise, ved Spodsbjerg færgehavn og fik et lift ind til Svendborg hvor vi skulle mødes med de andre, fra Hefjendur og Byrjendur. Jeg har haft glædet mig rigtig meget til den tur, dels fordi det bare er skønt at komme ud, men i høj grad fordi jeg har set frem til at mødes med gode frænder og frænker igen. Jeg har også været noget spændt på at høre mere om folks fulltrúi og bedre forstå nogle af de guder jeg måske ikke selv har sat mig så meget ind i endnu. Og lært nyt det fik jeg, Turen startede ved Rottefælden hvor efter vi i samlet flok gik op til Ørkild Borgruin. Der var ikke mange ruiner at spotte men landskabet bære tydeligt præg af at her har stået noget. Og sikken en udsigt der var der oppe. Helt fantastisk flot. Tirssøn fortalte om områdets historie og det var som altid spændende og underholdende. Efter ruinen fortsatte turen ned langs vandet og snakken omkring hver vores fulltrúi satte ind. Som jeg har forklaret i en tidligere blog så er min fulltrúi Frigg. Jeg har også før skrevet omkring at Sif også har en stor betydning for mig, men efter at have snakket med Kari tror jeg at jeg skal have kigget mere på Sif. Hun virker som en gudinde jeg bør lære bedre at kende og Kari kom med nogle forklaringer som bestemt satte tankerne igang. Generelt var det rigtig spændende at høre om de mange tanker folk havde gjort sig omkring deres fulltrúi. Når det kommer til asatroen har jeg stadig utrolig meget at lære omkring de forskellige guder og gudinder. Jeg føler hele tiden jeg bliver klogere og lære noget nyt, hvilket jeg også ser som det vigtigste, men engang i mellem ville jeg godt nok ønske at min viden var større allerede nu. Men det skal nok komme og så længe jeg er villig til at lære, så ved jeg at jeg kan lære hvad som helst. Vi forlod stien ved vandet og begav os herefter på vej mod Gammel Hestehave. Vi tog dog en lille omvej for at gå forbi en gammelt stengærde, hvor nogle af stenene har skåltegn på sig. Et sted jeg gerne vil tilbage til og kigge nærmere på. Faktisk virker Svendborg noget mere interessant end jeg lige havde regnet med, må jeg nok indrømme. Vi fulgte stengærdet et godt stykke indtil vi vi gik imod Gammel Hestehave. Jeg har set rigtig mange billeder fra det område, da Tinus, som bor lige ved siden af, ofte har lagt billeder op af området, men det er jo altid noget helt helt andet at se tingene med sine egne øjne. Det er et utrolig smuk sted og jeg glæder mig allerede til vi skal tilbage til det igen til Byrjendurs Vårblót her i marts. Det er et godt sted der er blevet valgt. På den ene af højene holdte vi en lille skål. En skål til hver vores fulltrúi. Rigtig mange gode stærke guder var repræsenteret. Som Tirssøn sagde det så er det et stærkt hold og det må man sige, men det er menneskerne der stod også i den grad, så det giver jo god mening. Den sidste ting vi skulle se på turen inden vi begyndte at gå tilbage mod Rottefælden var æbleskivestenen. Stenen er ca. 3 meter lang og 2 meter bred og så har den 105 skåltegn fordelt rundt om på sig. Skåltegnene er blevet påført stenen engang i Bronzealderen og menes at have forbindelse til frugtbarhedsritualer eller lignende. Som du kan se på billedet herunder er den desværre groet næsten helt til med mos, hvilket er synd, men man kan endnu se en masse skåltegn og mærke at den er fyldt med kraft. Også her vil vi i Byrjendur ofre til Vårblótet. Det fortjener stedet også. På tilbagevej til Rottefælden gjorde vi holdt nær vandet og satte os og fik en kop kaffe og en lille snak. På noget af turen havde jeg talt med Tirssøn omkring udskænkning af mjød under ritualer og han sagde at jeg skulle prøve at snakke med Kari omkring dette da hun har en del erfaring på dette område. Hun gav mig et godt råd som jeg synes der gav rigtig meget mening. Jeg har efterfølgende snakket med Tirssøn og sagt at jeg gerne vil påtage mig det ansvar, at være Byrendurs skænkerske, så nu er der lidt at øve på her inden vårblótet. Alt i alt var det en kanon god tur. Bagefter havde jeg bare en rigtig dejlig og glad fornemmelse i maven og en masse nye ting at tænke over. Jeg glæder mig til lignende arrangementer i fremtiden. Kyndbøl var så sød at køre os retur til færgen. Hvor er det altså fantastisk er der endnu findes mennesker som gerne vil hjælpe og som man kan regne med. Tak Huset, Louise og Kyndbøl. I ved i altid kan sige til hvis der er noget. Nå, nu sidder jeg endnu engang her alene på en søndag aften. Savner altså manden min. Det er lidt for hårdt kun at kunne ses i weekenderne, men sådan må tingene bare være en tid. Forhåbentlig ændre det sig snart. Har du selv været ude og opleve noget eller er tiden gået med hjemmelig hygge? Jeg håber i hvert fald at den har været god. Nu vil jeg hoppe over i sofaen og slappe lidt af og savne ham den tossede Trold. Elsker ham så meget. Ha en rigtig dejlig aften. Alle billederne har jeg selv taget med undtagelse af gruppebilledet ved vandløbet. Det har den kære Tinus Andersen taget. Tusind tak fordi jeg måtte bruge billedet frænde.
0 Comments
De sidste par opslag her på bloggen har handlet meget om midvinter og dette indlæg fortsætter i samme spor, men jeg lover det her bliver den sidste for denne omgang, for her i weekenden afholdte vi endelig midvinter blót. Da vi vågnede tidligt lørdag morgen (ALT for tidligt hvis du spørger mig) stod vi op til en frostklar morgen med små spinkle snefnug i luften, som kun lige akkurat gjorde sig bemærket. Det var en helt fantastisk følelse at mærke frosten, som jeg har savnet så længe. Jeg er træt af at vores vinter er blevet til et langt efterår, men det at frosten var kommet lige netop denne dag gjorde bare dagen endnu bedre og langt smukkere. Efter morgenmaden fandt vi de forskellige ting frem som vi skulle bruge til blótet og begyndte herefter at bevæge os ned mod Merret skoven. Ned til Bison Højen. For en uge siden var vi nede i skoven og finde en passende gravhøj vi kunne holde blótet på. Vi endte med at finde 25 gravhøje men én stjal opmærksomheden og det var Bison Højen. Vi kalder den Bison Højen fordi der er så mange spor efter bison, hele vejen rundt om den. Det giver noget kraft til et sted når man ved der går så store og mægtige dyr rundt. Det er super ærgerligt at gravhøje er så svære at fotografere. Det virker som om de nærmest forsvinder og bliver bitte små så snart de bliver fanget af et kamera. Man kan ellers se Bison Højen langt væk fra, hvis man ved hvad retning man skal kigge.
Da telefonerne var slukket og tiden var inden, startede vi med at gå ud og tage ni minutter hver for sig. Det er noget mange gør for at slappe helt af og få ro på tankerne og pulsen, men især også for at forbinde sig til stedet og de magter man bagefter vil påkalde. Mens jeg sidder der for mig selv på en stub kan jeg høre en ravn i det fjerne. Jeg kan høre den kommer tættere og tættere på indtil den er lige hen over hovedet på mig. Den begynder at cirkle rundt oven over højen og det gør den i lang tid indtil den til sidst flyver videre. I mine øjne et stærkt og godt tegn for det blót vi skulle i gang med. Men det bliver bedre endnu. Da vi kommer tilbage efter de ni minutter påbegynder vi ritualerne og da André for fulde lunger påkalder Odin kommer der to ravne flyvende hen, tæt på højen, drejer rundt i luften et par gange og flyver så videre da vi skal til at påkalde den næste gud. Det var ret stort. Selve blótet gik rigtig godt. Jeg fik også givet min skål til min faster som jeg mistede her for 14 dage siden. Jeg var til hendes bisættelse her i fredags, så det var nærliggende at give hende en hedensk skål med på hendes rejse. Mens vi gik og pakkede vores remedier sammen fik jeg øvet lidt kulning. Og det kan jeg allerede nu afsløre. Der skal øves MEGET for helt rent var min skønsang hvis ikke, hele vejen igennem. Hehe. Men det er jo kun øvelse der kan gøre en mester. Da vi kom hjem lavede vi os lidt lækkert at spise, som det jo er skik at gøre. Det smagte i øvrigt rigtig, rigtig godt! Desværre skulle vi ret hurtigt afsted igen, så der var ikke tid til at slå mave selvom det var mere end tiltrængt. Vi var blevet inviteret ud til Hefjendurs Midvinter Arrangement for at tage en skål under Asken. Det var rigtig rart at få sagt hej til alle igen og vi var også så heldige at få lov til at høre lidt om sejd. Noget jeg håber vi i Byrjendur også kan komme til at arbejde en masse med. Har du erfaring med sejd? Jeg har endnu ikke selv prøvet det, men tror det kan være en fantastisk oplevelse. Vi blev ikke så længe ude hos Hefjendur. Da de skulle til og i gang med deres blót kørte vi hjemad igen, men både André og jeg var utrolig glade for at blive inviteret ud og sige hej. Solen har skinnet hele dagen og jeg kan mærke jeg skal i gang med at foretage mig noget i stedet for at sidder her foran computeren. Jeg håber du selv har haft en rigtig god midvinter? Eller holder du måske slet ikke midvinter? Under alle omstændigheder håber jeg at du må få en rigtig god mandag. Alle fotografier har jeg selv taget |
Kategorier
All
Copyright © Louise Hladka. All Rights Reserved |