Det er som om at dagen i dag, med de tunge mørke regnfulde skyer der driver langsomt forbi, ligger op til eftertænksomhed og indadvendt arbejde.
​
Den seneste periode har været lidt hård for mig, set i forhold til bloggen, for skal jeg være helt ærlig har jeg faktisk ikke haft så meget lyst til at skrive. Eller rettere jeg har flere gange dagligt tænkt på hvad jeg skulle skrive her på bloggen, men lysten til at sætte mig ned og faktisk gøre det har ikke rigtig været til stede. Ubevidst er jeg kommet til at give mig selv en skriveblokade.

​Det sidste halve år har jeg haft en trang til at skrive nogle flere indlæg som handler mere om mine ene tanker omkring forskellige emner, i stedet for altid at komme med beskrivende oplæg af hvad jeg har foretaget mig i det hedenske. Det sidste vil jeg ikke stoppe med, men jeg vil gerne have lidt flere indlæg som mere er baseret på tanker end begivenheder.
Problemet er bare at det der hele 2018 har fyldt rigtig meget er min graviditet. Jeg ønsker ikke at min blog skal gå fra at være en blog om hedenskab til en blog om babyer, gylp og bleer. Der er alt for mange blogs der tager den drejning og jeg ønsker ikke min skal være en af dem. 
Da familie livet jo fylder en del og da jeg også mener at det er en af de essentielle ting i hedenskaben vil der selvfølgelig komme opslag omkring forældre livet og den kommende lille trold, men igen med en hedensk tilgang.

​Men jeg kan mærke at jeg har været en del i konflikt omkring mine indlæg og jeg tror at overstående er grunden til at jeg befinder mig i en skriveblokade. At ville have flere indlæg baseret på tanker og ikke begivenheder, men samtidig et ønske om ikke at det hele skulle gå op i baby. Af en eller anden grund har jeg ikke kunne få de to ting til at harmonere med hinanden. Men det skal jeg. Det ønsker jeg og jeg ved det nok skal lykkes.

​Da terminen snart nærmer sig kan jeg godt mærke at jeg har fået mere og mere travlt med at afslutte en masse projekter og der har været meget som skulle gøres baby klar. Der er stadig alt for meget der mangler at blive klar hvis du spørger mig. Men sådan tror jeg mange har det lige op til termin.
Jeg har også en del projekter som jeg skal have gjort færdige men tiden løber bare afsted med mig og jeg føler slet ikke at jeg får gjort noget som helst. Suk.

​Udover de mange projekter der er i hjemmet er der også andre ting der skal gøres klar til. Nu på lørdag holder Byrjendur Høstblót og der er en del ting der skal ordnes, pakkes og laves inden blótet.
Høstblótet, foruden juleblótet, er nok mit ynglings årstidsblót. Høsten handler i den grad om takemmelighed og jeg føler virkelig at jeg har noget at være taknemmelig over. Sådan har jeg faktisk haft det de seneste par år og følelsen er ikke blevet mindre. Der er virkelig sket meget godt, men det er ikke fordi tingene er blevet serveret for mig. Man høster som man sår. Noget jeg næsten altid snakker om på denne tid af året og det mener jeg virkelig er en lektie man skal huske og tage til sig. Hvis du vil opnå noget må du kæmpe for det. Du kan bede guderne om støtte og hjælp, især til de ting du ikke selv er herre over, men ingen hjælp kan komme til den der ikke gør noget for at hjælpe sig selv.
Så husk at du høster som du sår. Og lige så vigtigt så husk at blive ved med at gøde den frugtbare jord. Bliv ved med at give den næring. Her mener jeg selvfølgelig at du skal pleje det du allerede har etableret men også især pleje magterne.
Jo mere du har at være taknemmelig over jo større offer bør du bringe. Taksigelses offeret bør i min verden være det største. Jeg er selv i tvivl om hvad jeg vil ofre til magterne nu på lørdag. Det eneste jeg ved er at det skal være "stort" for jeg føler virkelig en overvældende taknemmelighed for året der er gået siden sidste høstblót.

​​Jeg glæder mig godt nok til på lørdag. Jeg glæder mig især til at sige hej til de mange gode Byrjendur folk. At få snakket og hygget og ikke mindst at få holdt et fantastisk blót sammen. Jeg føler virkelig at et blót kan opnå en langt større åndelighed når man står i kreds med mennesker man holder af og som man har tillid til. En åndelig familie.

Skal du selv holde høstblót? Har du en gruppe du skal holde blótet med eller holdet du f.eks. ritualet for dig selv derhjemme? Jeg vil rigtig gerne høre om hvad hvordan du gør tingene og også gerne hvilke tanker du måske har gjort dig omkring høstblót/Jævndøgnsblót. Jeg tænker at folk kan have mange forskellige indgangs vinkler og måder at gøre tingene på.

Jeg vil hoppe videre med aftenens gøremål og se om jeg ikke kan få indhentet lidt af de mange ting der halter. Jeg håber meget at høre omkring dit Høstblót og så håber jeg ikke at der går længe inden endnu et indlæg ryger på bloggen. Hvis der er noget du er nysgerrig omkring, noget du vil spørge om, så er du utrolig velkommen til at skrive til mig. Måske det kan være med til at jeg får skrevet lidt mere.

​Ha en fantastisk aften på denne Tyrsdag.

2018 føles som året med den evige sommer. Solen har skinnet næsten uafbrudt siden foråret og det er da helt fantastisk at vi har en sommer som er lige så gylden og varm som mine barndomsminder om forgange somre. Og vi skal være glade for endelig at opleve en sommer der virkelig lever op til sit navn, men med al den varme følger tørken og den har i den grad sat sit præg på Danmark.
Træerne er begyndt at tabe sine blade, græsplænerne er gule, markerne går i brand for et godt ord og alting er modnet en måned før tid​, hvis det da overhovedet har haft væske nok til at blive modent. Selvom jeg nyder alle de muligheder sommeren giver, så savner jeg virkelig regn og jeg kan godt blive bekymret for at al den tørke skal ødelægge efterårets høst.

Jeg er ikke den eneste som har mine bekymringer omkring tørken. Den tror jeg nu at vi er mange der deler, men der er nok ikke mange som føler en trang til at forsøge at gøre noget ved det. Heldigvis findes der stærke kræfter i Hefjendur som virkelig vil og kan noget.
For lidt over en uge siden blev der derfor sammensat et regnritual som ikke kun skulle udføres af få mennesker et enkelt sted, men synkront i hele Norden. Noget jeg aldrig selv har været med til før, men som jeg i den grad var spændt på hvordan ville virke.

Ritualet skulle finde sted om fredagen. Os fra Lolland og Sjælland, mødtes hjemme hos Sigtyr og jeg, hvor vi havde dækket op terrassen med sodavand og nybagte kager. I alt mødte 12 stærke hedninge op fordelt på tre forskellige blótlaug.
Tre af de der kom havde jeg aldrig været til blót med før og en enkelt havde jeg aldrig mødt før, så det var ret interessant at få snakket med andre om forskellen på vores blótlaug, måder at anskue tingene på m.m. Det kom der faktisk nogle gode snakke ud af alt i mens der også blev forberedt til regnritualet.

Vi var ikke de eneste der gjorde klar til ritualet, også på Fyn, tre steder i Jylland og tre steder i Sverige begyndte folk at gøre klar til det forestående ritual.

Da klokken var lidt over fem begyndte vi turen ned mod Merret Skoven hvor vi skulle afholde ritualet. Bisonhøjen var et oplagt valg, da den ikke ligger så langt fra en rasteplads, men langt nok væk til ikke at blive forstyrret af vejen. Samtidig med det så er højen stor nok til at 12 mennesker uden problemer kan danne en cirkel. Sigtyr og jeg har før holdt blót på Bisonhøjen og der er bare nogle gode vibrationer omkring den høj.

​Vi fik lige gennemgået de forskellige ting inden vi skulle til og i gang. Her opdagede jeg at jeg havde glemt kildevandet derhjemme og en anden havde glemt at få mjød med til stedets vætter. Det gjorde selvfølgelig at vi ikke kunne gøre tingene 100% som vi havde planlagt, men jeg tror slet ikke det var meningen at vi skulle have kildevandet med.
En uges tid før ritualet havde Sigtyr og jeg været henne ved Nyrods kilder, som ligger i Merret Skoven, og hente en flaske med kildevand, men ved et uheld kom Sigtyr til at drikke det hele efter et par dage. Det betød jo at vi endnu engang skulle tilbage til kilden for at hente vand til regnritualet men vi kunne simpelthen ikke nå det og besluttede i stedet at vi ville bruge vand fra blótkilden på Møn. Netop som vi skulle ud af døren glemte jeg at tage flasken med kildevandet med. Jeg stod endda på et tidspunkt og tænkte på om jeg skulle tage min blót taske med, men lod den blive da jeg ikke tænkte vi ville få brug for den. Der ligger også kildevand i den. Så alt taget i betragtning så føltes det næsten som om at vandet ikke ville med.

Da klokken blev 17.55 præcis, gik vi i gang med at forbinde os til de andre rundt om i Danmark og Sverige så vi på den måde kunne forbinde vores styrke og dermed sikre ritualet mest mulig kraft. Da vi alle havde forbundet os gik ritualet i gang præcis klokken 18.00.

Selve ritualet varede ikke så længe, men det gjorde det ikke mindre kraftfuldt.
Det var planen at vi skulle have givet lidt mjød til stedets vætter inden vi forlod højen, men da vi ikke havde fået mjøden med, lovede Sigtyr og jeg at vi nok skulle komme tilbage næste dag med rigeligt mjød og kildevand. Et løfte der kom til at byde på en fantastisk dag, men det skal jeg nok komme tilbage til.

I stedet for at give vætterne mjød lavede vi i et stort soltegn midt på højen og takkede for at vi havde fået lov til at bruge stedet.

I samlet trop tog vi alle tilbage til Sigtyr og jeg, hvor der blev tændt op i grillen. Vi overholdt selvfølgelig afbrændingsforbudet for Lolland kommune* og passede rigtig godt på at der ikke skete noget.
Efterhånden som folk var blevet mætte begyndte de forskellige at sige farvel. De fleste havde et godt stykke at køre hjem og jeg tror også at mange gerne ville nå hjem i tide til at se den smukke blodmåne.
Sigtyr og jeg skulle i hvert fald se den. Det passede med at efter vi havde ryddet op og sat på plads efter gæsterne, kunne vi gå ud og nyde Mani i al sin pragt.

Dagen efter ritualet havde vi jo lovet at gå ned og ofre til vætterne og som lovet tog vi afsted. Klokken blev godt nok mere end vi havde planlagt, før vi kom ud af døren, men afsted kom vi.

Vi tog først ned til Nyrods Kilder. Efter der er blevet udsat vildsvin og bisonoser i skoven, er der blevet sat en masse indhegning op, hvilket har gjort det lidt besværligt at komme hen til kilderne. Man skal blandt andet over en å. Sidst vi skulle over åen lavede vi en bro af tykke grene, men den var i mellemtiden blevet skyllet væk, så vi måtte se os om efter et andet sted at komme over. Vi fulgte derfor åen og lige pludselig lige der foran os omkring 100 meter væk kan vi se vildsvinene. Det er første gang vi har set dem, hvilket gjorde oplevelsen ret speciel. De fik selvfølgelig også øje på os og da de havde vurderet situationen lidt besluttede de sig for at løbe afsted. Vi fulgte i samme retning. Ikke for at indhente dem, men fordi vi manglede at finde et sted at krydse  åen. 
Lidt længere fremme fandt vi så en bro, vi ikke anede eksisterede. Da vi kom op på broen fik vi igen øje på vildsvinene og vi satte os ned på broen og bare nød synet af dem. Vi så i alt 10 grise. Det er altså vildt hyggeligt at sidde og kigge på dem og høre dem kalde på hinanden.

Da grisene var luntet af blæste det på en gang op. Solen forsvandt bag tunge skyer og vinden ruskede bladene af træerne. Det skete som på en gang at vejret skiftede og gik fra strålende sol, til dunkel.
Vi begav os ned mod kilderne og netop som vi ankommer og skal til at tappe vand begynder det at regne og buldre i det fjerne. De er utroligt sådan en energi man kan få af regnen. Vi kunne slet ikke lade være med at smile og le.

Da flasken var tappet tog regnen til og mens vi begav os tilbage til broen kunne vi høre hvordan Thor kom tættere og tættere på alt i mens vi blev mere og mere våde. 

Regnen tog bare mere og mere til. Vandet løb ned af træerne og alting var hyllet ind i et gråt skær af slagregn.
Vi gik direkte ned til Bisonhøjen, men inden vi nåede derned var der intet på os som var tørt men det gjorde intet. Luftet var varm og humøret kunne ikke have været højere.

Da vi kom ned til Bisonhøjen regnede det endnu. Vi udbragte først en skål til Thor, mens han buldrede løs omkring skoven. Bagefter ofrede vi mjød til vætterne og takkede endnu engang og til sidst ofrede vi noget af det kildevand vi lige havde tappet og takkede for regnen.
Ritualet virkede i den grad.

Da ritualet blev planlag var der ikke så meget som en dråbe at se, på DMI, men efterhånden som ritualet tog form og folk begyndte at forbrede sig til ritualet begyndte der at dukke regn op på prognosen. Da jeg kiggede på DMI om fredagen var der kun sat en lille smule regn på lørdag aften, nærmest ingenting, men alligevel så kom der en ordentlig byge. Jeg er slet ikke i tvivl om at vores ritual har givet regnen kraft og styrke. Desuden så kan jeg slet ikke benægte alle de tegn Sigtyr og jeg fik på vores udflugt.
Under ritualet blev der nævnt Frigg, Frej og Thor. Vi mærkede Frigg frugte jorden, hørte Thor buldre og så Frejs vildsvin. Hvis det ikke er tegn der vil noget så ved jeg ikke hvad. Jeg er i hvert fald overbevist om at det virkede.

Da vi kom hjem var vi begge gennemblødte og trætte og der gik da heller ikke længe før vi begge var skyllet over og lå oppe under dynerne og slappede af til et godt afsnit af en serie.
Det har virkelig været to fantastiske dage og en skøn måde at bruge weekenden på.

I dag har den bare stået på afslapning. Jeg er øm i kroppen efter i går, så det har været rart bare at kunne tage den helt med ro. 
Man kan stadig mærke eftervirkningerne af regnen. Græsset er allerede blevet mere grønt og planterne strutter meget mere af liv. Jeg håber ikke der går længe før den næste skylle triller ind over landet. Jorden er stadig meget tør, men mon ikke vi får den mængde regn det er meningen vi skal have.

​
Jeg har lovet at lave pandekager til Sigtyr, så tænker jeg vil smutte ind og varme panden op. Ellers ender det bare med at den stakkels man "sulter". Hehe.

Jeg håber du har haft en dejlig weekend? Har du lavet noget spændende? Jeg håber i hvert fald at den har været god og jeg håber også at du må få en smuk Soldag.