Tre gange om året arrangere Hefjendur vandringer på Gudernes Stræde. En forårs vandring på ca. 35 km, en sommer vandring på ca. 65 km og en efterårs vandring på ca. 30 km. I søndags var det forårs vandringen der stod for skud og både André og jeg glædede os som sædvanligt til at skulle ud og gå sammen med en masse skønne mennesker. Starkad havde været så flink at foreslå at vi kunne få et lift af ham, så han hentede os halv syv. Da vi ankom var der allerede mødt flere kendte ansigter op og vi fik sagt hej til alle og også et par nye ansigter vi ikke havde hilst på før. I alt var vi 17 der var mødt vel op, hvoraf hele otte var fra Byrjendur. Så lækkert. Alle med højt humør og gå på mod. Inden vi startede turen gik vi hen til den store skibssætning ved Gammel Lejre, hvor vi havde en skålerunde og ønskede hinanden en god tur. Det gode ved forårs og efterårs vandringerne er at de foregår i et tempo som de fleste burde kunne følge med til, men jeg må da indrømme at jeg godt kan mærke at min krop har ændret sig de sidste par måneder. Det var faktisk lidt hårdt de første par kilometer, men heldigvis ikke for hårdt. Til dig der ikke har gået på gudernes stræde så kan jeg fortælle at det er en meget smuk rute der bevæger sig igennem landskabet fra Køge Bugt til Vellerup Vig. Det specielle ved denne rute er alle de fortidsminder man kommer forbi. Hele ruten er skiltet og ved stort set alle fortidsminder eller andre specielle steder er der opsat skilte som fortæller om vores smukke kultur og fortidsminder. På ruten er der også nogle mindre ruter kaldet ringruter. Det er små afstikkere som gør at man kommer ud og kan se endnu flere fortidminder og smukke områder, uden dog at skulle forlade ruten. Rigtig smart. Ved den første pause blev forsyningerne tanket op inden turen fortsatte. Når man går så gør det altså noget ved ens tanker. Det er som om man tænker mere klart og idéerne kan hurtigt blive mange. Også gode snakke har det med at udvikle sig når man sådan går sammen og snakket det blev der. Det er nok noget af det jeg ser mest frem til ved Gudernes stræde. Det er så hyggeligt og man får ofte vendt nogle emner man ellers ikke var kommet ind over på anden vis. Da vi var kommet et godt stykke kunne jeg begynde at mærke mine hofter brokke sig en smule. Som følge af at jeg er gravid har jeg fået en del gener fra hofterne og jeg havde derfor lovet mig selv og André at jeg ikke ville presse den, som jeg ellers plejer at gøre når vi er ude at gå. Så ved Såby Kirke valgte jeg derfor at stoppe turen og hoppe i en følgebil. Jeg var dog først henne og se en skålsten med helleristning af et skib. Den er muret ind i kirkevæggen og er dateret til Bronzealderen. Meget smuk. For mit vedkommende gik resten af dagen med at køre i bil og vente på de vandrende, på udvalgte pause steder. Men det gjorde nu ikke dagen kedelig af den grund. Først kørte jeg i bil med Høgsbro og fik lært ham bedre at kende. Det var ganske hyggeligt og vi fik snakket om mangt og meget. Et af mine ynglings steder på hele ruten er Vandrebøgen. Vandrebøgen ligger på toppen af en høj bakke hvorfra der bare er den skønneste udsigt over hele området. Ved vandrebøgen spises der som ofte madpakker og fødderne tjekkes efter for vabler. Det er den eneste lange pause på turen og jeg tror vist at jeg roligt kan sige at der er en pause mange ser frem til. Vanen tro var der taget mjød og horn med op til bøgen så vi kunne holde en skålerunde inden turen igen gik videre. Da pausen var slut byttede Høgsbro og Ørum, så resten af turen kørte jeg sammen med Ørum og fik snakket en hel del om alt muligt forskelligt. Hyggeligt som altid. De andre seje vandrede videre og nød det perfekte vejr som bare havde været med os helt fra morgenstunden. Efter det sidste pausested kørte Ørum og jeg til Vellerup vig hvor vi ventede ved Vejlemølle Bro som er slutningen på ruten. Her kunne vi lidt efter se de mange glade seje mennesker komme i mål. Stemningen var i top til trods for ømme fødder og vi sluttede ruten af med en sidste skålerunde, inden turen gik tilbage til Gammel Lejre, hvor der blev endeligt sagt farvel inden vi alle tog i hver sin retning for at komme hjem. André og jeg sagde også farvel til hinanden. Han skulle mod Jylland for at arbejde og jeg kørte med Starkad tilbage til Lolland. Jeg har godt kunne mærke at jeg har været ekstra øm i mine knæ og en smule i min hofter men som sådan har kroppen faktisk haft det noglelunde. Det var godt jeg stoppede hvor jeg gjorde. Jeg nåede dog vanen tro at få mig nogle vabler, men det blev kun til syv styks denne gang. Hehe. Jeg tror min fødder HADER fodtøj. Jeg må jo nok indse at jeg ikke kommer til at gå med til sommer eller i efteråret, men jeg håber at jeg måske kan køre med i følgebil for jeg ville godt nok være ked af at skulle blive hjemme. Men nu må vi se hvad tiden viser. Nu vil jeg hækle videre på min kjole. Den skal snart være færdig så jeg kan have den på til Gudindeoptoget. Jeg håber du har haft en rigtig dejlig weekend og en styrkende Tyrsdag. Rigtig god aften til dig og dine. Alle billederne har jeg selv taget
0 Comments
Fredagen i sidste uge var en utrolig lang dag. En rigtig god dag men en lang dag. Dagen startede allerede klokken fem. Jeg skulle på sygehuset til noget tjek og da det var vel overstået begyndte dagen for alvor. André og jeg mødtes med skønne Wowern og hendes søde mand Bjarne og kørte med dem fra Slagelse til Fyn, hvor vi skulle ud til Frøbjerg Bavnehøj. Det er nemlig her at vi skal holde Vårfejring med Gudindeoptog. Som du måske har læst i den forrige blog så er det mig der skal agere gudinde denne dag. Da jeg blev spurgt om jeg ville spille gudinde, spurgte jeg hvad der indebar og fik at vide at jeg bare skulle sidde eller stå på en vogn og vinke lidt til folk. Det tænkte jeg at det kunne jeg da nok lige klare. Jeg bryder mig faktisk ikke så meget om at være i centrum på den måde, men når det ikke var mere, tænkte jeg at det nok skulle gå. Men så nemt slipper jeg ikke. Jeg vil selvfølgelig ikke afsløre noget her, da jeg synes folk skal komme og opleve optoget, men min rolle er blevet lidt mere end bare at smile og vinke. Jeg har virkelig nogle ting jeg skal have øvet på. Hehe. Men det skal nok gå. Jeg indrømmer gerne at det er en udfordring for mig på den måde at skulle være centrum, men det er jo ikke noget der gør ondt og så længe jeg har styr på hvad jeg skal, så skal det nok gå godt. Men jeg har nogle flere sommerfugle i maven end jeg ellers har haft. Hehe Men vi fik gennemgået det hele og fik set området samt hvorfra de forskellige ting skal foregår. Det er et meget smukt område og hvis du endnu ikke har været der så vil jeg anbefale dig at tage til Frøbjerg Bavnehøj og nyde udsigten, helt oppe på toppen. Fyn er nu fin. Efter vi havde gennemgået det hele gik turen ind mod Odense for at få lidt at spise inden næste punkt på dagsorden skulle igang. En lidt sørgmodig begivenhed, men ganske smukt. En Tyrsdag i marts døde en frænders frænde. Det vil sige en ven af nogle jeg kender, men som jeg ikke selv har kendt. Det var Hefjendur Thorsengi der havde arrangeret en skålerunde til ære for den afdøde og du kan måske undre dig over hvorfor at jeg vælger at tage med til en sådan skålerunde når nu jeg ikke kendte afdøde, men jeg synes det er vigtigt at vise sin respekt. Desuden er vi ikke mange asatroende eller hedninge i Danmark, så på en eller anden måde føles det endnu vigtigere at hylde de der er, også selv om de ikke længere vandre i blandt os. Ikke mindst så vil jeg gerne være der for de jeg kender som har mistet. Først blev der påkaldt en gud i hvert verdenshjørne. Herefter tog alle en skål hvor de mindedes afdøde. Det var meget følelsesladet og jeg kunne da ikke lade være med at knibe en tåre eller to. Det var en rigtig fin måde at sige farvel på og afdødes familie, som også var tilstede var utrolig glade for at der blev lavet denne skålerunde og meget rørte over de ting der blev sagt. Da skålerunden var slut havde familien lidt sodavand og øl med, som der blev drukket mens der blev snakket, fortalt minder og gjort nye bekendtskaber. Lidt efter lidt brød folk op og også André og jeg skulle videre. Vi skulle til Jylland hvor weekenden gik sammen med min svigerfamilie. En rigtig hyggelig weekend. Denne weekend står den også i familiens tegn. Denne gang sammen med min mor, hendes kæreste og min bror. OG SÅ..... Nu sker det snart. DER ER WARDRUNA PÅ SØNDAG! Jep, jeg glæder mig. Det er anden gang at de er i Danmark og anden gang jeg skal se dem optræde. Det er jo vidunderlig gennemtænkt og smukt det musik de laver. Tror det bliver en god oplevelse. Jeg skal i hvert fald nok lige fortælle om koncerten. Hehe. Skal du også ind og se dem spille? Hvis du skal så er du altid velkommen til at komme hen og sige hej. Det er så rart at hilse på nye og kendte ansigter. Nu vil jeg hoppe i seng og ligge og lytte til vinden som river og rusker i hele huset. Ha en rigtig dejlig Thorsaften. Alle billederne har jeg selv taget. |
Kategorier
All
Copyright © Louise Hladka. All Rights Reserved |