Sensommeren og efteråret er altid en travl tid her hos mig. Det er nu at planterne bærer frugt og det skal ikke gå til spilde. Hvert år er jeg ude i min have og samle blommer for at lave grød og frugtlæder. Det er ikke kun i min have jeg samler ind, også når jeg er ved vandet eller i skoven plukker eller samler jeg altid diverse frugter og nødder, som hyldebær, ægte kastanjer, hyben, brombær og meget andet. Naturen har gennem årene været en stor fødekilde for mig. Jeg nyder virkelig at indsamle ting som jeg kan bruge i min madlavning. Også urter til teer bruger jeg lang tid på at hente hjem. Det eneste jeg ikke rigtig indsamler er svampe, da min viden ikke er stor nok endnu, men det kommer nok med tiden. Enkelte kan jeg da kende. Alt det her med at samle ind handler for mig, ikke kun om at nyde naturens gaver men også at bidrage til husholdningen på en selvforsynende måde. Jeg har i flere år gerne ville være selvforsynende på rigtig mange områder og det at dyrke sine egner råvarer er et nemt sted at starte. Når André og jeg flytter sammen har vi snakket om at anlægge en god stor køkkenhave og en urtehave. Men indtil da vil jeg nøjes med mine urter i haven, blommetræerne og hvad skoven kan byde på. De sidste par dage er gået med at lave frugtlæder. Rigtig mange glor altid dumt på mig når jeg nævner frugtlæder, for det har de aldrig hørt om før, men det er faktisk en meget gammel måde at konservere frugt på. Lige fra tomater til lækre brombær. Man laver en mos af frugten, spreder det ud så det ligger i et tyndt lag og så lader man det tørre, indtil man får en stor sammenhængende flade, lidt lige som læder. Førhen tørrede man det i solen, men jeg bruger nu altså min ovn. Lidt luksus må man gerne have. Jeg laver som regel frugtlæder af blommer, da jeg har en hel del i haven og det smager nu engang bare fantastisk. Da jeg grundet ferie er lidt sent ude i forhold til nogle af mine blommer fik jeg ikke plukket så mange som jeg gerne ville, men det blev til et ½ kg victoria blommer, 1 kg gule mirabeller og 2½ kilo røde mirabeller. Vægten er efter de er renset og har fået fjernet sten. Øv det var hårdt for ryggen og tog lang tid, men dejligt da det var gjort. Da jeg stod der og rensede blommerne kunne jeg ikke lade være med at få en følelse af uafhængighed. Det lyder måske dumt, men det er jo det selvforsyning på mange måde er. Selvfølgelig er du afhængig af at dine planter klarer sig godt så du har noget at spise, men du er ikke afhængig af et supermarked og tvunget til at købe råvarer som du ikke har specielt meget viden om hvordan er blever dyrket, behandlet og transporteret. Du er ikke på samme måde bundet af penge, da selvforsyning er utrolig billigt og nogle gange enda gratis. Det koster mere tid end penge. Når du ikke skal lægge lige så mange penge til mad i supermarkederne så giver det pludselig en anden frihed og der er bedre råderum i økonomien til f.eks nye oplevelser med familien. De varer man er nød til at handle ind og ikke selv kan lave, er der nu også bedre mulighed for at købe økologisk frem for at vælge den billige løsning der enten er fyldt med gift, tilsætningsstoffer eller kommer fra dyr med dårlige og uhumske vilkår. Jeg er stor tilhænger af at hvis man skal købe ind i et supermarked så skal det være økologisk og helst dansk, da vi i Danmark har strengere krav end andre lande. Men jeg er endnu større tilhænger af at man køber lokalt, også økologisk selvfølgelig. Det er vigtigt at støtte sit lokalområde. Når man handler varer ind i et supermarked er man altid tvunget til at købe en bestemt mængde af de enkelte varer og det er langt fra altid at den mængde passer ens behov. Det gør at der er rigtig mange råvarer der i det daglige bliver smidt ud, af den ene grund at vi simpelthen ikke kan nå og få det spist. Personligt hader jeg spild og jeg smider meget sjældent mad ud, men hvis man ser på den gennemsnitlige dansker så smides der ALT for meget mad ud. Som selvforsynende har du bedre styr på dine råvarer og madspildet kan reduceres helt utrolig meget. En anden vigtig ting er at man ved at være selvforsynende kan undgå mange halal produkter. Det er nemlig ikke kun kød som kan være halal. Helt almindelige dagligvarer kan også være det og mange af dem kan du undgå. Hvis du er ny på bloggen så kan du læse om halal i et af mine tidligere indlæg. Du finder indlægget HER. Noget andet jeg tænkte på er at man som selvforsynende lærer en masse nye færdigheder og man opbygger en større viden ikke kun omkring dyrkning og planter, men også om madlavning, konservering og det at være kreativ med de ting man har. Og det elsker jeg. Færdigheder, viden og kreativitet, så bliver det jo ikke bedre. Generelt så tiltaler det mig enormt meget at have den viden og kunnen der skal til for at kunne leve helt uafhængig af mange af de moderne goder vi har i dag, men det er mere en dejlig drøm end noget der skal blive til virkelighed. At skulle være 100% selvforsynende med alt lige fra tøj på kroppen, mad, varme, vand og selv-lavede stearinlys, vil kræve at man er i gang fra morgen til aften og hurtigt får slidt sig tynd. Så alt med måde. Men hvis man i hverdagen kan finde tid til at være selvforsynende så mener jeg at man bør gøre det. Bor du i lejlighed, så start med et par krukker i vindueskarmen, hvor du har urter, mere skal der ikke til. Det er en spæd begyndelse men det er langt bedre at gøre en lille smule end slet ikke at gøre noget. Jeg vil selv gerne være mere selforsynende. Som sagt så vil André og jeg gerne anlægge en god køkkenhave og en urtehave, men også en lægeurtehave er med i planerne. Jeg har læst meget om urter gennem de sidste 10 år og jeg bruger dem gerne når jeg, eller dem omkring mig er syge. Folk kalder mine teer for heksebrygge. hehe. Og bare rolig. Jeg er ikke typen der hellere vil drikke varm te end gå til lægen, men til visse ting gør urter underværker. Der er mange andre måder at være selvforsynende. Når jeg hækler mine egner karklude er det også en form for selvforsyning, lige som mine nålebundne uldsokker også er det. At gemme stearin stumper og ud af dem lave sine egne lys er også en form for selvforsyning, så på den måde kan der være mange små ting i det daglige hvor man uden at tænke alt for meget over det egentlig tager tingene i egne hænder. Jeg kan slet ikke vente til efter efterårsferien. Så kommer de ægte kastanjer og jeg kan slet ikke få nok af dem. De smager så vidunderligt. Ser altid frem til den tid på året. Må passe på jeg ikke tager alt for meget på. Ægte kastanjer er IKKE slankende. hehe Nå, nu vil jeg fyre op i brændeovnen. Det regner og er en smule køligt. I morges var himlen ellers helt blå med en strålende Sunna, men sådan er det danske vejr jo. Rigtig god Friggsdag. Må guderne være med dig. Alle fotografier har jeg selv taget.
0 Kommentarer
![]() Nu skal det ikke længere handle om sjov og ballade. Der er nemlig et emne jeg gerne har ville skrive om i lang tid og nu skal det være. Jeg taler selvfølgelig om halal. Jeg er i den grad træt af at jeg som dansker stort set ikke kan få lov til at handle kød som ikke er halal slagtet og det er der flere grunde til jeg er træt af. "Jamen Louise kan du ikke bare være ligeglad med at der bliver bedt en bøn mens kødet kører forbi? Det gør jo ingen forskel." JO det gør, og nej jeg kan i den grad ikke være ligeglad for halal slagtning er meget mere end bare en bøn der bliver sagt højt. Halal er en muslimsk betegnelse på noget der er tilladt eller korrekt. Alt fra beklædning, opførelse til fødevarer kan være halal. Hvis noget ikke er halal er det haram, hvilket betyder at det er forbudt. For at noget må kaldes halal skal der lige lidt praktiske ting på plads. Hvis man som virksomhed ønsker at slagte halal skal man have et certifikat. Det er blandt andet Islamisk Kultur Center (IKC) der foretager halalcertificering her i Danmark. Hvis man bliver godkendt skal man betale for at få lov til at få denne certificering. Prisen på denne certificering er ikke så let at gennemskue og der er ikke rigtig nogen der vil udtale sig om den. Slagteriet Hanegal skriver følgende på deres hjemmeside: "Der udstedes dokumentation for den godkendte proces via et Halal certifikat. Dette certifikat koster penge og beløbene kan være meget store, men er forskellige fra organisation til organisation og fra land til land. Det fjerkræ slagteri som Hanegal samarbejder med vedr. kyllingekød er blevet mødt med meget høje krav til betaling af halal-certifikat. Desuden ønsker den muslimske organisation, at der skal forefindes særskilte certifikater på de enkelte udskæringer. Det ønsker Hanegal ikke at betale for." http://hanegal.dk/viden-om/halal/ Men hvad går de penge til? Ja, jeg må faktisk være svar skyldig. Kristelig dagblad (1) skriver i en artikel at det globale halal marked i 2018 vil omsætte for 9000 milliarder. Det er jo helt utrolig mange penge som går direkte til en totalitær religion. I samme artikel skriver de også: "Herhjemme er blandt andet det saudisk finansierede Muslim World League, der halalgodkender eksport til Saudi-Arabien for virksomheder som Danish Crown og Arla, blevet kritiseret for at promovere en radikal udgave af islam, som er kvindeundertrykkende, imod religionsfrihed og går ind for dødsstraf til homoseksuelle. " https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/halal-er-blevet-en-milliardindustri-som-ingen-taler-om At vi her i Danmark er med til at støtte organisationer som denne er jo helt forkasteligt. Hvordan kan virksomheder med bare et gram af samvittighed være med til at betale til den slags og samtidig tvinge os forbrugere til ubevidst at støtte op om det. Jeg bliver helt harm inden i. Når der er tale om halal slagtning af større dyr, så foregår det på en anden måde end vi ellers er vant til her i Danmark. For det første slagtes der ikke med ægte halal metoder i Danmark, da det er forbudt. Metoden kaldes derfor semihalalslagtning. Mange muslimer anerkender ikke semihalalslagtning hvilket blot gør situationen i Danmark endnu mere sørgelig og til grin. Mange muslimer anerkender kun ægte halalslagtning, som foregår uden bedøvelse. Semihalalslagtning af større dyr foregår ved at man bruger en hammerboltpistol. Det er en boltpistol der giver dyret en på panden, med samme effekt, som hvis den blev slået med en forhammer. Dette dør dyret ikke af og man flækker ikke kraniet eller skader hjernen. Hvis man slagter på den traditionelle danske måde bruges der en boltpistol der netop skyder en bolt ind i hjernen på koen og sikre at den er helt bedøvet indtil slagtning er overstået. Når man slagter semihalal er det vigtigt at bedøvelsen gør at dyret kan vågne op igen fra bedøvelsen. På den måde sikre man at man ikke ved et uheld kommer til at slagte et dyr der er død af bedøvelsen. Men det gør også at dyrene ofte ikke bliver korrekt bedøvet og derfor kan vågner op under slagtningen. Det medfører selvfølgelig store smerter og voldsom stress for dyret at blive skåret op mens det er ved bevidsthed. Jeg har fundet en lille film som viser ægte halal slagtning. Det er også det et dyr, der ikke er blevet bedøvet korrekt gennemgår. Filmen er godt nok lavet for at gøre opmærksom på at al slagtning er forkert og at man bør holde sig fra kød. Det er jeg nu ikke enig i. Filmen er meget voldsom så er du sart skal du ikke trykke på play. Det vendte sig i mig da jeg så den. Slagtningen af fjerkræ er er heller ikke problem fri. Kyllingerne bliver slået bevidstløse ved at komme ned i et vandbad som der er strøm i og herefter får de skåret halsen over. Men der er mange problemer med denne metode og mange kyllinger bliver ikke korrekt bedøvet før slagtning. På dyrenes beskyttelses hjemmeside har man kunne læse følgende. (Det er nu fjernet fra siden) ”Det er meget problematisk. Opfejning og ophængning giver skader som f.eks. benbrud, vingeskader, dislokerede led og blødninger. Dertil kommer bedøvelsen, som er usikker på grund af fuglens varierende størrelse. De små fugle når ikke altid ned under vandspejlet, og så bliver de ikke ordentligt bedøvet inden knivene. Det forudsætter et meget årvågent slagteriopsyn og veterinærkontrol, hvis det skal fungere. Desuden kræver det meget at styre koncentrationen af salte, elektriske parametre som f.eks. strømstyrke, og tiden under vand. Hvis det ikke er i orden, så bliver dyrene ikke bedøvet ordentligt. Dyrenes Beskyttelse anbefaler derfor, at den bedøvelse forbydes,” Søren Kent Pedersen. Men til trods for dette er denne metode den mest anvendte fordi det er den eneste metode som er godkendt til halal slagtning. Der er ellers fundet på langt mere sikre metoder til at slagte fjerkræ forsvarligt, men da disse ikke er halal har man valgt at se bort fra dyrenes ve og vel til fordel for muslimerne. Hvor udansk kan det blive? Men hvad så med kødet der er halal slagtet? Jeg har hørt fra flere der siger at de mener at kødet da bør være renere og mere lækkert, for hvorfor skulle muslimerne ellers være interesseret i at gå så meget op i at få deres kød slagtet på den måde? Tjaa... Fejl kan man jo altid tage. Og at tro man har fat i den lange ende blot fordi man blindt følger forældede slagtemetoder er ren dumhed. Halal slagtet kød har vist sig at være mere forurenet end almindeligt slagtet kød. Det betyder at man er nød til at skære kød væk. Faktisk har EU i forordningen 853 (2) fastslået at slagtning med et tværlangt halssnit er forbudt fordi det forurener kødet, med mindre man kalder det halal, så er det lige pludselig i orden at forurene kød og mishandle dyr. Herhjemme har Landbrug & Fødevarer også indrømmet at halal slagtemetoden er så dårlig at der må skæres kød fra pga. faren for forurening af kødet. (3) Så kan vi lægge idéer om at halal slagtet kød er bedre end almindelig slagtet kød, på hylden. Og hvad så når kødet er landet i køledisken? Ja så gøres der da alt for at skjule at kødet er halal, for guderne forbyde at det skulle være muligt at tage et valg hvis man ikke ønsker at støtte muslimer, dyre mishandling og forurenende slagtemetoder. Mærkning af halal kød er næsten ikke eksisterende. Men hvorfor? Burde vi som forbrugere ikke have retten til selv at vælge. JO! Den ret SKAL vi have. Personligt tror jeg at det handler om at flere virksomheder vil opleve et kæmpe fald i deres salg hvis deres varer åbenlyst blev mærket at det er halal. For rigtig mange danskere vil gerne undgå halal og det forstår jeg godt. Danmark er ikke et muslimsk land og det skal vi aldrig komme til at blive. For at tage lidt billeder til bloggen, valgte jeg at tage en tur rundt til de forskellige butikker. Og sikken en ubehagelig oplevelse. Grunden til at det har taget mig så langt tid at offentliggøre det her indlæg er fordi jeg var fast besluttet på at finde produkter med halal mærket så jeg kunne tage et billede af det. Det viste sig ikke at være så nemt. Faktisk var det først da jeg kom ind i Føtex at jeg fandt mærket. Og hvor sad det? På bagsiden, helt nede i højre hjørne og som du kan se på billedet herunder så er mærket mindre end neglen på min pegefinger. Og jeg har en ganske lille hånd. Tænkt at det kan være tilladt. Det har flere gange været oppe og vende at kød skal mærkes hvis det er religiøst slagtet men der er stadig ikke sket noget. Vi er altså nød til at få gjort noget ved den mærkning. Det skal være muligt at tage et valgt. Det kan ikke være rigtig at hvis man skal være sikker på at undgå halal så skal man spise gris (længe leve grisen <3). Som forbruger har vi ret til gennemskuelighed og det bør vi kræve! Lister over producenter der ikke slagter halalIndtil vi får den stærkt ønskede mærkning så er her en alt for kort liste over slagterier som ikke slagter halal. Listen er hentet fra facebook gruppen NEJ TAK TIL HALALKØD. Hvis du har tilføjelser eller rettelser til listen så må du meget gerne sige til.
Der findes også en masse lokale og mindre producenter rundt om i landet. Her er der rigtig god mulighed for at finde produkter der ikke er halal, så gør dig selv en tjeneste at undersøg dit lokal område. På den måde støtter du også lokale virksomheder og det er i min optik langt bedre end at støtte de store supermarkedskæder. Du kan finde en liste over lokale slagterier i gruppen NEJ TAK TIL HALALKØD. Phy... Det blev noget af et indlæg, men det er så vigtigt for mig at sætte fokus på. Jeg håber at det har været med til at vise at halal er mere end bare en lille bøn der bliver sagt højt og det er vigtigt at tage stilling til. Nu vil jeg nyde resten af denne smukke månedag og glæde mig over at menuen står på gris i aften. Alt godt til dig og dine. (1) www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/halal-er-blevet-en-milliardindustri... (2) http://eur-lex.europa.eu/legal-content... (3) http://denkorteavis.dk/2017/nu-indrommer-landbrug-fodevarer... Tak til Facebook gruppen NEJ TAK TIL HALALKØD for at have delt så meget nyttig information, som jeg i den grad har kunne bruge i det her indlæg. Fortsæt endelig det gode arbejde. Alle fotografier har jeg selv taget. |
Kategorier
All
Copyright © Louise Hladka. All Rights Reserved |