Det er ved at være meget længe siden jeg sidst har skrevet noget her på bloggen. Jeg har haft behov for en pause af flere forskellige årsager, men de sidste to måneder har bloggen strejfet mine tanker oftere og oftere. Der er sket rigtig meget jeg gerne vil skrive om. 2019 har indtil videre været et fantastisk år hvor der er sket utrolig meget godt. Det bedste er uden sammenligning selvfølgelig at være mor for Thorhild. Hun er det bedste der findes og bare verdens dejligste pige. Min lille sol.
Men Thorhild og jeg har også oplevet en masse, især i forbindelse med Byrjendur og Hefjendur.
Der har været Midvinterarrangement, Årstids blót, Alting, Gudindeoptog, Gudernes Stræde, Fejringen af Dannebrog, Gode kursus, Thorhilds Navngivning (som du kan læse om i næste Vølse) og her i weekenden var Hefjendur og Byrjendur samlet for at komme i Svedehytte.

Inden weekenden havde jeg aldrig prøvet at være i svedehytte. Jeg har flere gange været i sauna og dampbad, hvilket ikke er noget jeg nyder specielt meget men jeg kan godt holde det ud. Jeg var derfor meget spændt på hvordan det ville føles at sidde i sådan en svedehytte da jeg af flere havde fået at vide at det kunne være rigtig hårdt.
Jeg havde besluttet mig for at jeg ville gennemføre. Uanset hvor ubehageligt det end måtte blive så ville jeg ikke give op.

Vi var i alt fire som mødtes dagen før for at bygge svedehytten og gøre bål klar. Vi lavede hyttens skelet af lange pilegrene som vi dagen efter beklædte med tæpper og skind for at gøre den mørk og tæt. Lidt væk fra hytten byggede vi et stort bål som vi lagde en presenning hen over og heldigvis for det for dagen efter åbnede himlen sig og det stod ned mens vi kunne høre Thor buldre løs.
Til trods for regnen fik vi alligevel gang i bålet og beklædt hytten. I bålet varmede vi sten men det varede længere tid end normalt at få dem op i temperatur på grund af vejret, men det lykkedes til sidst.

​Da alt var klar var vi otte mennesker som først begav os ned i søens kølige vand og derefter ind i hytten for at gennemgå de ni verdener, mens to blev ude for at passe bålet og bære varme sten ind i hytten.

​Jeg vil ikke gå alt for meget i dybden med selve det ritual vi gennemgik da vi var inde i svedehytten andet end jeg kan fortælle at vi gennemgik de ni verdener. Manheim, Svartalfheim, Helheim, Nifelheim, Jotunheim, Muspelheim, Alfheim, Vanaheim og Gudheim.
Det var Tirssøn som førte os gennem ritualet og personligt var det den fedeste oplevelse jeg længe har haft.
Som jeg skrev så var jeg fast besluttet på at gennemføre men jeg var også i tvivl om jeg nu ville kunne klare det. Den første runde var ikke så varm. Stenen var ikke blevet hede nok så starten var mild. Anden runde blev det varmere. Stenene var begyndt at blive røde og afgav nu en god varme. Den tredje runde var god varm og nogle begyndte at synes at det var hårdt. Personligt fik jeg helt enormt meget energi. Selvom varmen var rigtig god så kan jeg huske at jeg tænkte at det var her ved denne temperatur vi skulle ha startet. Det var nu det blev fedt!

Under det meste af svedehytten sad jeg med lukkede øjne og lyttede til hvad Tirssøn fortalte. I den første runde oplevede jeg at blive ført tilbage til en tidligere meget spirituel oplevelse jeg har haft under en meditation. Det var stærkt at genopleve og helt enormt meningsfuldt. Jeg forstod pludselig noget af det jeg tidligere havde oplevet, langt bedre.
Under den tredje runde kom den sitrende fornemmelse. Jeg tror ikke jeg var den eneste der fik energi til sidst, for på et tidspunkt summede hele hytten og folk begyndte at råbe og give hyldest til guder. Den energi der var til stede kan jeg stadig mærke og jeg kommer helt til at smile bare ved tanken.

Da vi var færdige gik vi alle ned i søen for at blive kølet ned. Jeg er normalt ikke særlig tryg ved at bade steder hvor jeg ikke kan se bunden, men da vi kom ud af svedehytten var energien simpelthen så boblende og positiv at sådan en bagatel kunne være ganske ligegyldig. End ikke vandets temperatur rørte mig og jeg var den første der var under vandet. Da vi alle var kommet ud i søen brød solen frem for første gang hele dagen. Så stærkt!

Da alle var kommet op af vandet igen og havde sundet os, begyndte vi at pakke sammen og pille hytten ned. Det gik overraskende tjept.
Bagefter fik vi noget at spise hvilket jeg tror mange var rigtig glade for, da alle vi der havde været i svedehytten havde fastet hele dagen.

Det var en rigtig fed oplevelse og noget jeg meget gerne vil gøre igen gerne så snart som muligt. Jeg føler jeg fik rigtig meget ud af det og at jeg endnu har en del jeg skal have bearbejdet og forstået.

Nu står den bare på afslapning. Thorhild og jeg skal bare hygges os og nyde de sidste uger af sommeren.
Jeg håber at energien til at skrive her på bloggen er tilbage. Det føles sådan og jeg håber at jeg igen begynder at skrive regelmæssigt herinde. Jeg går allerede og tænker over hvad jeg vil skrive om næste gang så jeg håber ikke der går for længe inden i høre fra mig igen.

Ha' en rigtig skøn Tyrsdag.

Hvor har den sidste uge dog været fyldt med oplevelser. Heldigvis af den rigtig gode slags. Jeg har fejret min 30 års fødselsdag for en lille håndfuld venner (den store fejring kommer i januar). Jeg har været værtinde for dette års Juleblót med Hefjendur og Byrjendur. Jeg har fejret jul med familien og været til årets sidste julefrokost.
​Jeg vil ikke fortælle om det hele men jeg vil, som lovet, selvfølgelig fortælle om juleblótet. Det var virkelig en vellykket og helt igennem hyggelig og dejlig aften.

Jeg elsker at have gæster, så da jeg blev spurgt om jeg ville lægge hus til dette års juleblót, sagde jeg straks ja. 
Om fredagen kom den første lille håndfuld mennesker som skulle deltage i juleblótet. Jeg havde behov for hjælp til at flytte møblerne rundt, så vi kunne komme til at sidde ved et stort langbord inde i stuen. Vi fik godt nok ikke flyttet meget rundt på tingene om fredagen, men til gengæld blev der snakket, spist lækker mad, hygget og guffet lagkage. 
Lørdag morgen gik vi dog i gang og der gik ikke længe før at der var arrangeret lounge ude i køkkenet og langbord i stuen. Gode Byrjendur og Hefjendur folk, begyndte også så småt at dukke op. Det farlige ved at komme for tidligt er at man bliver sat i sving, så inden længe summede huset af gode samtaler, mens der blev gjort klar.

Gensynsglæden var stor og der blev snakket på kryds og på tværs. Når vi samles til blót bliver jeg altid ramt af en følelse af at jeg har savnet de her mennesker. Både folkene i Byrjendur og Hefjendur er kommet til at betyde rigtig meget for mig og det giver altid en sådan ro at kunne få lov til at være sammen med folk som man både har så meget til fælles med, som man på mange punkter er enige med, men som samtidig også er så forskellige.

Da alle var ankommet, gik Hefjendurs kerne ud for at klargøre stedet hvor vi skulle blóte. Normalt tager vi typisk ud til et fortidsminde, som f.eks. en gravhøj men denne gang holdte vi blótet nede i min baghave hvor der er anlagt en skibssætning.
Personligt var jeg rigtig glad for at vi kunne holde blótet så tæt på. Det betød nemlig at jeg havde mulighed for at deltage. Hos Hefjendur og Byrjendur har vi ikke børn med under blótet, hvilket betyder at jeg ikke kunne have Thorhild med. Da jeg ammer hende er det ikke så let at få andre til at passe hende i mere end et par timer, men når det nu var nede i baghaven så kunne det sagtens lade sig gøre at deltage. Jeg ammede hende og puttede hende i vuggen lige inden vi gik ud og rigtig nok så sov hun igennem det hele. Havde hun været vågnet undervejs, så var der nogle i huset som havde kunnet tage sig af hende. Det gav mig ro at vide at hun var i gode trygge hænder og så kunne jeg fokusere på selve blótet.

Blótet vil jeg ikke komme nærmere ind på andet end at det gik helt vildt godt. Jeg havde været lidt bekymret for om stedet nu var fint nok, men det fungerede bare super godt. Vores fælles offer blev også sendt afsted på bedste vis og jeg er slet ikke i tvivl om at vi blev hørt den dag.
​
Nogle gange kan der godt være en bestemt stemning eller et tema som præger et blót. Nogle gange gælder det for alle de tilstedeværende, andre gange er det en tone eller tanke inden i mig selv som fylder igennem blótet. Denne gang var det især det sidste. Jeg følte virkelig at dette blót, for mig, handlede om taknemmelighed og jeg brugte også min frie skål på netop dette.

Som skrevet gik blótet rigtig godt. Jeg kan virkelig mærke hvordan Byrjendur er vokset, især når det kommer til erfaring. Tingene glider meget lettere for os alle og de fleste er ved at være trygge i den måde vi blóter på. Byrjendur har virkelig mulighed for at vokse sig til noget stort.

Personligt har jeg sat mig nogle mål for 2019 når det kommer til Byrjendur. For det første vil jeg blive bedre til at kunne fremsige de vers og norrøne sætninger vi bruger undervejs og kunne forstå dem uden tøven. Jeg vil øve mig i at påkalde, da jeg synes jeg har en del at skulle lære hvad det angår og så vil jeg gerne gøre mit til at vi får et par kvinder mere med i Byrjendur. Men det sidste skal komme helt naturligt og det skal være de rigtige kræfter som kommer med.

Efter blótet var der lækker mad. Bjarne havde tryllet i køkkenet og menuen stod på Særimners Delight og vildtkølle, med Ris ala mande til dessert. Det hele smagte fantastisk og jeg tror alle var godt mætte til sidst. Flink blev den heldige finder af mandlen og fik lidt kunst og chokolade med sig hjem.
Undervejs holdt vi også julequiz og jeg kan vist, uden at røbe for meget, sige at vi skal have øvet os lidt mere til næste år. Hehe. Jeg vandt selv et par gaver. Et flot drikkehorn og julepynt til træet. Slet ikke ringe gaver.
Hefjendur har også en tradition for at udråbe årets hævder, hvilket i år faldt på mig. Det blev jeg noget overrasket over men også meget glad for. Det betyder virkelig noget.
Thorhild sov trygt igennem hele aftenen og natten, kun afbrudt af bleskift og amning. Hende har jeg været heldig med. Min lille smukke pige.

Timerne gik og folk begyndte stille og roligt at køre hjem, men ikke alle skulle afsted. Ni blev og overnattede. At sige at de overnattede er måske så meget sagt. Klokken var fem før vi kom i seng, men sådan er det når man er i godt selskab, så flyver tiden afsted.

Dagen efter lavede jeg morgenmad til hele holdet og vi fik i fællesskab sat møblerne på plads igen, inden folk i samlet flok kørte mod færgen. Det var lidt vemodigt at sige farvel. Jeg ved der er nogle som jeg først ser igen om et halvt år, men sådan må det nu engang være.

Her, dagene efter, tænker jeg stadig på blótet. Det var så givende en oplevelse.
Hvis du selv har været ude og fejre blót så håber jeg at det er gået rigtig godt. Jeg håber også at du har haft en rigtig dejlig jul og har hygget dig med de mennesker du holder af.

Ha' en rigtig dejlig aften.
​F&M