Så er efteråret ankommet. Jeg synes tit at sommeren godt kan strække sig et stykke ind i september men denne gang virker det næsten som om at efteråret har tjekket kalenderen for at være her til tiden. Det er skønt! Jeg elsker efteråret. Det er her man så småt begynder at kravle inden for til hygge med varm te og en god bog, men det er samtidig også tiden hvor jeg kommer mere ud end jeg plejer. Skoven trækker virkelig i mig. Alle duftene, de smukke farver, luften som føles lettere og frisk. Selvom at det er en tid hvor en masse ting forgår så er det også en tid med liv, skabekraft og så selvfølgelig Høstblót. I lørdags mødtes Byrjendur til vores årlige Høsblót. Denne gang var vi i Jylland. Nærmere bestemt Stensbjerggård Langdysse, der ligger syd for Vorbasse. Det er et rigtig lækkert sted og det ligger afsides hvilket gør at man kan være i fred. Noget der kan være ganske rart når man afholder blót. Dyssen som er 5.500 år gammel, er 65 meter lang og 8-10 meter bred. Den har tre gravkamre og rundt om hele højen ligger der ca. 70 randsten. Ikke så langt fra langdyssen ligger der to rundhøje. Vi var henne på den ene for at holde en lille skål inden selve blótet. Det synes jeg er en rigtig god ting at gøre. Det giver sådan en afslappet stemning og gør at man kommer lidt tættere på hinanden. Jeg havde især brug for at slappe af for jeg skulle nemlig forrette blótet. Jeg har forrettet flere mindre blót men aldrig et Byrjendur blót. Det var en god lærerig oplevelse. Jeg var især glad for min påkaldelse af Sif. Helt i starten da jeg lærte at påkalde var min stemme mere usikker og jeg kunne ikke holde tonen så høj særlig længe. I dag har jeg fået meget mere styr på det og det går fremad. Generelt er jeg blevet bedre til holde en tone i lang tid, stige i styrke og ikke være alt for falsk at høre på. Jeg tror det skyldes at jeg hver dag synger rigtig meget for Thorhild. Hun elsker sang og musik. Det træner virkelig stemmen og så er jeg begyndt at øve mig på kulning, hvilket også kun gør godt for at blive mindre falsk. Til blótet påkaldte vi Odin, Sif, Thor og Frej. Jeg var især glad for at Sif var en del af vores høstblót. Både fordi hun netop står for alt det frugtbare vi har lige nu men også fordi jeg den seneste tid har arbejdet en del med hende. I sommers blev jeg spurgt om jeg ikke kunne tænke mig at lave efterårets forside til Vølse. Det eneste krav var at temaet skulle være efterår. Det første billede der meldte sig for mit indre var den gyldne Sif i al efterårets pragt. Men selvom jeg fik et bilede af hvad jeg gerne ville tegne så synes jeg aldrig det er helt så lige til at lave et portræt af en gud eller en gudinde. For det første så har vi alle hver især vores egen forestilling af hvordan de forskellige guder ser ud. Derudover så er det også vigtigt at se på hvem er guden eller gudinden. Hvem er Sif? Hvem er hun for mig og hvad udstråler hun? Sif er ikke en af dem der er nedskrevet mest om, men derfor synes jeg nu alligevel godt at man kan få et indtryk af hvem hun er. Jeg har dog hørt mange forskellige tolkninger af Sif. Nogle elementer går igen mens nogle tolkninger er mere kreative end andre. For mig er Sif styrke, moderlighed, skønhed og sammenhængs kraft. At være gift med en vildbasse som Thor kræver bestemt sin kvinde, men lige så vild som han kan være lige så rolig tror jeg Sif er. Hun er hans modstykke men det betyder ikke svaghed. Jeg ser hende ikke som en man kan styre rundt med som man vil. Hun har en stærk vilje og forstår at tage styrringen. Hvordan skulle hun ellers kunne holde et hus som Bilskirner der med sine 540 rum er den største bolig der findes. Sif er mor til Modi, Trud og Ull. Selvom jeg ser hendes børn som voksne ser jeg ikke Sif som gammel. Hun er ung og smuk. En af de smukkeste gudinder vi har og med hendes gyldne hår må hun være et syn man ikke glemmer. Sensuel som kun en frugtbar kvinde kan være det. Med en mand der ofte er væk, ser jeg hendes som meget selvstændig og som altid ved hvad der skal gøres. Det er også hende der holder sammen på familien og som altid er der for dem hun elsker. Hun er moderlig og omsorgsfuld og en som små børn forguder. Sif er for mig, på rigtig mange punkter den perfekte kvinde. Da jeg begyndte at overveje at nu var tiden inden til at få et barn, der begyndte Sif stille og roligt at få en betydning for mig. Gennem de sidste par år er hun begyndt at betyde mere og mere for mig og jeg henvender mig ofte til hende. Hun giver mig virkelig meget allerede nu selvom jeg ved at jeg har meget mere at lære om hende. Hun er min fulltrúi og mit bånd til hende styrkes for hver dag der går. Det var som sagt ikke nemt for mig at portrættere Sif, men jeg er nu ganske tilfreds med resultatet. Personligt synes jeg at jeg har fanget hendes blødhed, skønhed, men også hendes styrke. Illustrationen er lavet med farveblyanter på A4. Det er længe siden jeg har arbejdet i farver så det var en sjov opgave at gå i gang med. Jeg har givet illustrationen til Thorhild. Det virkede passende. Jeg er glad for at jeg har fået lidt liv i bloggen igen. Det kan jeg mærke gør mig glad. Jeg har også rette lidt på nogle ting og der er blevet lagt lidt flere artikler ind under Ritualer og Blót. Der skulle gerne komme lidt mere indhold ind, den kommende tid. Vil du selv gerne bidrage med en fortælling om et ritual så skriv endelig til mig. Det vil være til stor gavn for en masse menesker. Jeg håber du kommer ud og nyder det lækre efterår. Ha en rigtig skøn Odinsdag Foto: © Louise Hladka Illustration: © Louise Hladka
0 Comments
Hvor har den sidste uge dog været fyldt med oplevelser. Heldigvis af den rigtig gode slags. Jeg har fejret min 30 års fødselsdag for en lille håndfuld venner (den store fejring kommer i januar). Jeg har været værtinde for dette års Juleblót med Hefjendur og Byrjendur. Jeg har fejret jul med familien og været til årets sidste julefrokost. Jeg vil ikke fortælle om det hele men jeg vil, som lovet, selvfølgelig fortælle om juleblótet. Det var virkelig en vellykket og helt igennem hyggelig og dejlig aften. Jeg elsker at have gæster, så da jeg blev spurgt om jeg ville lægge hus til dette års juleblót, sagde jeg straks ja. Om fredagen kom den første lille håndfuld mennesker som skulle deltage i juleblótet. Jeg havde behov for hjælp til at flytte møblerne rundt, så vi kunne komme til at sidde ved et stort langbord inde i stuen. Vi fik godt nok ikke flyttet meget rundt på tingene om fredagen, men til gengæld blev der snakket, spist lækker mad, hygget og guffet lagkage. Lørdag morgen gik vi dog i gang og der gik ikke længe før at der var arrangeret lounge ude i køkkenet og langbord i stuen. Gode Byrjendur og Hefjendur folk, begyndte også så småt at dukke op. Det farlige ved at komme for tidligt er at man bliver sat i sving, så inden længe summede huset af gode samtaler, mens der blev gjort klar. Gensynsglæden var stor og der blev snakket på kryds og på tværs. Når vi samles til blót bliver jeg altid ramt af en følelse af at jeg har savnet de her mennesker. Både folkene i Byrjendur og Hefjendur er kommet til at betyde rigtig meget for mig og det giver altid en sådan ro at kunne få lov til at være sammen med folk som man både har så meget til fælles med, som man på mange punkter er enige med, men som samtidig også er så forskellige. Da alle var ankommet, gik Hefjendurs kerne ud for at klargøre stedet hvor vi skulle blóte. Normalt tager vi typisk ud til et fortidsminde, som f.eks. en gravhøj men denne gang holdte vi blótet nede i min baghave hvor der er anlagt en skibssætning. Personligt var jeg rigtig glad for at vi kunne holde blótet så tæt på. Det betød nemlig at jeg havde mulighed for at deltage. Hos Hefjendur og Byrjendur har vi ikke børn med under blótet, hvilket betyder at jeg ikke kunne have Thorhild med. Da jeg ammer hende er det ikke så let at få andre til at passe hende i mere end et par timer, men når det nu var nede i baghaven så kunne det sagtens lade sig gøre at deltage. Jeg ammede hende og puttede hende i vuggen lige inden vi gik ud og rigtig nok så sov hun igennem det hele. Havde hun været vågnet undervejs, så var der nogle i huset som havde kunnet tage sig af hende. Det gav mig ro at vide at hun var i gode trygge hænder og så kunne jeg fokusere på selve blótet. Blótet vil jeg ikke komme nærmere ind på andet end at det gik helt vildt godt. Jeg havde været lidt bekymret for om stedet nu var fint nok, men det fungerede bare super godt. Vores fælles offer blev også sendt afsted på bedste vis og jeg er slet ikke i tvivl om at vi blev hørt den dag. Nogle gange kan der godt være en bestemt stemning eller et tema som præger et blót. Nogle gange gælder det for alle de tilstedeværende, andre gange er det en tone eller tanke inden i mig selv som fylder igennem blótet. Denne gang var det især det sidste. Jeg følte virkelig at dette blót, for mig, handlede om taknemmelighed og jeg brugte også min frie skål på netop dette. Som skrevet gik blótet rigtig godt. Jeg kan virkelig mærke hvordan Byrjendur er vokset, især når det kommer til erfaring. Tingene glider meget lettere for os alle og de fleste er ved at være trygge i den måde vi blóter på. Byrjendur har virkelig mulighed for at vokse sig til noget stort. Personligt har jeg sat mig nogle mål for 2019 når det kommer til Byrjendur. For det første vil jeg blive bedre til at kunne fremsige de vers og norrøne sætninger vi bruger undervejs og kunne forstå dem uden tøven. Jeg vil øve mig i at påkalde, da jeg synes jeg har en del at skulle lære hvad det angår og så vil jeg gerne gøre mit til at vi får et par kvinder mere med i Byrjendur. Men det sidste skal komme helt naturligt og det skal være de rigtige kræfter som kommer med. Efter blótet var der lækker mad. Bjarne havde tryllet i køkkenet og menuen stod på Særimners Delight og vildtkølle, med Ris ala mande til dessert. Det hele smagte fantastisk og jeg tror alle var godt mætte til sidst. Flink blev den heldige finder af mandlen og fik lidt kunst og chokolade med sig hjem. Undervejs holdt vi også julequiz og jeg kan vist, uden at røbe for meget, sige at vi skal have øvet os lidt mere til næste år. Hehe. Jeg vandt selv et par gaver. Et flot drikkehorn og julepynt til træet. Slet ikke ringe gaver. Hefjendur har også en tradition for at udråbe årets hævder, hvilket i år faldt på mig. Det blev jeg noget overrasket over men også meget glad for. Det betyder virkelig noget. Thorhild sov trygt igennem hele aftenen og natten, kun afbrudt af bleskift og amning. Hende har jeg været heldig med. Min lille smukke pige. Timerne gik og folk begyndte stille og roligt at køre hjem, men ikke alle skulle afsted. Ni blev og overnattede. At sige at de overnattede er måske så meget sagt. Klokken var fem før vi kom i seng, men sådan er det når man er i godt selskab, så flyver tiden afsted. Dagen efter lavede jeg morgenmad til hele holdet og vi fik i fællesskab sat møblerne på plads igen, inden folk i samlet flok kørte mod færgen. Det var lidt vemodigt at sige farvel. Jeg ved der er nogle som jeg først ser igen om et halvt år, men sådan må det nu engang være. Her, dagene efter, tænker jeg stadig på blótet. Det var så givende en oplevelse. Hvis du selv har været ude og fejre blót så håber jeg at det er gået rigtig godt. Jeg håber også at du har haft en rigtig dejlig jul og har hygget dig med de mennesker du holder af. Ha' en rigtig dejlig aften. F&M Alle billederne har jeg selv taget. |
Kategorier
All
Copyright © Louise Hladka. All Rights Reserved |