Så er efteråret ankommet. Jeg synes tit at sommeren godt kan strække sig et stykke ind i september men denne gang virker det næsten som om at efteråret har tjekket kalenderen for at være her til tiden. Det er skønt! Jeg elsker efteråret. Det er her man så småt begynder at kravle inden for til hygge med varm te og en god bog, men det er samtidig også tiden hvor jeg kommer mere ud end jeg plejer. Skoven trækker virkelig i mig. Alle duftene, de smukke farver, luften som føles lettere og frisk. Selvom at det er en tid hvor en masse ting forgår så er det også en tid med liv, skabekraft og så selvfølgelig Høstblót. I lørdags mødtes Byrjendur til vores årlige Høsblót. Denne gang var vi i Jylland. Nærmere bestemt Stensbjerggård Langdysse, der ligger syd for Vorbasse. Det er et rigtig lækkert sted og det ligger afsides hvilket gør at man kan være i fred. Noget der kan være ganske rart når man afholder blót. Dyssen som er 5.500 år gammel, er 65 meter lang og 8-10 meter bred. Den har tre gravkamre og rundt om hele højen ligger der ca. 70 randsten. Ikke så langt fra langdyssen ligger der to rundhøje. Vi var henne på den ene for at holde en lille skål inden selve blótet. Det synes jeg er en rigtig god ting at gøre. Det giver sådan en afslappet stemning og gør at man kommer lidt tættere på hinanden. Jeg havde især brug for at slappe af for jeg skulle nemlig forrette blótet. Jeg har forrettet flere mindre blót men aldrig et Byrjendur blót. Det var en god lærerig oplevelse. Jeg var især glad for min påkaldelse af Sif. Helt i starten da jeg lærte at påkalde var min stemme mere usikker og jeg kunne ikke holde tonen så høj særlig længe. I dag har jeg fået meget mere styr på det og det går fremad. Generelt er jeg blevet bedre til holde en tone i lang tid, stige i styrke og ikke være alt for falsk at høre på. Jeg tror det skyldes at jeg hver dag synger rigtig meget for Thorhild. Hun elsker sang og musik. Det træner virkelig stemmen og så er jeg begyndt at øve mig på kulning, hvilket også kun gør godt for at blive mindre falsk. Til blótet påkaldte vi Odin, Sif, Thor og Frej. Jeg var især glad for at Sif var en del af vores høstblót. Både fordi hun netop står for alt det frugtbare vi har lige nu men også fordi jeg den seneste tid har arbejdet en del med hende. I sommers blev jeg spurgt om jeg ikke kunne tænke mig at lave efterårets forside til Vølse. Det eneste krav var at temaet skulle være efterår. Det første billede der meldte sig for mit indre var den gyldne Sif i al efterårets pragt. Men selvom jeg fik et bilede af hvad jeg gerne ville tegne så synes jeg aldrig det er helt så lige til at lave et portræt af en gud eller en gudinde. For det første så har vi alle hver især vores egen forestilling af hvordan de forskellige guder ser ud. Derudover så er det også vigtigt at se på hvem er guden eller gudinden. Hvem er Sif? Hvem er hun for mig og hvad udstråler hun? Sif er ikke en af dem der er nedskrevet mest om, men derfor synes jeg nu alligevel godt at man kan få et indtryk af hvem hun er. Jeg har dog hørt mange forskellige tolkninger af Sif. Nogle elementer går igen mens nogle tolkninger er mere kreative end andre. For mig er Sif styrke, moderlighed, skønhed og sammenhængs kraft. At være gift med en vildbasse som Thor kræver bestemt sin kvinde, men lige så vild som han kan være lige så rolig tror jeg Sif er. Hun er hans modstykke men det betyder ikke svaghed. Jeg ser hende ikke som en man kan styre rundt med som man vil. Hun har en stærk vilje og forstår at tage styrringen. Hvordan skulle hun ellers kunne holde et hus som Bilskirner der med sine 540 rum er den største bolig der findes. Sif er mor til Modi, Trud og Ull. Selvom jeg ser hendes børn som voksne ser jeg ikke Sif som gammel. Hun er ung og smuk. En af de smukkeste gudinder vi har og med hendes gyldne hår må hun være et syn man ikke glemmer. Sensuel som kun en frugtbar kvinde kan være det. Med en mand der ofte er væk, ser jeg hendes som meget selvstændig og som altid ved hvad der skal gøres. Det er også hende der holder sammen på familien og som altid er der for dem hun elsker. Hun er moderlig og omsorgsfuld og en som små børn forguder. Sif er for mig, på rigtig mange punkter den perfekte kvinde. Da jeg begyndte at overveje at nu var tiden inden til at få et barn, der begyndte Sif stille og roligt at få en betydning for mig. Gennem de sidste par år er hun begyndt at betyde mere og mere for mig og jeg henvender mig ofte til hende. Hun giver mig virkelig meget allerede nu selvom jeg ved at jeg har meget mere at lære om hende. Hun er min fulltrúi og mit bånd til hende styrkes for hver dag der går. Det var som sagt ikke nemt for mig at portrættere Sif, men jeg er nu ganske tilfreds med resultatet. Personligt synes jeg at jeg har fanget hendes blødhed, skønhed, men også hendes styrke. Illustrationen er lavet med farveblyanter på A4. Det er længe siden jeg har arbejdet i farver så det var en sjov opgave at gå i gang med. Jeg har givet illustrationen til Thorhild. Det virkede passende. Jeg er glad for at jeg har fået lidt liv i bloggen igen. Det kan jeg mærke gør mig glad. Jeg har også rette lidt på nogle ting og der er blevet lagt lidt flere artikler ind under Ritualer og Blót. Der skulle gerne komme lidt mere indhold ind, den kommende tid. Vil du selv gerne bidrage med en fortælling om et ritual så skriv endelig til mig. Det vil være til stor gavn for en masse menesker. Jeg håber du kommer ud og nyder det lækre efterår. Ha en rigtig skøn Odinsdag Foto: © Louise Hladka Illustration: © Louise Hladka
0 Comments
Der er sket så utrolig meget de sidste par måneder at jeg næsten ikke ved hvor jeg skal begynde. Det vigtigste der er sket er og at jeg er blevet mor. Inden du tænker, "Åhh nej. Endnu en blogger der er blevet mor. Nu kommer hun ikke til at skrive om andet en baby, gylp og bleer." Så kan jeg berolige dig med at det kommer ikke til at ske, men selvfølgelig vil jeg gerne fortælle om at jeg har født da det jo er en kæmpe ændring i mit liv og som jo af åbenlyse årsager fylder enormt meget. Bloggen her kommer stadig til at handle om hedenskaben og de mange oplevelser jeg har i mit åndsfællesskab, Byrjendur og vores søster åndsfællesskab Hefendur, samt omkring mange af de andre hedenske aktiviteter jeg deltager i. En anden stor ændring er at jeg er blevet alene. Det er åbenbart ikke alle mænd der kan takle at blive fædre og have alt det de har drømt om, men det kan du læse om længere nede. Først vil jeg gerne fortælle lidt om den lykkeligste dag i mit liv, nemlig da min datter Thorhild blev født. I fredags var det otte uger siden at jeg fødte min datter. Hun blev født ved en hjemmefødsel lige midt i min stue. Det tog 18 timer fra veerne sådan for alvor begyndte at starte og til hun kom ud. Der var en vild og fantastisk oplevelse selvom det jo helt naturligvis var hårdt. Der var da også flere gange jeg havde lyst til at hoppe ud af vinduet og flygte væk fra fødslen hvis jeg havde kunnet, men som alle andre mødre kom jeg igennem det og det uden smertestillende. En helt naturlig fødsel. Jeg fødte i et fødekar og da hun kom ud tog jeg selv imod hende. Det var helt ubeskriveligt at holde det her lille ultra bløde menneske i mine hænder for første gang. Jeg var meget spændt på at se om jeg fik en dreng eller en pige. Ved alle de scanninger jeg har været til, ville min lille trold ikke ligge sig så man kunne se kønnet. Ja faktisk var hun meget lidt samarbejdsvillig når det kom til scanningerne. Men da først hun var ude, var det ikke særlig vigtigt at finde ud af hvad køn hun var. Bare det at holde hende i mine arme var nok. Smelter helt ved tanken. Selve fødslen var uden komplikationer, men efterfølgende da moderkagen skulle ud, ville den ikke som den skulle. Da der var gået næsten en time var den endnu ikke kommet ud og jeg begyndte at få presseveer som om jeg skulle føde igen. Min jordemoder bad mig presse og det medførte at der kom en masse blod ud. Det havde åbenbart skabt et tryk inden i mig som havde holdet moderkagen på plads. Men da først det var ude kom moderkagen efterfølgende. Jeg mister 1300 ml blod så jeg var noget omtumlet den efterfølgende uge, men ikke mere end jeg godt kunne tage mig af Thorhild. Der skal mere til at slå mig ud. Efter at moderkagen var kommet ud blev der lavet to mindre ritualer. Der blev slået hammerens tegn over hende, med en hammer og hun fik sit første måltid fra æggen af et sværd. Jeg har beskrevet det hele meget nærmere i det Vølse som netop er udkommet, så hvis du er nysgerrig efter at vide mere om det kan du læse om det der. Siden Thorhild blev født har jeg faktisk stået med hende alene. Sigtyr var på skole i hverdagene og kom kun hjem i weekenderne, hvor jeg også hovedsageligt tog mig af hende. Thorhild er heldigvis en nem lille pige. Hun blev ikke ramt af kolik og hun sover godt og stabilt om natten, så selvom jeg selvfølgelig er oppe for at skifte og amme hende så når jeg alligevel at få en god portion søvn. Det har været en ret vild oplevelse at blive mor og det har i den grad lært mig noget om mig selv. Det med at være mor, det er jeg pisse god til. Det har i den grad givet mig en masse selvtillid og oven i det så ved jeg at jeg kan klare hverdagen uden hjælp. Med hensyn til det med at jeg nu er alene så er det fordi at Sigtyr har fundet en anden. Desværre er det ikke noget han har været ærlig omkring og det gør selvfølgelig ondt at vide at den mand man troede elskede én har involveret sig med en anden bag ens ryg. Det er nu ved at være et par uger siden at jeg opdage det og jeg har siden været alene med Thorhild. Som jeg skrev så er det ikke alle der kan håndtere at skabe familie eller at have det godt, men hvor er jeg ked af det på Thorhilds vegne. Det var bestemt ikke en splittet familie jeg ønskede at hun skulle vokse op i. Kernefamilien er en stor værdi for mig. Men hun har sin mor og jeg vil ALTID være der for hende. Hun er min lille sol der får alting til at skinne og jeg vil aldrig svigte hende. <3 Selvom jeg nu er alene, så hjælper det mig meget at have Thorhild ved mig. Samtidig så har jeg også familien og en masse venner som støtter mig og som virkelig har været der for mig. I dejlige mennesker betyder bare SÅ meget for mig. Flere af dem skal jeg være sammen med på næste lørdag for der holder Hefjendur og Byrjendur nemlig Juleblót og jeg og Thorhild lægger hus til. Jeg glæder mig allerede rigtig meget til at få huset fuld af gæster og til at vi skal blóte sammen igen, men jeg tænker at det skal du nok komme til at høre mere om i mit næste blogindlæg. Phy, jeg nåede at skrive indlægget færdigt. Det har været lidt af en kamp da Thorhild er begyndt at være meget vågen og derfor gerne vil have sin mor hos sig, så tiden til at skrive har ikke været så stor.
Jeg er glad for igen at kunne genoptage mine indlæg her på bloggen. Det har jeg virkelig savnet. Jeg håber du må få en fantastisk god weekend og hvis du skal til blót så håber jeg at det bliver stærkt og kraftfuldt, så vi kan blive ved med at holde hjulet i gang. Ha en dejlig aften. |
Kategorier
All
Copyright © Louise Hladka. All Rights Reserved |