Synes at tingene har drillet lidt denne uge. Internettet har ikke ville virke så jeg har ikke kunne lave blogindlæg, men det ser ud til at fungere lige nu, hvilket er bedre sent end aldrig.

Der er sket en del her de sidste 14 dage og jeg har egentlig flere ting jeg gerne vil fortælle om men jeg tænker det er bedst at begrænse mig til en enkelt ting og så fremadrettet forsøge at skrive om tingene efterhånden som de kommer og ikke 14 dage efter de er sket. 
Men selvom det er ved at være et par uger siden så synes jeg stadig at i skal høre om vores tur på Gudernes Stræde, da det virkelig var en lækker dag og oven i det så var det også en jubilæumsvandring, hvilket gør den ekstra speciel.

Det der gjorde dette års sommervandring så speciel var at Hefjendur startede med at gå ruten tilbage i 2009. Det er nu 9 år siden. 3 gange om året er der blevet vandret på Gudernes stræde, hvilket gjorde sommervandringen til den 27. vandring og den 9. gang at der blev gået den lange sommervandring. Så alle magiske tal er i spil.

Sommervandringen starter altid ved Mosede Fort i Greve, og da alle var vel mødt gik vi ned til stranden hvor vi traditionen tro, tog en skålerunde. Vi var 14 der var mødt op og af de 14 var vi 11 der skulle gå, mens de sidste tre skulle køre følgebiler. På den lange vandring er følgebilerne virkelig vigtige og højt værdsat. Ruten er ca. 65 km. lang og uanset hvor meget man tror man kan gå, kan man hurtigt blive overrasket og være nød til at hoppe af ruten før tid. 

Allerede inden vi gik i gang med at gå vidste jeg at jeg ikke ville gennemføre. Selvom jeg ikke er meget for at indrømme det, så sætte min graviditet visse grænser for hvad jeg kan og da sommervandringen bliver gået i et temmelig frisk tempo havde jeg ikke sat næsen op efter at gå alt for langt.
Jeg var nu ganske overrasket over hvor godt jeg egentlig kunne følge med. Vi startede med først at gå et stykke hen ad stranden for derefter at begive os ud på diverse stier.
Vejret var fantastisk. Sunna strålede fra en skyfri himmel, men det luftede en smule hvilket gjorde temperaturene tålelige. Det kan hurtigt gå hen at blive en prøvelse at skulle gå i en stegende hede og så er det uanset om det er 65 eller 25 kilometer.

Humøret var højt. Alle virkede til at hygge sig og det var dejligt at få sagt hej til folk igen. Denne gang var der ingen, for mig, ukendte ansigter med og der blev fulgt op på hvordan det var gået siden sidst. Nogle havde jeg ikke set siden sidste vandringer og en enkelt havde jeg ikke set siden forrige vandring.
Det er altid utroligt hvordan en gåtur eller vandring kan sætte gang i de gode samtaler og jeg tror at der denne gang er kommet noget ganske frugtbart ud af turen, men det må tiden vise.

Jeg fik helt ret i min antagelse om at jeg ikke kunne gå så langt. Jeg kunne godt mærke at det høje tempo ikke passede mine hofter, så da jeg kom til Snoldelev kirke valgte jeg at stoppe turen og blev hentet af Høgsbro. Sammen kørte vi hen til købmanden hvor den første pause på turen var planlagt. 
Der gik ikke længe før de vandrende ankom og fik sig en hurtig mad og lidt at drikke inden de kort efter gik videre. Når der skal tilbagelægges så mange kilometer på maks 12 timer, så er det begrænse hvor længe man kan holde pauser.

Den anden pause blev holdt ved museet og her blev pausen noget længere end den første. Folk var stadig i godt humør men dog var en enkelt mere hoppet af vandringen og kørte nu også rundt i følgebil.

Et af højdepunkterne på turen er pausen ved den mægtige vandrebøg, som den bliver kaldt. Det er en stor, gammel og imponerende bøg, som står på toppen af en stor bakke. Her holdes der altid pause. På den lange vandring er pausen dog utrolig kort, hvilket er synd da der en fantastisk udsigt deroppe fra.
Ud af 11 vandrere var der nu kun seks tilbage. 
Da de var taget videre besluttede Ørum og jeg at blive og nyde udsigten fra Vandrebøgen. Også de andre i følgebilerne tog afsted så det endte med at det kun var Ørum og jeg der sad tilbage. Det er synd der ikke altid er lige god tid til at nyde de forskellige punkter under Gudernes Stræde, for det er virkelig en smuk rute. Jeg fortalte Ørum om at jeg håbede på at lave en tur med Byrjendur, hvor vi havde muligheden for at gå hele ruten hen over en weekend, nyde ruten og stoppe op undervejs, samt at lave noget åndeligt arbejde i en eller anden form, i løbet af turen. Det er noget jeg har snakket om i over et år, men der er en del der skal falde på plads før en sådan tur bliver en realitet. Måske man skulle arbejde på at få en sådan tur på plads til næste sommer / efterår.

Efter at have nydt udsigten og siddet og snakket en rum tid, kørte Ørum og jeg hen for at mødes med de andre ved slutpunktet i Vellerup Vig.
Der gik en god rum tid før de vandrene begyndte at komme og helt overlegent kom Sigtyr og Staal løbende i mål som de første. Totalt overskud.

Ud af 11 kom seks i mål, hvoraf to af dem gennemførte for første gang. Det var virkelig sejt gået. Helt fantastisk.

Da alle var landet og havde fået luftet de ømme fødder, samledes vi til en afsluttende skålerunde, som i den grad bar præg af glæde, lettelse og en dyb følelse af sejr.
Uanset om man har gennemført eller ej så kan man slet ikke lade være med at smile og le, for stemningen er bare så boblende og smittende.

Godt trætte og ømme fik vi alle sagt farvel til hinanden. Jeg havde virkelig ondt af Sigtyr. Han skulle køre hjem, den stakkels mand, men han klarede det nu som altid godt. Ham har jeg altså været mere end almindelig heldig med.

For engang skyld har jeg fået skrevet bloggen lidt tidligere end jeg plejer. Det passer mig nu ganske godt for vi har lidt der skal ordnes inden vi skal til fødselsdag i morgen. Den kære Ørum fylder år, så det skal nok blive hyggeligt. Vi glæder os i hvert fald.
Jeg skal også have skrevet videre på den artikel som jeg arbejder på. Den skal sendes ind til Vølse om nogle dage og skulle jo gerne have den færdig inden deadline. Men mon ikke jeg når det.

Jeg vil se at komme videre med dagens gøremål og så håber jeg at du nyder vores helt ekstraordinære sommer. Det kan i hvert fald ikke betale sig at brokke sig over den.
Rigtig god Friggsdag til dig og dine.

Tre gange om året arrangere Hefjendur vandringer på Gudernes Stræde. En forårs vandring på ca. 35 km, en sommer vandring på ca. 65 km og en efterårs vandring på ca. 30 km.
I søndags var det forårs vandringen der stod for skud og både André og jeg glædede os som sædvanligt til at skulle ud og gå sammen med en masse skønne mennesker.

Starkad havde været så flink at foreslå at vi kunne få et lift af ham, så han hentede os halv syv.
Da vi ankom var der allerede mødt flere kendte ansigter op og vi fik sagt hej til alle og også et par nye ansigter vi ikke havde hilst på før. I alt var vi 17 der var mødt vel op, hvoraf hele otte var fra Byrjendur. Så lækkert. Alle med højt humør og gå på mod.

Inden vi startede turen gik vi hen til den store skibssætning ved Gammel Lejre, hvor vi havde en skålerunde og ønskede hinanden en god tur.

Det gode ved forårs og efterårs vandringerne er at de foregår i et tempo som de fleste burde kunne følge med til, men jeg må da indrømme at jeg godt kan mærke at min krop har ændret sig de sidste par måneder. Det var faktisk lidt hårdt de første par kilometer, men heldigvis ikke for hårdt.

​Til dig der ikke har gået på gudernes stræde så kan jeg fortælle at det er en meget smuk rute der bevæger sig igennem landskabet fra Køge Bugt til Vellerup Vig. Det specielle ved denne rute er alle de fortidsminder man kommer forbi. Hele ruten er skiltet og ved stort set alle fortidsminder eller andre specielle steder er der opsat skilte som fortæller om vores smukke kultur og fortidsminder.
På ruten er der også nogle mindre ruter kaldet ringruter. Det er små afstikkere som gør at man kommer ud og kan se endnu flere fortidminder og smukke områder, uden dog at skulle forlade ruten. Rigtig smart.

​Ved den første pause blev forsyningerne tanket op inden turen fortsatte.
Når man går så gør det altså noget ved ens tanker. Det er som om man tænker mere klart og idéerne kan hurtigt blive mange. Også gode snakke har det med at udvikle sig når man sådan går sammen og snakket det blev der. Det er nok noget af det jeg ser mest frem til ved Gudernes stræde. Det er så hyggeligt og man får ofte vendt nogle emner man ellers ikke var kommet ind over på anden vis.

Da vi var kommet et godt stykke kunne jeg begynde at mærke mine hofter brokke sig en smule. Som følge af at jeg er gravid har jeg fået en del gener fra hofterne og jeg havde derfor lovet mig selv og André at jeg ikke ville presse den, som jeg ellers plejer at gøre når vi er ude at gå.
Så ved Såby Kirke valgte jeg derfor at stoppe turen og hoppe i en følgebil. Jeg var dog først henne og se en skålsten med helleristning af et skib. Den er muret ind i kirkevæggen og er dateret til Bronzealderen. Meget smuk.

For mit vedkommende gik resten af dagen med at køre i bil og vente på de vandrende, på udvalgte pause steder. Men det gjorde nu ikke dagen kedelig af den grund. Først kørte jeg i bil med Høgsbro og fik lært ham bedre at kende. Det var ganske hyggeligt og vi fik snakket om mangt og meget.

Et af mine ynglings steder på hele ruten er Vandrebøgen. Vandrebøgen ligger på toppen af en høj bakke hvorfra der bare er den skønneste udsigt over hele området.

Ved vandrebøgen spises der som ofte madpakker og fødderne tjekkes efter for vabler. Det er den eneste lange pause på turen og jeg tror vist at jeg roligt kan sige at der er en pause mange ser frem til. Vanen tro var der taget mjød og horn med op til bøgen så vi kunne holde en skålerunde inden turen igen gik videre.

Da pausen  var slut byttede Høgsbro og Ørum, så resten af turen kørte jeg sammen med Ørum og fik snakket en hel del om alt muligt forskelligt. Hyggeligt som altid.
De andre seje vandrede videre og nød det perfekte vejr som bare havde været med os helt fra morgenstunden.

Efter det sidste pausested kørte Ørum og jeg til Vellerup vig hvor vi ventede ved Vejlemølle Bro som er slutningen på ruten. Her kunne vi lidt efter se de mange glade seje mennesker komme i mål.

Stemningen var i top til trods for ømme fødder og vi sluttede ruten af med en sidste skålerunde, inden turen gik tilbage til Gammel Lejre, hvor der blev endeligt sagt farvel inden vi alle tog i hver sin retning for at komme hjem.
André og jeg sagde også farvel til hinanden. Han skulle mod Jylland for at arbejde og jeg kørte med Starkad tilbage til Lolland.

Jeg har godt kunne mærke at jeg har været ekstra øm i mine knæ og en smule i min hofter men som sådan har kroppen faktisk haft det noglelunde. Det var godt jeg stoppede hvor jeg gjorde. Jeg nåede dog vanen tro at få mig nogle vabler, men det blev kun til syv styks denne gang. Hehe. Jeg tror min fødder HADER fodtøj.

Jeg må jo nok indse at jeg ikke kommer til at gå med til sommer eller i efteråret, men jeg håber at jeg måske kan køre med i følgebil for jeg ville godt nok være ked af at skulle blive hjemme. Men nu må vi se hvad tiden viser.

Nu vil jeg hækle videre på min kjole. Den skal snart være færdig så jeg kan have den på til Gudindeoptoget.
Jeg håber du har haft en rigtig dejlig weekend og en styrkende Tyrsdag. 
Rigtig god aften til dig og dine.