Svedehytte

Det er ved at være meget længe siden jeg sidst har skrevet noget her på bloggen. Jeg har haft behov for en pause af flere forskellige årsager, men de sidste to måneder har bloggen strejfet mine tanker oftere og oftere. Der er sket rigtig meget jeg gerne vil skrive om. 2019 har indtil videre været et fantastisk år hvor der er sket utrolig meget godt. Det bedste er uden sammenligning selvfølgelig at være mor for Thorhild. Hun er det bedste der findes og bare verdens dejligste pige. Min lille sol.
Men Thorhild og jeg har også oplevet en masse, især i forbindelse med Byrjendur og Hefjendur.
Der har været Midvinterarrangement, Årstids blót, Alting, Gudindeoptog, Gudernes Stræde, Fejringen af Dannebrog, Gode kursus, Thorhilds Navngivning (som du kan læse om i næste Vølse) og her i weekenden var Hefjendur og Byrjendur samlet for at komme i Svedehytte.

Inden weekenden havde jeg aldrig prøvet at være i svedehytte. Jeg har flere gange været i sauna og dampbad, hvilket ikke er noget jeg nyder specielt meget men jeg kan godt holde det ud. Jeg var derfor meget spændt på hvordan det ville føles at sidde i sådan en svedehytte da jeg af flere havde fået at vide at det kunne være rigtig hårdt.
Jeg havde besluttet mig for at jeg ville gennemføre. Uanset hvor ubehageligt det end måtte blive så ville jeg ikke give op.

Vi var i alt fire som mødtes dagen før for at bygge svedehytten og gøre bål klar. Vi lavede hyttens skelet af lange pilegrene som vi dagen efter beklædte med tæpper og skind for at gøre den mørk og tæt. Lidt væk fra hytten byggede vi et stort bål som vi lagde en presenning hen over og heldigvis for det for dagen efter åbnede himlen sig og det stod ned mens vi kunne høre Thor buldre løs.
Til trods for regnen fik vi alligevel gang i bålet og beklædt hytten. I bålet varmede vi sten men det varede længere tid end normalt at få dem op i temperatur på grund af vejret, men det lykkedes til sidst.

​Da alt var klar var vi otte mennesker som først begav os ned i søens kølige vand og derefter ind i hytten for at gennemgå de ni verdener, mens to blev ude for at passe bålet og bære varme sten ind i hytten.

​Jeg vil ikke gå alt for meget i dybden med selve det ritual vi gennemgik da vi var inde i svedehytten andet end jeg kan fortælle at vi gennemgik de ni verdener. Manheim, Svartalfheim, Helheim, Nifelheim, Jotunheim, Muspelheim, Alfheim, Vanaheim og Gudheim.
Det var Tirssøn som førte os gennem ritualet og personligt var det den fedeste oplevelse jeg længe har haft.
Som jeg skrev så var jeg fast besluttet på at gennemføre men jeg var også i tvivl om jeg nu ville kunne klare det. Den første runde var ikke så varm. Stenen var ikke blevet hede nok så starten var mild. Anden runde blev det varmere. Stenene var begyndt at blive røde og afgav nu en god varme. Den tredje runde var god varm og nogle begyndte at synes at det var hårdt. Personligt fik jeg helt enormt meget energi. Selvom varmen var rigtig god så kan jeg huske at jeg tænkte at det var her ved denne temperatur vi skulle ha startet. Det var nu det blev fedt!

Under det meste af svedehytten sad jeg med lukkede øjne og lyttede til hvad Tirssøn fortalte. I den første runde oplevede jeg at blive ført tilbage til en tidligere meget spirituel oplevelse jeg har haft under en meditation. Det var stærkt at genopleve og helt enormt meningsfuldt. Jeg forstod pludselig noget af det jeg tidligere havde oplevet, langt bedre.
Under den tredje runde kom den sitrende fornemmelse. Jeg tror ikke jeg var den eneste der fik energi til sidst, for på et tidspunkt summede hele hytten og folk begyndte at råbe og give hyldest til guder. Den energi der var til stede kan jeg stadig mærke og jeg kommer helt til at smile bare ved tanken.

Da vi var færdige gik vi alle ned i søen for at blive kølet ned. Jeg er normalt ikke særlig tryg ved at bade steder hvor jeg ikke kan se bunden, men da vi kom ud af svedehytten var energien simpelthen så boblende og positiv at sådan en bagatel kunne være ganske ligegyldig. End ikke vandets temperatur rørte mig og jeg var den første der var under vandet. Da vi alle var kommet ud i søen brød solen frem for første gang hele dagen. Så stærkt!

Da alle var kommet op af vandet igen og havde sundet os, begyndte vi at pakke sammen og pille hytten ned. Det gik overraskende tjept.
Bagefter fik vi noget at spise hvilket jeg tror mange var rigtig glade for, da alle vi der havde været i svedehytten havde fastet hele dagen.

Det var en rigtig fed oplevelse og noget jeg meget gerne vil gøre igen gerne så snart som muligt. Jeg føler jeg fik rigtig meget ud af det og at jeg endnu har en del jeg skal have bearbejdet og forstået.

Nu står den bare på afslapning. Thorhild og jeg skal bare hygges os og nyde de sidste uger af sommeren.
Jeg håber at energien til at skrive her på bloggen er tilbage. Det føles sådan og jeg håber at jeg igen begynder at skrive regelmæssigt herinde. Jeg går allerede og tænker over hvad jeg vil skrive om næste gang så jeg håber ikke der går for længe inden i høre fra mig igen.

Ha' en rigtig skøn Tyrsdag.

Foto: Louise Hladka