Nu er der ikke mange timer til at vi går ind i det nye år og i modsætningen til den seneste tid, så har dagen været nogle lunde afslappende. Der har været en del der skulle laves og forberedes men tiden har været god og travlheden har endnu ikke meldt sig. Det samme kan ikke siges for de andre dage her mellem jul og nytår. Den 26. var jeg, André og min bror til Julefrokost hos min far, hans kæreste og hendes familie. Det var rigtig hyggeligt og det var godt lige at få sagt hej til min far igen. Da min familie har spredt sig godt rundt om i det danske land ses vi ikke så tit som vi godt kunne ønske os, men sådan må det jo nu engang være. Det var hyggeligt og vi fik en masse god mad og fik snakket og spillet spil. Jeg fik også sagt hej til Molly-hunden (som normal bor hos mig) der lige nu bliver passet hos min far så jeg tage rundt og besøge de forskellige. Den 29. var vi alle igen til julefrokost, denne gang hos min mor og også her blev der hygget og grint. Den 28. blev vi med kort varsel inviteret til Oldtids-Pubcrawl den 30. Det var Hefjendur der stod bag initiativet og inviterede også Byrjendur med. Det skulle foregå i Odins Vi (Odense) og da vi allerede var på Fyn passede det hele perfekt. Vi mødtesh hjemme hos smukke Silke og da alle var vel ankommet tog vi ud til vores første stop på turen, nemelig den hedenske gravplads. Både André og jeg har flere gange snakket om at tage hen og se den, men det har ikke passet ind i planerne, så det var jo skønt at muligheden endelig meldte sig og det var en rigtig god oplevelse. Det er et fint sted Forn Siðr har fået skabt. Vi tog en skålerunde og den første skål, var en skål for at mindes dem vi har kendt. De vi har mistet som stod os nær, eller som har haft indflydelse på vores liv. De nære forfædre. Da vi alle havde skålet og vætterne havde fået deres, gik turen videre til mindestenen for Niels Matthias Petersen. En mand jeg inden turen ikke kendte så meget til, men som jeg allerede nu er blevet en del klogere på og som jeg bestemt vil lære bedre at kende. En mand jeg i den grad kan anbefale dig at læse mere om. Skålen her gik til de forfædre som vi ikke kendte, men som vi har hørt om. Personer der har sat sit aftryk gennem vores historie men som vi ikke selv har kendt. Den sidste skålerunde fandt sted på en gravhøj, hvor jeg ikke tror nogle af os havde været før. Der skulle være flere høje i det lille stykke skov, men de var desværre ikke så vedligeholdte, som man kunne ønske sig. Jeg tror det er længe siden der sidst er blevet skålet på disse høje, så det var dejligt at vide at stedet og stedets vætter fik lidt opmærksomhed og et lille offer. På højen skålede vi for vore forfædre. De vi ikke kender, men som vi på alle mulige måde skylder hele vores eksistens. Lille dejlige Noor, som er Wowerns barnebarn, var også med og han oplevede sin første skålerunde. Så dejlig en dreng. Da vi var færdig med den sidste skålerunde var der nogle som blev nød til at køre videre, mens vi der blev tilbage tog turen ud for at se den imponerende Thor statue, som jo er helt og aldeles imponerende. Jeg håber jeg kan få muligheden for at se den tættere på. Den er så vild og imponerende og eftersigende skulle den kunne udsende damp fra bukkenes næser. Hvis du aldrig har set den så grib chancen så snart du kan. Dagen blev rundet af med god mad og hyggelig snak. Det var virkelig en god dag og det var rart at det ikke var så højtideligt. Det gav en helt anden afslappet stemning. Det er noget jeg gerne vil med til igen! Nu er det snart tid til at Dronningen går på så jeg vil til at runde af. TUSIND tak for året der gik. TAK for alle oplevelserne og til alle jer skønne Frænder og Frænker som har været med til at gøre 2017 til noget helt specielt og i den grad har beriget mit liv. TAK til Hefjendur for at være dem i er <3 og tak til Byrjendur for at være med til at bygge op og klø på. Tusind mange gange tak til alle jer læsere. Uden jer var denne blog slet ikke blevet hvad den er. Jeg er meget taknemmlig for al jeres støtte, jeres kommentarer og gode modtagelse af bloggen. og til sidst TAK til min elskede André for den evige støtte du altid giver. Rigtig godt Nytår til jer alle <3 Alle fotografier har jeg selv taget.
0 Comments
Jeg har snakket og skrevet rigtig meget om det, men nu er det endelig sket. Byrjendur er født! Jeg har brugt søndagen og denne mandag på at fordøje lørdagens begivenheder, for der er virkelig sket meget. Ikke kun med hensyn til lørdagens aktiviteter men også inden i mig selv. Jeg ved næsten ikke hvor jeg skal begynde men jeg kan hurtigt få sat én ting på plads. Byrjendurs fødsels var en fantastisk god oplevelse. Hele sidste uge har været meget intens. Jeg har arbejdet på et projekt til Byrjendur som skulle bruges i lørdags og det blev heldigvis taget rigtig godt imod. Jeg skal nok afsløre hvad det er jeg har gået og nusset med, men det bliver til sidst i bloggen. Derudover blev planerne for spisning ændret til at blive holdt hjemme ved mig, så pludselig havde jeg en masse der skulle forberedes. Min dejlige André tog heldigvis fredagen fri så han kunne komme og hjælpe mig med at gøre klar. Uden ham var det ikke gået. Jeg er så taknemmelig for at jeg har ham. Og nårh ja, så valgte afløbet i køkkenet at stoppe til, om onsdagen og selvom jeg nu godt plejer at kunne få ordnet den slags ting, så ville den prop bare ikke flytte sig. Et hus fyldt med gæster og en stoppet køkkenvask var ikke lige til at overskue, men heldigvis kom min far lørdag morgen og ordnede det. Men det gav lidt ekstra travlhed og da de første Byrjendur folk ankom, kunne jeg godt lige have brugt fem minutter mere, men sådan var det nu engang. Men alt faldt på plads. Min far fik ordnet afløbet, jeg fik gjort mig færdig og de sidste ting blev handlet ind og selvom vi blev en smule forsinket så kom vi afsted. Turen gik først ud til Siggaarden for at besøge Starkad. Her fik vi en rundvisning i deres skønne hjem og jeg kan godt forstå hvorfor han er så glad for at bo hvor han gør. På Siggaarden mødte vi flere skønne Byrja folk og efter en lille kop kaffe gik turen i samlet flok ud til Frejlev skov hvor blótet skulle finde sted. Jeg kan ikke mindes at have været i Frejlev skov før, men det er bestemt et sted jeg skal hen igen. Et sted jeg vil anbefale alle som interessere sig lidt for Danmark, vores kultur og vores smukke fortidsminder. Skoven er fyldt med fortidsminder i alle mulige forskellige udformninger og størrelser. Det er det område i Danmark hvor der er den højeste koncentration af fortidsminder og der er vildt smukt. Det er så ærgerligt at der ikke er mere fokus på alt det Lolland har at byde på. Inden blótet gik vi først rundt og så en smule af de mange fortidsminder, vi tog en lille skål, hørte fortællinger knyttet til stederne og snakkede om løst og fast. Alle var i et fantastisk godt humør og man kunne virkelig mærke en god energi hos folk. Det var rigtig rart at gå rundt i skoven et stykke tid inden blótet. Det gjorde at jeg fik koblet mere af og mentalt bedre kunne stille ind på det åndelige. Naturen er helende og styrkende. En kraft man aldrig må glemme eller underkende. Efter et stykke tid begyndte at vi gå må Kong Grøns Høj. Her skulle blótet finde sted. Sædvanligvis vil jeg ikke fortælle om selve blótet. Det er ikke fordi der er super hemmeligt hvad vi sådan foretager os, men et blót skal opleves. Det skal føles, ikke kun på kroppen, men helt ind til ens kerne. Inden selve blótet gik vi alle hver til sit for mentalt at forberede os. Jeg går aldrig særlig langt væk fra stedet hvor vi skal blóte da jeg ikke vil bruge tiden på at gå rundt og "lede" efter et godt sted. Jeg fandt en træstup tæt ved højen og satte mig der med ansigtet vendt direkte mod en smuk skinnende Sunna. Et fantastisk syn at se hende skinne igennem træerne, at lyse bladene op i nuancer af guld og vise at hun endnu er med os, til trods for vinterens komme. Hun gav mig en fantastisk følelse i hele kroppen, mens jeg sad der på træstuppen. Jeg elsker det med at gå for mig selv inden et blót. Jeg har altid mediteret meget, så det at sætte sig ud i naturen og bare være er noget jeg har en del øvelse i. I lørdags følte jeg at tiden gik alt for stærkt. Jeg kunne sagtens have brugt længere tid på den træstup, men blótet ventede og jeg var spændt på hvordan det hele ville komme til at gå. Og det gik godt! Når man står i en cirkel med mennesker som man måske ikke kender så godt og hvor alt er nyt, der kan meget gå galt og man kan måske føle at blótet ikke er nær så kraftfuldt, men når man tænker på at det var vores første gang så gik det super godt. Under blótet blev mit projekt også afsløret. Måske er der allerede nogle af er der har gættet hvad det er jeg har lavet, men til de der ikke ved det, så har jeg graveret Byrjendurs drikkehorn. Det blev taget rigtig godt imod og jeg er glad for at jeg kunne se at mit arbejde i den grad er blevet værdsat. Det betyder rigtig meget. Hornet mangler endnu nogle små detaljer og til sidste skal det pudses grundigt op så det skinner smukt, men hornet er allerede ganske smukt som det er, lige nu. Hornet kan indeholde lidt over tre liter, så det har en vis størrelse og har da også været lidt af et projekt. Efter blótet gik turen hjem til mig. Jeg og André havde dækket op til alle og gjort klar til folk, så det eneste der skulle i gang var kullene på grillen og lækkert kød. Der blev snakket og hygget og jeg fik lært folk bedre at kende. Det var helt utrolig rart og for mig en vigtig del af en sådan dag. Vi snakkede om rigtig meget forskelligt og der kom også nogle gode idéer på bordet. Byrjendur har så meget godt at byde på og rigtig mange gode stærke kræfter at gøre brug af. Vi har så meget potentiale og jeg og André vil gøre alt hvad vi kan for at sikre os at det ikke går til spilde. Byrjendur skal skabe og bygge op. Vi skal starte med os selv. Fremavle vores stærke sider i hinanden og bruge det til at styrke Bryrjendur. Vi skal bruge vores energi, men også samtidig bevare den. Vores arbejde er kun lige begyndt, men jeg er slet ikke i tvivl om at Byrjendur kan blive noget særligt, noget stort. Da klokken var omkring tre om natten kunne mine små trætte øjne ikke mere og en god dag sluttede ved at snorke veltilfreds ved siden af den mand jeg elsker. Søndagen og mandagen er nu blevet brugt på at fordøje hele oplevelsen og der er blevet tænkt mange kreative tanker. André og jeg har siddet og snakket idéer og talt om hvordan vi hver især kan fortsætte med at bidrage til Byrjendur og gerne gøre mere. Vi har fået flere idéer som vi er sikre på kan være med til at gøre noget godt og så snart de er tænkt helt igennem og kommet godt på plads så bliver de sluppet løs i Byrjendur. Fremtiden kan bringe SÅ meget godt med sig. Nu er det ved at være sent. Jeg havde tænkt på at vente med at udgive indlægget her, til i morgen, men jeg kan mærke at jeg har brug for at slippe ordene fri her i aften. Jeg vil hoppe op under min dejlige dyne og falde i søvn til lyden af den sagte snorken fra min kat Duds. Jeg håber du må sove rigtig godt og at din søvn vil være helende og styrkende. Godnat <3 Gruppebilledet øverst er taget af Morten Tirssøn Mathisen. Logoet er også skabt af Tirssøn. Resten af billederne har jeg taget. |
Kategorier
All
Copyright © Louise Hladka. All Rights Reserved |