Først og fremmest rigtig glædelig jul. Jeg håber at du har haft en fantastisk god aften i går eller et rigtig godt vintersolhverv i Thorsdags. Siden mit sidste indlæg er der sket rigtig, rigtig meget. Som jeg skrev om skulle André og jeg holde vintersolhverv sammen med to fra Andrés skole. Ingen af dem er asatroende men begge havde udvist interesse for den nordiske mytologi og syntes det hele virkede spændende, så vi inviterede dem til vores vintersolhvervsblót. Det var første gang at André skulle forrette et blót, hvis vi ikke tæller vores små intime tomands blót med. Det klarede han super godt. Jeg er helt overbevist om at han kan blive en rigtig god gode og jeg tror også at det er noget han gerne vil udforske mere. Når man tænker på at det også var første gang at vores gæster var med til et blót så er jeg ganske imponeret. Vi havde forberedt dem godt, ved at forklare om hvad der skulle foregår, om guderne og hvorfor vi havde valgt at påkalde disse og de havde i den grad lyttet og tænkt over tingene. Det faldt dem meget naturligt og det var en stor glæde at have dem med. Ud fra hvad de fortalte havde det også været en rigtig god og meget meningsfyldt oplevelse. Så bliver det jo ikke mere stort og hævdende. En anden ting jeg i øvrigt lige vil nævne er mjøden. De blót vi har holdt her det sidste lille halve års tid, har vi haft købt mjød hos Udgaards Bryghus. Det er virkelig god mjød og nej det er ikke noget jeg skriver fordi jeg er blevet betalt for det. Hehe. Der er efterhånden skudt mange mjødbryggere op rundt om i det danske land og nogle gange er man mere heldig end andre, men hver gang vi har købt hos Udgaards Bryghus har vi altid fået noget virkelig god mjød. En af vores gæster til vintersolhversblótet havde aldrig smagt mjød før, men hun kunne heldigvis godt lide det vi havde købt, så nu er der forhåbentlig endnu en mjød drikker derude i det smukke Danske land. Blótet blev holdt om onsdagen i stedet for torsdag hvor det egentlig var vintersolhverv, men da jeg har fødselsdag på vintersolhverv valgte vi at holde blótet dagen før, så jeg havde mulighed for at invitere familien på besøg til lidt mad og lagkage. Det var en lidt stressende dag, men alting gik godt og jeg fik nogle gode gaver. Uh, du skal forresten lige se lagkagen. En Thorshammer fordi det var Thorsdag og soltegn fordi det var vintersolhver. Flagene giver sig selv. Hehe. Den smagte rigtig godt og resten blev spist både til natmad og dagen efter. Mums siger jeg bare. Den 22. var udråbt til afslapnings dag. André og jeg havde ikke haft en dag for os selv i over to måneder, så der skulle soves længe, se blæver på computeren, spise god mad og bare slappe af i hinandens selskab. Det var i den grad tiltrængt. Den 23. tog vi ud til min svigerfamilie. Det er første gang at jeg ikke har holdt jul hos min far eller hos min mor. Det har været sjovt at se hvor ens visse ting er og hvor forskellige visse traditioner er. Der er i hvert fald enkelte ting jeg vil tage til mig, når jeg selv begynder at holde jul for min familie. Juledagene her er blevet brugt på hygge og guf, men også lidt sundhed sneg sig ind. André, hans bonus far, bonus søster, niece og bror har alle trænet for ikke at tyk-heden skulle sprede sig alt for meget og selvfølgelig fordi de synes det er sjovt og rart. Jeg valgte at træne fingrene imens, så der blev hæklet på en nissehue, mens jeg forpustet så til at de aktive mennesker hoppede rundt. Juleaften i går var rigtig hyggeligt og der var slet ikke plads til alle gaverne under træet, men det gjorde bestemt ikke noget hvis man spurgte Andrés niece. Hun delte troligt alle gaverne ud og var selvfølgelig også topscoren når det kom til antal af gaver. Hehe. Det må være skønt at være otte år. Jeg fik også selv nogle gode gave. Jeg fik kun ting jeg havde ønsket mig så det kan jo ikke blive bedre. Jeg fik også endelig givet André den julegave jeg havde lavet til ham, eller rettere til os. Gaven var et fotoalbum med vores 1½ år sammen, fortalt i billeder. Vi har virkelig oplevet meget og til trods for at jeg har sorteret mange billeder fra, så endte der alligevel med at komme 315 billeder i albummet. Der er lige nøjagtig plads til et par billeder her fra jul og nytår, men så er det også fyldt op. Jeg tror jeg vil holde det som en fast tradition at vi hvert år skal lave et album over året der gik. Det med at have billederne digitalt er fint nok, men man får jo ikke set billederne, og de er alt for lette at miste. Et fysisk, gammeldag album, DET er sagen. Og så har børnene også noget at slæbe frem og kigge på, når de engang kommer til. Det elskede jeg selv at gøre da jeg var mindre. I dag har den stået på afslapning og lækker frokost. Jeg har hæklet lidt og så har vi spillet A Ticket To Ride. Et spil jeg fik til min fødselsdag og jeg elsker det spil. Det er bare så sjovt. Hvis ikke du kender det så er det et strategisk spil, hvor du skal bygge togruter for at opnå point. Det lyder måske lidt tørt men det er super sjovt og selv Andrés niece fik hurtigt fat i fidusen og kunne spille med. Den lille loppe <3 Nå, så kom jeg vist lidt hurtigt hen over de seneste dages begivenheder. I morgen står den på Julefrokost hos min far, hans forlovede og hendes familie. Det håber jeg bliver hyggeligt. Nu vil jeg sætte mig hen i sofaen til de andre og hygge videre. Jeg håber du har haft nogle gode dage og at du har nogle dejlige i vente. Rigtig glædelig jul til dig og dine Alle fotografier har jeg selv taget.
0 Comments
Det var egentlig meningen at jeg ville have skrevet det her indlæg i går, men jeg nåede det bare ikke da jeg uventet fik travlt med at færdiggøre min julegave til André. I weekenden var André og jeg til Juleblót med Hefjendur og hvor var det bare en dejlig oplevelse. Vi blev hentet om lørdagen af den gode Flink som også var inviteret med som gæst til Juleblótet. Flink er også en del af Byrjendur og en person jeg sætter stor pris på, så det var en positiv melding da vi fik besked om at også Flink skulle med denne dag. Da vi ankom blev vi mødt af en masse glade, kendte ansigter og snakken kom hurtigt i gang. Der sker altså noget helt specielt når man mødes med mennesker, man på så mange punkter har noget til fælles med. Det er muligt at vi hver især er meget forskellige, men når man kan mødes med en fælles ånd, så er det nemmere at forstå og acceptere hinanden. Noget jeg især havde glædet mig til denne dag, var at give Wowern et stykke hårpynt jeg havde lavet til hende. Hun spurgte mig om det var muligt at lave et sådan hår-smykke og selvom jeg ikke har prøvet at lave sådan et før, så sagde jeg ja og det blev taget rigtig godt imod. Hun blev meget glad for det og det betyder bare så meget når man har siddet og brugt tid og energi på noget. Den klæder hende i øvrigt vildt godt og den sidder bedre end jeg havde håbet på. Jeg har ikke engang et billede af den, så i må tænke jer til en hårelastik med et stykke hjortetak på, dekoreret med personlige tegn og mønstre. Da alle var vel ankommet begyndte forberedelserne at gå i gang og da det hele var parat, var tiden næsten inde til blót, men der var lige noget vigtigt der skulle ske først. Vores kære frænde Tinus, som også er en del af Byrjendur, skulle optages i Hefjendur. Dette var ikke noget André, Flink eller jeg var med til, da det kun var for Hefjendurs medlemmer, men jeg ved det gik godt og hvor er jeg bare glad på Tinus' vegne. Det så stort Frænde, lykke til. Efter optagelsen gik vi i samlet flok ned til blót stedet og de sidste informationer blev givet inden vi alle gik hver for sig for at bruge lidt tid for os selv, til at forberede os på hvad der nu skulle ske og for at forbinde os med stedet og magterne. Lige som til Byrjendurs fødsels skete det igen at Sunna i al sin vintervælde skinnede ind gennem træerne og fyldte mig med en utrolig ro og en summende glædes følelse. Hun gav mig håb og klarede mine tanker. Jeg nød virkelig at sidde der i skoven, med ryggen op mod træet. Jeg bliver helt rørt bare af at tænke på det. Blótet gik i gang og det var kraftfuldt og mægtigt. Under en af skålerunderne fortalte jeg om visse planer for 2018 og det var mærkeligt men rart at sige dem højt. Hvad planerne er kan i få at vide i det nye år, men jeg kan i hvert fald sige så meget at jeg vil gøre mit til at det hele kommer til at gå så godt som muligt. 2018 bliver i den grad et år hvor mulighederne kan blomstre og hvor der bliver masser af chancer der skal gribes. Da vi var vel tilbage på den smukke Siggaard begyndte hyggen for alvor. Mens maden stod i ovnen gik snakken lystigt. Billeder blev der også taget og selvfølgelig skulle vi have et billede af de fremmødte fra Byrjendur. Maden smagte fantastisk og underholdningen var i top. Jeg vandt hele tre gaver i jule-quizzen, men gav de to af gaverne videre til andre. Jeg beholdte selv en flaske mjød. André vandt også nogle bøger. Rigtig hyggeligt. Der blev også skålet gode sumbler, pralerunder, brageskåle og frændeskåle. Der blev sunget sange og fortalt historier alt i mens smilene bredte sig rundt om i stuerne. Efter maden sad folk og sundede sig hvorefter folk trak ud til de forskellige hyggekroge hvor snakken fortsatte. Vi var flere der gik uden for og satte os ved et stort og meget varmt bål. Snakken gik lystigt, der blev skålet mange gange og sagt mange kloge, sjove, mystiske og interessante ting. Efter at have siddet lidt ude ved bålet kunne jeg godt mærke min krop. Til trods for at jeg havde fået noget smertestillende og også drukket et par øl og noget mjød, så blev smerterne ikke væk. Det satte en smule dæmper på det hele for mig, men jeg forsøgte ikke at lade det gå mig alt for meget på. Da klokken var omkring halv to kunne min krop dog ikke mere, men det passede heldigvis også med resten af selskabet som også var ved at være klar til at gå i seng. Søndag morgen var utrolig smuk og med frost i luften. Mens huset langsomt vågnede blev der dækket morgenbord, spist og snakket og gårsdagens begivenheder blev vendt. Lidt efter lidt begyndte folk at tage afsted og også André, Flink og jeg måtte sige på gensyn. Jeg håber at fremtiden kommer til at bringe mig flere af disse oplevelser med Hefjendur, for de er for mig noget ganske særligt. Jeg føler det lidt som at komme hjem. Hjem til en familie jeg i en grad har savnet. Jeg håber at Byrjendur med tiden kan skabe samme fornemmelse. Jeg ved der er mange i Byrjendur som håber det samme, så kræfterne til at skabe denne stemning er i hvert fald til stede. Som jeg skrev så er 2018 fyldt med muligheder og chancer, vi skal bare turde gribe ud efter dem. Der er stadig lidt tid tilbage af 2017 og jeg har stadig meget jeg skal nå. I morgen skal jeg endnu engang til blót. Denne gang med André og to af hans medstuderende, der begge har vist interesse for asatroen, men som endnu ikke har valgt at tage troen helt til sig. André og jeg håber på at blótet kan være med til at give dem et indblik i hvad asatroen kan og forhåbentlig efterlade et positivt indtryk der kan give kraft til ny spiring. På Thorsdag, hvor det også er vintersolhverv, har jeg fødselsdag, så der kommer gæster på besøg til lidt mad og lagkage. Mellem jul og nytår står den på julefrokoster og familie besøg. Selvom jeg ikke vil være noget af det foruden så glæder jeg mig også en smule til vi når januar, for så kan jeg endelig sætte mig ned en dag eller to og bare slappe af. Slappe af vil jeg også gøre nu. Jeg vil nemlig hoppe i seng. Dagen starter tidligt i morgen. Du må sove rigtig godt og helende. Godnat. Alle fotografier har jeg selv taget. |
Kategorier
All
Copyright © Louise Hladka. All Rights Reserved |