Det var egentlig meningen at jeg ville have skrevet det her indlæg i går, men jeg nåede det bare ikke da jeg uventet fik travlt med at færdiggøre min julegave til André. I weekenden var André og jeg til Juleblót med Hefjendur og hvor var det bare en dejlig oplevelse. Vi blev hentet om lørdagen af den gode Flink som også var inviteret med som gæst til Juleblótet. Flink er også en del af Byrjendur og en person jeg sætter stor pris på, så det var en positiv melding da vi fik besked om at også Flink skulle med denne dag. Da vi ankom blev vi mødt af en masse glade, kendte ansigter og snakken kom hurtigt i gang. Der sker altså noget helt specielt når man mødes med mennesker, man på så mange punkter har noget til fælles med. Det er muligt at vi hver især er meget forskellige, men når man kan mødes med en fælles ånd, så er det nemmere at forstå og acceptere hinanden. Noget jeg især havde glædet mig til denne dag, var at give Wowern et stykke hårpynt jeg havde lavet til hende. Hun spurgte mig om det var muligt at lave et sådan hår-smykke og selvom jeg ikke har prøvet at lave sådan et før, så sagde jeg ja og det blev taget rigtig godt imod. Hun blev meget glad for det og det betyder bare så meget når man har siddet og brugt tid og energi på noget. Den klæder hende i øvrigt vildt godt og den sidder bedre end jeg havde håbet på. Jeg har ikke engang et billede af den, så i må tænke jer til en hårelastik med et stykke hjortetak på, dekoreret med personlige tegn og mønstre. Da alle var vel ankommet begyndte forberedelserne at gå i gang og da det hele var parat, var tiden næsten inde til blót, men der var lige noget vigtigt der skulle ske først. Vores kære frænde Tinus, som også er en del af Byrjendur, skulle optages i Hefjendur. Dette var ikke noget André, Flink eller jeg var med til, da det kun var for Hefjendurs medlemmer, men jeg ved det gik godt og hvor er jeg bare glad på Tinus' vegne. Det så stort Frænde, lykke til. Efter optagelsen gik vi i samlet flok ned til blót stedet og de sidste informationer blev givet inden vi alle gik hver for sig for at bruge lidt tid for os selv, til at forberede os på hvad der nu skulle ske og for at forbinde os med stedet og magterne. Lige som til Byrjendurs fødsels skete det igen at Sunna i al sin vintervælde skinnede ind gennem træerne og fyldte mig med en utrolig ro og en summende glædes følelse. Hun gav mig håb og klarede mine tanker. Jeg nød virkelig at sidde der i skoven, med ryggen op mod træet. Jeg bliver helt rørt bare af at tænke på det. Blótet gik i gang og det var kraftfuldt og mægtigt. Under en af skålerunderne fortalte jeg om visse planer for 2018 og det var mærkeligt men rart at sige dem højt. Hvad planerne er kan i få at vide i det nye år, men jeg kan i hvert fald sige så meget at jeg vil gøre mit til at det hele kommer til at gå så godt som muligt. 2018 bliver i den grad et år hvor mulighederne kan blomstre og hvor der bliver masser af chancer der skal gribes. Da vi var vel tilbage på den smukke Siggaard begyndte hyggen for alvor. Mens maden stod i ovnen gik snakken lystigt. Billeder blev der også taget og selvfølgelig skulle vi have et billede af de fremmødte fra Byrjendur. Maden smagte fantastisk og underholdningen var i top. Jeg vandt hele tre gaver i jule-quizzen, men gav de to af gaverne videre til andre. Jeg beholdte selv en flaske mjød. André vandt også nogle bøger. Rigtig hyggeligt. Der blev også skålet gode sumbler, pralerunder, brageskåle og frændeskåle. Der blev sunget sange og fortalt historier alt i mens smilene bredte sig rundt om i stuerne. Efter maden sad folk og sundede sig hvorefter folk trak ud til de forskellige hyggekroge hvor snakken fortsatte. Vi var flere der gik uden for og satte os ved et stort og meget varmt bål. Snakken gik lystigt, der blev skålet mange gange og sagt mange kloge, sjove, mystiske og interessante ting. Efter at have siddet lidt ude ved bålet kunne jeg godt mærke min krop. Til trods for at jeg havde fået noget smertestillende og også drukket et par øl og noget mjød, så blev smerterne ikke væk. Det satte en smule dæmper på det hele for mig, men jeg forsøgte ikke at lade det gå mig alt for meget på. Da klokken var omkring halv to kunne min krop dog ikke mere, men det passede heldigvis også med resten af selskabet som også var ved at være klar til at gå i seng. Søndag morgen var utrolig smuk og med frost i luften. Mens huset langsomt vågnede blev der dækket morgenbord, spist og snakket og gårsdagens begivenheder blev vendt. Lidt efter lidt begyndte folk at tage afsted og også André, Flink og jeg måtte sige på gensyn. Jeg håber at fremtiden kommer til at bringe mig flere af disse oplevelser med Hefjendur, for de er for mig noget ganske særligt. Jeg føler det lidt som at komme hjem. Hjem til en familie jeg i en grad har savnet. Jeg håber at Byrjendur med tiden kan skabe samme fornemmelse. Jeg ved der er mange i Byrjendur som håber det samme, så kræfterne til at skabe denne stemning er i hvert fald til stede. Som jeg skrev så er 2018 fyldt med muligheder og chancer, vi skal bare turde gribe ud efter dem. Der er stadig lidt tid tilbage af 2017 og jeg har stadig meget jeg skal nå. I morgen skal jeg endnu engang til blót. Denne gang med André og to af hans medstuderende, der begge har vist interesse for asatroen, men som endnu ikke har valgt at tage troen helt til sig. André og jeg håber på at blótet kan være med til at give dem et indblik i hvad asatroen kan og forhåbentlig efterlade et positivt indtryk der kan give kraft til ny spiring. På Thorsdag, hvor det også er vintersolhverv, har jeg fødselsdag, så der kommer gæster på besøg til lidt mad og lagkage. Mellem jul og nytår står den på julefrokoster og familie besøg. Selvom jeg ikke vil være noget af det foruden så glæder jeg mig også en smule til vi når januar, for så kan jeg endelig sætte mig ned en dag eller to og bare slappe af. Slappe af vil jeg også gøre nu. Jeg vil nemlig hoppe i seng. Dagen starter tidligt i morgen. Du må sove rigtig godt og helende. Godnat. Alle fotografier har jeg selv taget.
0 Kommentarer
Efterlad et svar. |
Kategorier
All
Copyright © Louise Hladka. All Rights Reserved |