Først og fremmest rigtig glædelig jul. Jeg håber at du har haft en fantastisk god aften i går eller et rigtig godt vintersolhverv i Thorsdags. Siden mit sidste indlæg er der sket rigtig, rigtig meget. Som jeg skrev om skulle André og jeg holde vintersolhverv sammen med to fra Andrés skole. Ingen af dem er asatroende men begge havde udvist interesse for den nordiske mytologi og syntes det hele virkede spændende, så vi inviterede dem til vores vintersolhvervsblót. Det var første gang at André skulle forrette et blót, hvis vi ikke tæller vores små intime tomands blót med. Det klarede han super godt. Jeg er helt overbevist om at han kan blive en rigtig god gode og jeg tror også at det er noget han gerne vil udforske mere. Når man tænker på at det også var første gang at vores gæster var med til et blót så er jeg ganske imponeret. Vi havde forberedt dem godt, ved at forklare om hvad der skulle foregår, om guderne og hvorfor vi havde valgt at påkalde disse og de havde i den grad lyttet og tænkt over tingene. Det faldt dem meget naturligt og det var en stor glæde at have dem med. Ud fra hvad de fortalte havde det også været en rigtig god og meget meningsfyldt oplevelse. Så bliver det jo ikke mere stort og hævdende. En anden ting jeg i øvrigt lige vil nævne er mjøden. De blót vi har holdt her det sidste lille halve års tid, har vi haft købt mjød hos Udgaards Bryghus. Det er virkelig god mjød og nej det er ikke noget jeg skriver fordi jeg er blevet betalt for det. Hehe. Der er efterhånden skudt mange mjødbryggere op rundt om i det danske land og nogle gange er man mere heldig end andre, men hver gang vi har købt hos Udgaards Bryghus har vi altid fået noget virkelig god mjød. En af vores gæster til vintersolhversblótet havde aldrig smagt mjød før, men hun kunne heldigvis godt lide det vi havde købt, så nu er der forhåbentlig endnu en mjød drikker derude i det smukke Danske land. Blótet blev holdt om onsdagen i stedet for torsdag hvor det egentlig var vintersolhverv, men da jeg har fødselsdag på vintersolhverv valgte vi at holde blótet dagen før, så jeg havde mulighed for at invitere familien på besøg til lidt mad og lagkage. Det var en lidt stressende dag, men alting gik godt og jeg fik nogle gode gaver. Uh, du skal forresten lige se lagkagen. En Thorshammer fordi det var Thorsdag og soltegn fordi det var vintersolhver. Flagene giver sig selv. Hehe. Den smagte rigtig godt og resten blev spist både til natmad og dagen efter. Mums siger jeg bare. Den 22. var udråbt til afslapnings dag. André og jeg havde ikke haft en dag for os selv i over to måneder, så der skulle soves længe, se blæver på computeren, spise god mad og bare slappe af i hinandens selskab. Det var i den grad tiltrængt. Den 23. tog vi ud til min svigerfamilie. Det er første gang at jeg ikke har holdt jul hos min far eller hos min mor. Det har været sjovt at se hvor ens visse ting er og hvor forskellige visse traditioner er. Der er i hvert fald enkelte ting jeg vil tage til mig, når jeg selv begynder at holde jul for min familie. Juledagene her er blevet brugt på hygge og guf, men også lidt sundhed sneg sig ind. André, hans bonus far, bonus søster, niece og bror har alle trænet for ikke at tyk-heden skulle sprede sig alt for meget og selvfølgelig fordi de synes det er sjovt og rart. Jeg valgte at træne fingrene imens, så der blev hæklet på en nissehue, mens jeg forpustet så til at de aktive mennesker hoppede rundt. Juleaften i går var rigtig hyggeligt og der var slet ikke plads til alle gaverne under træet, men det gjorde bestemt ikke noget hvis man spurgte Andrés niece. Hun delte troligt alle gaverne ud og var selvfølgelig også topscoren når det kom til antal af gaver. Hehe. Det må være skønt at være otte år. Jeg fik også selv nogle gode gave. Jeg fik kun ting jeg havde ønsket mig så det kan jo ikke blive bedre. Jeg fik også endelig givet André den julegave jeg havde lavet til ham, eller rettere til os. Gaven var et fotoalbum med vores 1½ år sammen, fortalt i billeder. Vi har virkelig oplevet meget og til trods for at jeg har sorteret mange billeder fra, så endte der alligevel med at komme 315 billeder i albummet. Der er lige nøjagtig plads til et par billeder her fra jul og nytår, men så er det også fyldt op. Jeg tror jeg vil holde det som en fast tradition at vi hvert år skal lave et album over året der gik. Det med at have billederne digitalt er fint nok, men man får jo ikke set billederne, og de er alt for lette at miste. Et fysisk, gammeldag album, DET er sagen. Og så har børnene også noget at slæbe frem og kigge på, når de engang kommer til. Det elskede jeg selv at gøre da jeg var mindre. I dag har den stået på afslapning og lækker frokost. Jeg har hæklet lidt og så har vi spillet A Ticket To Ride. Et spil jeg fik til min fødselsdag og jeg elsker det spil. Det er bare så sjovt. Hvis ikke du kender det så er det et strategisk spil, hvor du skal bygge togruter for at opnå point. Det lyder måske lidt tørt men det er super sjovt og selv Andrés niece fik hurtigt fat i fidusen og kunne spille med. Den lille loppe <3 Nå, så kom jeg vist lidt hurtigt hen over de seneste dages begivenheder. I morgen står den på Julefrokost hos min far, hans forlovede og hendes familie. Det håber jeg bliver hyggeligt. Nu vil jeg sætte mig hen i sofaen til de andre og hygge videre. Jeg håber du har haft nogle gode dage og at du har nogle dejlige i vente. Rigtig glædelig jul til dig og dine Alle fotografier har jeg selv taget.
0 Comments
Leave a Reply. |
Kategorier
All
Copyright © Louise Hladka. All Rights Reserved |