De sidste par dage har jeg haft besøg af min dejlige lillebror. Det er længe siden vi sidst har set hinanden så det har været skønt at have ham på besøg. Min bror og jeg er meget forskellige mennesker, men det betyder ikke, at vi ikke kan hygge os og have det sjovt sammen. Som små var vi sjældent gode venner, men som voksne har vi fundet hinanden og jeg er rigtig glad for at vi kommer så godt ud af det sammen. Min kæreste, André er også på besøg i disse dage så jeg var lidt spændt på hvordan det ville gå nu hvor min bror også kom. De har kun mødt hinanden få gange, så det var en god mulighed for at de kunne få lært hinanden lidt bedre at kende. Heldigvis gik det hele godt. Inden min bror kom på besøg havde han sagt han gerne ville lave bål en af dagene, så onsdag, den eneste dag med godt vejr, rykkede vi uden for og tændte op i bålfadet. Min bror og jeg elsker at spille spil, både på computeren, spillekonsoller og brætspil, så der gik ikke længe før vi hev bezzerwizzer frem. Super hyggeligt. Desværre vandt André begge runder, hehe. Det er ikke tit at der er nogen der vinder over mig eller min bror. En smule irreterende. Haha. Mens vi sad der og spillede spil, tænkte jeg flere gange på hvor meget familie egentlig betyder for mig. Jeg tror at min opvækst har været med til at jeg i dag sætter familien så højt og det er vigtigt for mig at skabe en tryg familie hvor mine børn vil kunne blomstre. Min egen familie er ikke så stor. Teknisk set er den faktisk ret stor, men det meste af min familie har jeg ikke kontakt til. Ikke på grund af uvenskab men på grund af afstande, alder og meget andet. Vi har bare aldrig rigtig haft kontakt, så min familie er som sådan ikke så stor, hvilket jeg da er en smule ked af, men det er der jo heldigvis mulighed for selv at lave om på. Jeg håber snart at André og jeg kan komme tættere på at flytte sammen, men der er meget der skal på plads inden. Suk. I løbet af aftenen blev der snakket og grint. Det var rigtig hyggeligt og Molly (den smukke hund på billedet) hyggede sig i den grad. Hun elsker virkelig at være ude, især sammen med mennesker. Da hun endelig lagde sig i sin kurv den aften, sov hun med det samme hun landende. Det kan være hårdt at være hund, især hvis man er i godt selskab. hehe. Vi sluttede aftenen af med en god omgang snobrød. Min bror havde anbefalet at komme lillebror ost ned i snobrødene og lige lade det smelte lidt inden man spiste det. Mums! Det kan godt anbefales også hvis man lige smider en klat syltetøj oven i. Virkelig lækkert. Den sidste dag inden min lillebror tog hjem stod den på afslapning og hygge. Vejret var dårligt så vi blev inde og brugte dagen på at se film og spise hjemmebagt kage. Men selvom det har været rart at have besøg, kan jeg godt mærke at det har stresset mig en smule. Jeg er kommet bagud med en masse projekter og føler mig stresset over alt det jeg skal have nået. Føler bare at tiden går alt for stærkt og jeg kan slet ikke følge med. Resten af weekenden er derfor helliget kreative sysler. Jeg har snart så dårlig samvittighed over alle mine forsømte projekter, men ferie og familie SKAL der være plads til. Nu håber jeg bare at min gigt vil holde sig lidt på afstand så jeg kan få lov til give min skabertrang lidt frihed. Rigtig god laugardagr til dig og dine. Alle fotografier har jeg selv taget.
1 Comment
Vejret i går var gråt og kedeligt men godt til eftertænksomhed. Solen brød først frem hen mod aftenen og det gav mig tid til at nusse om lidt sysler indenfor, men også til at tænke over fremtiden. På nuværende tidspunkt bor min kæreste og jeg ikke sammen. Vi har været sammen i lidt over et år og er begge parate til at ryste vores ting sammen i et lille hus på landet. Det eneste der står i vejen er at min kæreste endnu ikke ved hvor han skal i lære. Det bliver formegentlig i Jylland, men om det bliver mod nord eller syd aner vi intet om endnu og vi er derfor nød til at vente til det falder på plads. Men det er hårdt at bo i hver sin ende af landet. Jeg glæder mig til at fylde vores hjem med duften af nybagte boller. Det tænkte jeg flere gange i går mens jeg stod og æltede bolledejen, som jeg har lavede ud fra min mormors opskrift. De er nu engang de bedste. Noget andet jeg glæder mig til at fylde vore hjem med er børn. Hvor jeg dog glæder mig helt usandsynlig meget til at blive mor. Jeg har drømt om at blive gravid i snart 4 år, men tingene har bare ikke rigtig været sådan at det har kunnet lade sig gøre. Men forhåbentlig kan det snart det. Vi har aftalt at så snart vi kan flytte sammen så vil vi begynde at prøve. Men lykken er jo ikke bare at få børn. Det er også at få det med én som du føler du kan dele det ansvar med. Personligt går jeg ikke ind for at man tager let på et forhold. Når man føler man har fundet den rette, så skal man gøre sit bedste for at blive sammen og ikke bare give op når tingene bliver en smule hårdt. Selvfølgelig skal man ikke blive sammen hvis man stopper med at elske hinanden eller at forholdet bliver direkte ødelæggende for de involverede, men jeg tror at hvis man virkelig elsker hinanden og begge vil hinanden, så får et forhold sjældent lov til at komme derud hvor det ikke længere kan redes. Kernefamilien er et ideal for mig og heldigvis har min udkårne det på samme måde. Og det at have visse kerneværdier som er ens, tror jeg er helt essentielt hvis et forhold skal kunne stå distancen. Selvfølgelig findes der forhold hvor folk er vidt forskellige, men som alligevel får det hele til at spille, men personligt tror jeg at chancen for succes er større hvis man er enige på visse punkter. Min kæreste og jeg er langt fra enige om alt, men vigtige ting som religion, børneopdragelse, økonomi og mange knapt så vigtige ting som indretning, dagligdagens pligter m.m. er vi dog meget enige om. Det at vi ikke skal diskutere hvorvidt vores børn skal døbes eller have en knæsætning gør at der er så mange konflikter som vi ikke er nødt til at tage os af eller kæmpe om. Det gamle ordsprog lige børn leger bedst tror jeg er sundt at tage med ind i et forhold. Men det er vigtigt at sige at det ikke handler om at være ens hele vejen igennem. Ved guderne hvor ville jeg synes det var trist hvis jeg var sammen med en som jeg havde alt til fælles med. Ved visse ting er det godt at være enige på et overordnet plan, men vi er nu engang forskellige mennesker og det skal vi heldigvis blive ved med at være. Da solen for alvor var brudt frem var der ikke længe til solnedgang, så Molly og jeg gik vores aftentur og nød solens sidste stråler. Mens vi gik tænkte jeg endnu engang over alle disse ting og jeg tror jeg har været heldig at finde en mand som matcher mig utrolig godt. En mand som jeg virkelig føler elsker mig og som jeg kan regne med, Selvfølgelig har vi vores uenigheder, men alt i alt så tror jeg det er her min fremtid ligger. Jeg håber i alle nyder søndagen og ønsker jer en god dag. År og fred. Alle fotografier har jeg selv taget. |
Kategorier
All
Copyright © Louise Hladka. All Rights Reserved |