Efter at jeg offentliggjorde min første blog har jeg kun fået positive tilbagemeldinger. Tusind tak for det alle sammen. Det betyder meget for mig. Noget af det jeg især har fået kommentarer om, er at jeg i beskrivelsen af min blog skriver at et af de emner jeg vil lave indlæg om er "...moderne kønsroller (som jeg mener bør brydes)...". Det er ikke et emne jeg kan dække over et enkelt blog indlæg og det er noget jeg kommer til at vende tilbage til af flere omgange, fra forskellige vinkler, da det ligger mig meget på sinde. Jeg er opvokset i en familie hvor mine forældre blev skilt da jeg var 7-8 år gammel. Jeg kom til at bo hos min mor og hun viste mig at det var vigtigt at være stærk og kunne tage varer på sig selv. I skolen lærte jeg om feministerne og deres kamp for ligestilling. Jeg lærte at man som pige/kvinde/mor skal være stærk og ikke lade mændende bestemme eller træde det mindste på dig. Kvinderne havde taget magten og sådan skulle det blive ved med at være. Denne måde at tænke er jeg blevet indprentet siden jeg var lille og det tankesæt faldt mig naturligt da jeg aldrig havde lært at det var okay at tænke på en anden måde. Jeg tog denne indstilling med ind i alt hvad jeg foretog mig, også mine parforhold, men jeg følte mig aldrig godt tilpas eller lykkelig på denne måde. Efter det sidste mislykkede parforhold (som varede fire år) satte jeg mig ned og kiggede på hvad jeg gennem årene havde erfaret og spurgte mig selv hvorfor at det endnu ikke var lykkedes mig at finde en mand som jeg kunne være lykkelig med og som jeg ville stifte familie med. Den rolle jeg havde haft i alle mine parforhold var den moderne kvinde i kontrol og som havde travlt med at undertrykke min partner og fjerne hans maskulinitet. Samtidig med var jeg vred over at mine tidligere partnere ikke opførte sig som "rigtige" mænd, men i stedet som små vattede følsomme fyre der ikke turde sige fra eller til. Så hyklerisk man kan være, men det var jo det jeg havde lært og det jeg kunne se alle andre omkring mig også gjorde og alle hylede vi over at vi savnede en rigtig mand der bare kunne tage os, være mandig, dominerende, rå og fræk. Suk. Godt man kan blive klog af skade. Men hvad ville jeg så have? Jeg satte mig ned flere gange og tog en alvorlig snak med mig selv og fandt hurtigt ud af at denne moderne kvinderolle slet, slet ikke var mig. Når jeg så tilbage på ting der i fortiden havde gjort mig ked af det eller ulykkelig var det tydeligt at det ofte var ting som der var forventet af en moderne kvinde. Jo mere jeg så tilbage, jo mere tydeligt blev det at de gamle kønsroller faldt mig langt mere naturlige. Jeg vil have lov til at være KVINDE ikke en kvinde der opfører sig som en mand og jeg vil have en MAND som ikke er mere feminist end mine veninder. Siden jeg har taget den beslutning om at slippe de moderne kønsroller og favne en mere traditionel måde at leve på har jeg følt mig mere lykkelig og glad end nogen sinde før. Det er ikke fordi det udefra set, er en drastisk ændring, men følelsen inden i mig selv er helt fantastisk. Med min nye selv indsigt tog jeg også en anden beslutning. Jeg ville ikke finde mig en ny kæreste hvor jeg endnu engang ville blive nød til at gå på kompromis og ende i et ulykkeligt forhold. Jeg ville finde HAM, men hold nu op det var ikke let. De dates jeg var på, var alle fiaskoer. Alle bløde, slatne moderne mænd som jeg med det samme kunne mærke ikke kunne give mig hvad jeg ønskede eller ville lade mig være den jeg nu engang er. Den moderne kvinderolle var hvad de forventede. Til sidst stoppede jeg med at lede. Jeg havde brug for en pause og fokuserede i stedet på min kunst og hobbies, men jeg gav ikke op. Jeg havde taget en beslutning om hvad for en mand jeg gerne ville finde og ved en ren tilfældighed fandt jeg ham også, men hvordan det skete er en helt anden snak. Nu havde jeg jo endelig fundet HAM som jeg følte jeg kunne være mig selv med, men gamle mønstre er hårde at bryde og selvom at jeg langt fra faldt tilbage i gamle rytmer, så var der stadig områder hvor jeg ikke så let gav slip. Min kæreste fortalte mig at han var stolt af mig fordi jeg er så selvstændig, men at han havde behov for at kunne være der for mig, at hjælpe mig og beskytte mig, noget jeg ikke havde givet ham en chance for da jeg blev ved med at falde i den gamle rytme, med at skulle være alt for stærk og dårlig til at bede om hjælp. At få at vide at det er okay ikke konstant at skulle være stærk og hele tiden være i kontrol var faktisk en lettelse. Her viste han virkelig at han er den jeg har ledt efter. At finde til ro på denne måde er lykken selv, men et paradis har også en slange og i mit tilfælde er det de mange moderne feminister, som har travlt med at dæmonisere manden. Især hvis han ønsker at være andet end et feministisk bløddyr som blot nikker sammentykkende af frygt for konsekvenserne ved at tale for ham selv. Ja, ja jeg ved det er skrevet en smule overdrevent, men det er virkelig det indtryk jeg mange gange får. Jeg har oplevet at få at vide at jeg er småtbegavet, hjernevasket og helt ansvarsløs blot fordi jeg ikke har noget imod at jeg hovedsagelig tager mig af det huslige og at jeg ville have det godt med at være hjemmegående husmor, så jeg kan tage mig af mine børn (når jeg engang får nogle). At sige at jeg vægter kernefamilien højt og at jeg ikke ønsker at få børn med 3 forskellige mænd, leve som single mor, der har for travlt med erhvervslivet til egentlig at tage mig af mine børn, giver ikke andet end negative blikke og fordømmende ord, fra disse feminister som ellers mener de taler kvindernes sag. Det er sørgeligt at det ikke længere er tilladt at være KVINDE eller at værne om familien, men det skal ikke få mig til at ændre på mine holdninger. Jeg ved hvem jeg er og jeg ved også at jeg ikke er den eneste der sidder med disse holdninger og følelser. Jeg håber at nogle af disse tanker kan være med til at få andre, som jeg til at føle at det er okay at havde lidt gammeldags værdier. Dem er der intet galt med. Jeg ønsker jer alt det bedste. Ha' en fantastisk dag, derude. År og fred. Alle fotografier har jeg selv taget.
0 Comments
I onsdags, den 21. juni var det sommersolhverv, årets længste dag. Som asatro er det en dag jeg fejre og det gør jeg blandt andet ved at blóte til guderne og Sunna (solen). Blót er et norrønt ord for ofring eller at ofre. Når man blóter påkalder man guderne og bringer dem et offer, f.eks. mad eller andet, man sender dem tak og som tak tilbage kan du være heldig at modtage gudernes gunst, sådan meget forenklet sagt, for der er MEGET mere i et blót end blot dette. På solhvervsfesterne hylder jeg altid Sunna. Ved sommersolhverv hylder jeg at hun giver os lys og varme, samt takker hende for det forgange forår. Jeg sender ønsket om en god høst, både personligt men også bogstaveligt. Der kan være flere andre årsager, men det er blot for at nævne nogle. Sunna/Sól er datter af jætten Mundilfare som også har sønnen Måne, hendes bror. Hun er gift med manden Glen. Mundilfare syntes at begge hans børn var så utrolig smukke at han opkaldte dem efter solen og månen, men dette gjorde guderne vrede, så de tog begge børn og satte dem op på himlen. Med hver sin vogn skulle de kører solen og månen hen over himlen. Sól skulle kører solen, som guderne havde skabt af gnisterne fra Muspelheim. Hestene som trækker hendes vogn hedder Arkvaker (Årvågen) og Alsvinn (den Alvidende) og bag hende bliver hun jagtet af ulven Skoll, som er barn af en jættekvinde fra jernskoven i øst. En dag når Ravnarok kommer vil Skoll indhente solen og sluge den. Jeg elsker disse gamle fortællinger. Nå, det var ikke for at det skulle blive en lang fortælling omkring Sunna, selvom hun nu er hovedpersonen i min fortælling, men jeg vil gerne fortælle lidt om hvordan mit sommersolhverv forløb. Det var nemlig for mig en utrolig givende dag. Sunna meldte sin ankomst halv fem om morgenen og selvfølgelig var jeg der til at synge hende op med mit syngetræ (brummer). Det var helt utrolig smukt at se hvordan solen stille og roligt steg højere og højere op over skyerne og gav dem et glødende skær med på deres vej. I over en time stod jeg og betragtede solopgangen, mens jeg svingede mit syngetræ. Jeg fik tømt hovedet for tanker og fik tunet ind på hvad jeg i løbet af dagen ville have ordnet for at blive helt klar til blótet om aftenen. For mig er det vigtigt at mit hjem er i orden. Jeg har ikke brug for forstyrrende elementer på en sådan dag, så hele huset fik en tur med støvsugeren og en våd klud. VIRKELIG dejligt, selvom det kun holdt fem minutter, men sådan er det at have en langhåret hund. hehe. Et ritual jeg altid har holdt i hævd på denne dag (også på jævndøgnene og vintersolhverv) er at bage brød som jeg under blótet bryder og ofre. Det har jeg altid fundet meget glæde i og i år var ingen undtagelse. Jeg blev især glad for brødets udseende. Jeg havde fundet en kurv som kunne give et flot mønster af en sol og hvis jeg skal sige det selv så lykkedes det til fulde.
Jeg var så heldig at jeg på vej hjem fra skoven faldt over et område med en masse kamille og én, to, tre så var kurven fuld af de velduftende helende blomster. Nogle af blomsterne kom i kurven med offer gaverne mens andre landede i en vase sammen med lidt vilde græsser. Min kæreste og jeg har startet en tradition hvor vi ved hvert af de 4 store blót (Jævndøgn og solhverv) laver et nyt soltegn og sætter ned på det ene af vores ofresteder. Selvom jeg i år var alene om blótet til sommersolhverv valgte jeg selvfølgelige at holde traditionen i hævn. Jeg lavede derfor et soltegn ud af friske birke grene. Det fungerede rigtig godt. Også en krans af korn blev det til, men det var nu mest for hyggens skyld. Sådan kom det hele til at tage sig ud. Mjød og øl til at skåle og ofre samt hornet til at skåle i. Mit syngetræ til at rense cirklen og stedet. Det hjemmebagte brød og en kurv med madvarer til at ofre. Soltegnet og kransen samt mit personlige offer. Da tidspunktet for solnedgangen nærmede sig valgte jeg at gå op til ofrestedet, sætte tingene parat og så satte jeg mig til at meditere. Jeg gennemgik dagen og følte virkelig en tilfredshed med det hele. Tit har jeg så travlt med at gøre alting parat at jeg ikke rigtig når at nyde dagen, men ikke denne gang og det var en skøn følelse at have i kroppen. Jeg kunne mærke i kroppen hvordan jeg begyndte at slappe af og gav mig herefter hen til naturen og dens magter. Blot at være til. En behagelig varme spredte sig i hele kroppen og jeg kunne mærke at nu var tiden inde. Blótet skulle begynde. Selv blótets indhold vil jeg holde for mig selv. Men jeg kan fortælle at det var kraftfuldt og jeg blev meget berørt. Jeg følte virkelig at magterne var til stede og hørte mig. Jeg var helt utrolig tilfreds da blótet var slut. Til slut bar jeg bålet ned på min terrasse hvor jeg havde gjort klar til at grille. Jeg spiser altid først efter at blótet er slut. Resten af aftenen sad jeg der i mørket med lys fra bålet, grillen og enkelte stearinlys. Jeg var træt, helt drænet for energi, men helt igennem tilfreds med en fantastisk dag der sluttede perfekt. Det er ikke så tit jeg synes at en dag på den måde bare falder i hak med hver eneste ting, men det gjorden til dette solhverv. Dagen efter var jeg ude og kigge på bålstedet og min offergave var helt brændt til aske så jeg vil tolke det som om at det er blevet taget godt imod. Jeg håber at i alle har nydt jeres sommersolhverv eller Sank Hans aften og har nydt de mange lyse nætter. Alle fotografier har jeg selv taget. |
Kategorier
All
Copyright © Louise Hladka. All Rights Reserved |