I onsdags, den 21. juni var det sommersolhverv, årets længste dag. Som asatro er det en dag jeg fejre og det gør jeg blandt andet ved at blóte til guderne og Sunna (solen). Blót er et norrønt ord for ofring eller at ofre. Når man blóter påkalder man guderne og bringer dem et offer, f.eks. mad eller andet, man sender dem tak og som tak tilbage kan du være heldig at modtage gudernes gunst, sådan meget forenklet sagt, for der er MEGET mere i et blót end blot dette. På solhvervsfesterne hylder jeg altid Sunna. Ved sommersolhverv hylder jeg at hun giver os lys og varme, samt takker hende for det forgange forår. Jeg sender ønsket om en god høst, både personligt men også bogstaveligt. Der kan være flere andre årsager, men det er blot for at nævne nogle. Sunna/Sól er datter af jætten Mundilfare som også har sønnen Måne, hendes bror. Hun er gift med manden Glen. Mundilfare syntes at begge hans børn var så utrolig smukke at han opkaldte dem efter solen og månen, men dette gjorde guderne vrede, så de tog begge børn og satte dem op på himlen. Med hver sin vogn skulle de kører solen og månen hen over himlen. Sól skulle kører solen, som guderne havde skabt af gnisterne fra Muspelheim. Hestene som trækker hendes vogn hedder Arkvaker (Årvågen) og Alsvinn (den Alvidende) og bag hende bliver hun jagtet af ulven Skoll, som er barn af en jættekvinde fra jernskoven i øst. En dag når Ravnarok kommer vil Skoll indhente solen og sluge den. Jeg elsker disse gamle fortællinger. Nå, det var ikke for at det skulle blive en lang fortælling omkring Sunna, selvom hun nu er hovedpersonen i min fortælling, men jeg vil gerne fortælle lidt om hvordan mit sommersolhverv forløb. Det var nemlig for mig en utrolig givende dag. Sunna meldte sin ankomst halv fem om morgenen og selvfølgelig var jeg der til at synge hende op med mit syngetræ (brummer). Det var helt utrolig smukt at se hvordan solen stille og roligt steg højere og højere op over skyerne og gav dem et glødende skær med på deres vej. I over en time stod jeg og betragtede solopgangen, mens jeg svingede mit syngetræ. Jeg fik tømt hovedet for tanker og fik tunet ind på hvad jeg i løbet af dagen ville have ordnet for at blive helt klar til blótet om aftenen. For mig er det vigtigt at mit hjem er i orden. Jeg har ikke brug for forstyrrende elementer på en sådan dag, så hele huset fik en tur med støvsugeren og en våd klud. VIRKELIG dejligt, selvom det kun holdt fem minutter, men sådan er det at have en langhåret hund. hehe. Et ritual jeg altid har holdt i hævd på denne dag (også på jævndøgnene og vintersolhverv) er at bage brød som jeg under blótet bryder og ofre. Det har jeg altid fundet meget glæde i og i år var ingen undtagelse. Jeg blev især glad for brødets udseende. Jeg havde fundet en kurv som kunne give et flot mønster af en sol og hvis jeg skal sige det selv så lykkedes det til fulde.
Jeg var så heldig at jeg på vej hjem fra skoven faldt over et område med en masse kamille og én, to, tre så var kurven fuld af de velduftende helende blomster. Nogle af blomsterne kom i kurven med offer gaverne mens andre landede i en vase sammen med lidt vilde græsser. Min kæreste og jeg har startet en tradition hvor vi ved hvert af de 4 store blót (Jævndøgn og solhverv) laver et nyt soltegn og sætter ned på det ene af vores ofresteder. Selvom jeg i år var alene om blótet til sommersolhverv valgte jeg selvfølgelige at holde traditionen i hævn. Jeg lavede derfor et soltegn ud af friske birke grene. Det fungerede rigtig godt. Også en krans af korn blev det til, men det var nu mest for hyggens skyld. Sådan kom det hele til at tage sig ud. Mjød og øl til at skåle og ofre samt hornet til at skåle i. Mit syngetræ til at rense cirklen og stedet. Det hjemmebagte brød og en kurv med madvarer til at ofre. Soltegnet og kransen samt mit personlige offer. Da tidspunktet for solnedgangen nærmede sig valgte jeg at gå op til ofrestedet, sætte tingene parat og så satte jeg mig til at meditere. Jeg gennemgik dagen og følte virkelig en tilfredshed med det hele. Tit har jeg så travlt med at gøre alting parat at jeg ikke rigtig når at nyde dagen, men ikke denne gang og det var en skøn følelse at have i kroppen. Jeg kunne mærke i kroppen hvordan jeg begyndte at slappe af og gav mig herefter hen til naturen og dens magter. Blot at være til. En behagelig varme spredte sig i hele kroppen og jeg kunne mærke at nu var tiden inde. Blótet skulle begynde. Selv blótets indhold vil jeg holde for mig selv. Men jeg kan fortælle at det var kraftfuldt og jeg blev meget berørt. Jeg følte virkelig at magterne var til stede og hørte mig. Jeg var helt utrolig tilfreds da blótet var slut. Til slut bar jeg bålet ned på min terrasse hvor jeg havde gjort klar til at grille. Jeg spiser altid først efter at blótet er slut. Resten af aftenen sad jeg der i mørket med lys fra bålet, grillen og enkelte stearinlys. Jeg var træt, helt drænet for energi, men helt igennem tilfreds med en fantastisk dag der sluttede perfekt. Det er ikke så tit jeg synes at en dag på den måde bare falder i hak med hver eneste ting, men det gjorden til dette solhverv. Dagen efter var jeg ude og kigge på bålstedet og min offergave var helt brændt til aske så jeg vil tolke det som om at det er blevet taget godt imod. Jeg håber at i alle har nydt jeres sommersolhverv eller Sank Hans aften og har nydt de mange lyse nætter. Alle fotografier har jeg selv taget.
0 Comments
Leave a Reply. |
Kategorier
All
Copyright © Louise Hladka. All Rights Reserved |