Det er som om at dagen i dag, med de tunge mørke regnfulde skyer der driver langsomt forbi, ligger op til eftertænksomhed og indadvendt arbejde. Den seneste periode har været lidt hård for mig, set i forhold til bloggen, for skal jeg være helt ærlig har jeg faktisk ikke haft så meget lyst til at skrive. Eller rettere jeg har flere gange dagligt tænkt på hvad jeg skulle skrive her på bloggen, men lysten til at sætte mig ned og faktisk gøre det har ikke rigtig været til stede. Ubevidst er jeg kommet til at give mig selv en skriveblokade. Det sidste halve år har jeg haft en trang til at skrive nogle flere indlæg som handler mere om mine ene tanker omkring forskellige emner, i stedet for altid at komme med beskrivende oplæg af hvad jeg har foretaget mig i det hedenske. Det sidste vil jeg ikke stoppe med, men jeg vil gerne have lidt flere indlæg som mere er baseret på tanker end begivenheder. Problemet er bare at det der hele 2018 har fyldt rigtig meget er min graviditet. Jeg ønsker ikke at min blog skal gå fra at være en blog om hedenskab til en blog om babyer, gylp og bleer. Der er alt for mange blogs der tager den drejning og jeg ønsker ikke min skal være en af dem. Da familie livet jo fylder en del og da jeg også mener at det er en af de essentielle ting i hedenskaben vil der selvfølgelig komme opslag omkring forældre livet og den kommende lille trold, men igen med en hedensk tilgang. Men jeg kan mærke at jeg har været en del i konflikt omkring mine indlæg og jeg tror at overstående er grunden til at jeg befinder mig i en skriveblokade. At ville have flere indlæg baseret på tanker og ikke begivenheder, men samtidig et ønske om ikke at det hele skulle gå op i baby. Af en eller anden grund har jeg ikke kunne få de to ting til at harmonere med hinanden. Men det skal jeg. Det ønsker jeg og jeg ved det nok skal lykkes. Da terminen snart nærmer sig kan jeg godt mærke at jeg har fået mere og mere travlt med at afslutte en masse projekter og der har været meget som skulle gøres baby klar. Der er stadig alt for meget der mangler at blive klar hvis du spørger mig. Men sådan tror jeg mange har det lige op til termin. Jeg har også en del projekter som jeg skal have gjort færdige men tiden løber bare afsted med mig og jeg føler slet ikke at jeg får gjort noget som helst. Suk. Udover de mange projekter der er i hjemmet er der også andre ting der skal gøres klar til. Nu på lørdag holder Byrjendur Høstblót og der er en del ting der skal ordnes, pakkes og laves inden blótet. Høstblótet, foruden juleblótet, er nok mit ynglings årstidsblót. Høsten handler i den grad om takemmelighed og jeg føler virkelig at jeg har noget at være taknemmelig over. Sådan har jeg faktisk haft det de seneste par år og følelsen er ikke blevet mindre. Der er virkelig sket meget godt, men det er ikke fordi tingene er blevet serveret for mig. Man høster som man sår. Noget jeg næsten altid snakker om på denne tid af året og det mener jeg virkelig er en lektie man skal huske og tage til sig. Hvis du vil opnå noget må du kæmpe for det. Du kan bede guderne om støtte og hjælp, især til de ting du ikke selv er herre over, men ingen hjælp kan komme til den der ikke gør noget for at hjælpe sig selv. Så husk at du høster som du sår. Og lige så vigtigt så husk at blive ved med at gøde den frugtbare jord. Bliv ved med at give den næring. Her mener jeg selvfølgelig at du skal pleje det du allerede har etableret men også især pleje magterne. Jo mere du har at være taknemmelig over jo større offer bør du bringe. Taksigelses offeret bør i min verden være det største. Jeg er selv i tvivl om hvad jeg vil ofre til magterne nu på lørdag. Det eneste jeg ved er at det skal være "stort" for jeg føler virkelig en overvældende taknemmelighed for året der er gået siden sidste høstblót. Jeg glæder mig godt nok til på lørdag. Jeg glæder mig især til at sige hej til de mange gode Byrjendur folk. At få snakket og hygget og ikke mindst at få holdt et fantastisk blót sammen. Jeg føler virkelig at et blót kan opnå en langt større åndelighed når man står i kreds med mennesker man holder af og som man har tillid til. En åndelig familie.
Skal du selv holde høstblót? Har du en gruppe du skal holde blótet med eller holdet du f.eks. ritualet for dig selv derhjemme? Jeg vil rigtig gerne høre om hvad hvordan du gør tingene og også gerne hvilke tanker du måske har gjort dig omkring høstblót/Jævndøgnsblót. Jeg tænker at folk kan have mange forskellige indgangs vinkler og måder at gøre tingene på. Jeg vil hoppe videre med aftenens gøremål og se om jeg ikke kan få indhentet lidt af de mange ting der halter. Jeg håber meget at høre omkring dit Høstblót og så håber jeg ikke at der går længe inden endnu et indlæg ryger på bloggen. Hvis der er noget du er nysgerrig omkring, noget du vil spørge om, så er du utrolig velkommen til at skrive til mig. Måske det kan være med til at jeg får skrevet lidt mere. Ha en fantastisk aften på denne Tyrsdag.
0 Comments
Synes at tingene har drillet lidt denne uge. Internettet har ikke ville virke så jeg har ikke kunne lave blogindlæg, men det ser ud til at fungere lige nu, hvilket er bedre sent end aldrig. Der er sket en del her de sidste 14 dage og jeg har egentlig flere ting jeg gerne vil fortælle om men jeg tænker det er bedst at begrænse mig til en enkelt ting og så fremadrettet forsøge at skrive om tingene efterhånden som de kommer og ikke 14 dage efter de er sket. Men selvom det er ved at være et par uger siden så synes jeg stadig at i skal høre om vores tur på Gudernes Stræde, da det virkelig var en lækker dag og oven i det så var det også en jubilæumsvandring, hvilket gør den ekstra speciel. Det der gjorde dette års sommervandring så speciel var at Hefjendur startede med at gå ruten tilbage i 2009. Det er nu 9 år siden. 3 gange om året er der blevet vandret på Gudernes stræde, hvilket gjorde sommervandringen til den 27. vandring og den 9. gang at der blev gået den lange sommervandring. Så alle magiske tal er i spil. Sommervandringen starter altid ved Mosede Fort i Greve, og da alle var vel mødt gik vi ned til stranden hvor vi traditionen tro, tog en skålerunde. Vi var 14 der var mødt op og af de 14 var vi 11 der skulle gå, mens de sidste tre skulle køre følgebiler. På den lange vandring er følgebilerne virkelig vigtige og højt værdsat. Ruten er ca. 65 km. lang og uanset hvor meget man tror man kan gå, kan man hurtigt blive overrasket og være nød til at hoppe af ruten før tid. Allerede inden vi gik i gang med at gå vidste jeg at jeg ikke ville gennemføre. Selvom jeg ikke er meget for at indrømme det, så sætte min graviditet visse grænser for hvad jeg kan og da sommervandringen bliver gået i et temmelig frisk tempo havde jeg ikke sat næsen op efter at gå alt for langt. Jeg var nu ganske overrasket over hvor godt jeg egentlig kunne følge med. Vi startede med først at gå et stykke hen ad stranden for derefter at begive os ud på diverse stier. Vejret var fantastisk. Sunna strålede fra en skyfri himmel, men det luftede en smule hvilket gjorde temperaturene tålelige. Det kan hurtigt gå hen at blive en prøvelse at skulle gå i en stegende hede og så er det uanset om det er 65 eller 25 kilometer. Humøret var højt. Alle virkede til at hygge sig og det var dejligt at få sagt hej til folk igen. Denne gang var der ingen, for mig, ukendte ansigter med og der blev fulgt op på hvordan det var gået siden sidst. Nogle havde jeg ikke set siden sidste vandringer og en enkelt havde jeg ikke set siden forrige vandring. Det er altid utroligt hvordan en gåtur eller vandring kan sætte gang i de gode samtaler og jeg tror at der denne gang er kommet noget ganske frugtbart ud af turen, men det må tiden vise. Jeg fik helt ret i min antagelse om at jeg ikke kunne gå så langt. Jeg kunne godt mærke at det høje tempo ikke passede mine hofter, så da jeg kom til Snoldelev kirke valgte jeg at stoppe turen og blev hentet af Høgsbro. Sammen kørte vi hen til købmanden hvor den første pause på turen var planlagt. Der gik ikke længe før de vandrende ankom og fik sig en hurtig mad og lidt at drikke inden de kort efter gik videre. Når der skal tilbagelægges så mange kilometer på maks 12 timer, så er det begrænse hvor længe man kan holde pauser. Den anden pause blev holdt ved museet og her blev pausen noget længere end den første. Folk var stadig i godt humør men dog var en enkelt mere hoppet af vandringen og kørte nu også rundt i følgebil. Et af højdepunkterne på turen er pausen ved den mægtige vandrebøg, som den bliver kaldt. Det er en stor, gammel og imponerende bøg, som står på toppen af en stor bakke. Her holdes der altid pause. På den lange vandring er pausen dog utrolig kort, hvilket er synd da der en fantastisk udsigt deroppe fra. Ud af 11 vandrere var der nu kun seks tilbage. Da de var taget videre besluttede Ørum og jeg at blive og nyde udsigten fra Vandrebøgen. Også de andre i følgebilerne tog afsted så det endte med at det kun var Ørum og jeg der sad tilbage. Det er synd der ikke altid er lige god tid til at nyde de forskellige punkter under Gudernes Stræde, for det er virkelig en smuk rute. Jeg fortalte Ørum om at jeg håbede på at lave en tur med Byrjendur, hvor vi havde muligheden for at gå hele ruten hen over en weekend, nyde ruten og stoppe op undervejs, samt at lave noget åndeligt arbejde i en eller anden form, i løbet af turen. Det er noget jeg har snakket om i over et år, men der er en del der skal falde på plads før en sådan tur bliver en realitet. Måske man skulle arbejde på at få en sådan tur på plads til næste sommer / efterår. Efter at have nydt udsigten og siddet og snakket en rum tid, kørte Ørum og jeg hen for at mødes med de andre ved slutpunktet i Vellerup Vig. Der gik en god rum tid før de vandrene begyndte at komme og helt overlegent kom Sigtyr og Staal løbende i mål som de første. Totalt overskud. Ud af 11 kom seks i mål, hvoraf to af dem gennemførte for første gang. Det var virkelig sejt gået. Helt fantastisk. Da alle var landet og havde fået luftet de ømme fødder, samledes vi til en afsluttende skålerunde, som i den grad bar præg af glæde, lettelse og en dyb følelse af sejr. Uanset om man har gennemført eller ej så kan man slet ikke lade være med at smile og le, for stemningen er bare så boblende og smittende. Godt trætte og ømme fik vi alle sagt farvel til hinanden. Jeg havde virkelig ondt af Sigtyr. Han skulle køre hjem, den stakkels mand, men han klarede det nu som altid godt. Ham har jeg altså været mere end almindelig heldig med. For engang skyld har jeg fået skrevet bloggen lidt tidligere end jeg plejer. Det passer mig nu ganske godt for vi har lidt der skal ordnes inden vi skal til fødselsdag i morgen. Den kære Ørum fylder år, så det skal nok blive hyggeligt. Vi glæder os i hvert fald. Jeg skal også have skrevet videre på den artikel som jeg arbejder på. Den skal sendes ind til Vølse om nogle dage og skulle jo gerne have den færdig inden deadline. Men mon ikke jeg når det. Jeg vil se at komme videre med dagens gøremål og så håber jeg at du nyder vores helt ekstraordinære sommer. Det kan i hvert fald ikke betale sig at brokke sig over den. Rigtig god Friggsdag til dig og dine. Alle billederne har jeg selv taget med undtagelse af gruppebilledet øverst, det har Henrik taget. |
Kategorier
All
Copyright © Louise Hladka. All Rights Reserved |