Fredagen i sidste uge var en utrolig lang dag. En rigtig god dag men en lang dag. Dagen startede allerede klokken fem. Jeg skulle på sygehuset til noget tjek og da det var vel overstået begyndte dagen for alvor. André og jeg mødtes med skønne Wowern og hendes søde mand Bjarne og kørte med dem fra Slagelse til Fyn, hvor vi skulle ud til Frøbjerg Bavnehøj. Det er nemlig her at vi skal holde Vårfejring med Gudindeoptog. Som du måske har læst i den forrige blog så er det mig der skal agere gudinde denne dag. Da jeg blev spurgt om jeg ville spille gudinde, spurgte jeg hvad der indebar og fik at vide at jeg bare skulle sidde eller stå på en vogn og vinke lidt til folk. Det tænkte jeg at det kunne jeg da nok lige klare. Jeg bryder mig faktisk ikke så meget om at være i centrum på den måde, men når det ikke var mere, tænkte jeg at det nok skulle gå. Men så nemt slipper jeg ikke. Jeg vil selvfølgelig ikke afsløre noget her, da jeg synes folk skal komme og opleve optoget, men min rolle er blevet lidt mere end bare at smile og vinke. Jeg har virkelig nogle ting jeg skal have øvet på. Hehe. Men det skal nok gå. Jeg indrømmer gerne at det er en udfordring for mig på den måde at skulle være centrum, men det er jo ikke noget der gør ondt og så længe jeg har styr på hvad jeg skal, så skal det nok gå godt. Men jeg har nogle flere sommerfugle i maven end jeg ellers har haft. Hehe Men vi fik gennemgået det hele og fik set området samt hvorfra de forskellige ting skal foregår. Det er et meget smukt område og hvis du endnu ikke har været der så vil jeg anbefale dig at tage til Frøbjerg Bavnehøj og nyde udsigten, helt oppe på toppen. Fyn er nu fin. Efter vi havde gennemgået det hele gik turen ind mod Odense for at få lidt at spise inden næste punkt på dagsorden skulle igang. En lidt sørgmodig begivenhed, men ganske smukt. En Tyrsdag i marts døde en frænders frænde. Det vil sige en ven af nogle jeg kender, men som jeg ikke selv har kendt. Det var Hefjendur Thorsengi der havde arrangeret en skålerunde til ære for den afdøde og du kan måske undre dig over hvorfor at jeg vælger at tage med til en sådan skålerunde når nu jeg ikke kendte afdøde, men jeg synes det er vigtigt at vise sin respekt. Desuden er vi ikke mange asatroende eller hedninge i Danmark, så på en eller anden måde føles det endnu vigtigere at hylde de der er, også selv om de ikke længere vandre i blandt os. Ikke mindst så vil jeg gerne være der for de jeg kender som har mistet. Først blev der påkaldt en gud i hvert verdenshjørne. Herefter tog alle en skål hvor de mindedes afdøde. Det var meget følelsesladet og jeg kunne da ikke lade være med at knibe en tåre eller to. Det var en rigtig fin måde at sige farvel på og afdødes familie, som også var tilstede var utrolig glade for at der blev lavet denne skålerunde og meget rørte over de ting der blev sagt. Da skålerunden var slut havde familien lidt sodavand og øl med, som der blev drukket mens der blev snakket, fortalt minder og gjort nye bekendtskaber. Lidt efter lidt brød folk op og også André og jeg skulle videre. Vi skulle til Jylland hvor weekenden gik sammen med min svigerfamilie. En rigtig hyggelig weekend. Denne weekend står den også i familiens tegn. Denne gang sammen med min mor, hendes kæreste og min bror. OG SÅ..... Nu sker det snart. DER ER WARDRUNA PÅ SØNDAG! Jep, jeg glæder mig. Det er anden gang at de er i Danmark og anden gang jeg skal se dem optræde. Det er jo vidunderlig gennemtænkt og smukt det musik de laver. Tror det bliver en god oplevelse. Jeg skal i hvert fald nok lige fortælle om koncerten. Hehe. Skal du også ind og se dem spille? Hvis du skal så er du altid velkommen til at komme hen og sige hej. Det er så rart at hilse på nye og kendte ansigter. Nu vil jeg hoppe i seng og ligge og lytte til vinden som river og rusker i hele huset. Ha en rigtig dejlig Thorsaften. Alle billederne har jeg selv taget.
0 Comments
Så er denne weekend også snart vel overstået. Kunne godt have brugt en dag mere må jeg indrømme, men sådan er det jo engang i mellem. Lørdagen blev brugt i det bedste selskab. André og jeg tog nemlig til Fyn for at være med til turen 'Gå med din fulltrúi', arrangeret af Hefjendur Thorsengi. En skøn tur under en bragende flot sol. Bedre vejr kunne man ikke have ønsket sig. André og jeg var så heldige at vi blev hentet af Huset og hans kære hustru Louise, ved Spodsbjerg færgehavn og fik et lift ind til Svendborg hvor vi skulle mødes med de andre, fra Hefjendur og Byrjendur. Jeg har haft glædet mig rigtig meget til den tur, dels fordi det bare er skønt at komme ud, men i høj grad fordi jeg har set frem til at mødes med gode frænder og frænker igen. Jeg har også været noget spændt på at høre mere om folks fulltrúi og bedre forstå nogle af de guder jeg måske ikke selv har sat mig så meget ind i endnu. Og lært nyt det fik jeg, Turen startede ved Rottefælden hvor efter vi i samlet flok gik op til Ørkild Borgruin. Der var ikke mange ruiner at spotte men landskabet bære tydeligt præg af at her har stået noget. Og sikken en udsigt der var der oppe. Helt fantastisk flot. Tirssøn fortalte om områdets historie og det var som altid spændende og underholdende. Efter ruinen fortsatte turen ned langs vandet og snakken omkring hver vores fulltrúi satte ind. Som jeg har forklaret i en tidligere blog så er min fulltrúi Frigg. Jeg har også før skrevet omkring at Sif også har en stor betydning for mig, men efter at have snakket med Kari tror jeg at jeg skal have kigget mere på Sif. Hun virker som en gudinde jeg bør lære bedre at kende og Kari kom med nogle forklaringer som bestemt satte tankerne igang. Generelt var det rigtig spændende at høre om de mange tanker folk havde gjort sig omkring deres fulltrúi. Når det kommer til asatroen har jeg stadig utrolig meget at lære omkring de forskellige guder og gudinder. Jeg føler hele tiden jeg bliver klogere og lære noget nyt, hvilket jeg også ser som det vigtigste, men engang i mellem ville jeg godt nok ønske at min viden var større allerede nu. Men det skal nok komme og så længe jeg er villig til at lære, så ved jeg at jeg kan lære hvad som helst. Vi forlod stien ved vandet og begav os herefter på vej mod Gammel Hestehave. Vi tog dog en lille omvej for at gå forbi en gammelt stengærde, hvor nogle af stenene har skåltegn på sig. Et sted jeg gerne vil tilbage til og kigge nærmere på. Faktisk virker Svendborg noget mere interessant end jeg lige havde regnet med, må jeg nok indrømme. Vi fulgte stengærdet et godt stykke indtil vi vi gik imod Gammel Hestehave. Jeg har set rigtig mange billeder fra det område, da Tinus, som bor lige ved siden af, ofte har lagt billeder op af området, men det er jo altid noget helt helt andet at se tingene med sine egne øjne. Det er et utrolig smuk sted og jeg glæder mig allerede til vi skal tilbage til det igen til Byrjendurs Vårblót her i marts. Det er et godt sted der er blevet valgt. På den ene af højene holdte vi en lille skål. En skål til hver vores fulltrúi. Rigtig mange gode stærke guder var repræsenteret. Som Tirssøn sagde det så er det et stærkt hold og det må man sige, men det er menneskerne der stod også i den grad, så det giver jo god mening. Den sidste ting vi skulle se på turen inden vi begyndte at gå tilbage mod Rottefælden var æbleskivestenen. Stenen er ca. 3 meter lang og 2 meter bred og så har den 105 skåltegn fordelt rundt om på sig. Skåltegnene er blevet påført stenen engang i Bronzealderen og menes at have forbindelse til frugtbarhedsritualer eller lignende. Som du kan se på billedet herunder er den desværre groet næsten helt til med mos, hvilket er synd, men man kan endnu se en masse skåltegn og mærke at den er fyldt med kraft. Også her vil vi i Byrjendur ofre til Vårblótet. Det fortjener stedet også. På tilbagevej til Rottefælden gjorde vi holdt nær vandet og satte os og fik en kop kaffe og en lille snak. På noget af turen havde jeg talt med Tirssøn omkring udskænkning af mjød under ritualer og han sagde at jeg skulle prøve at snakke med Kari omkring dette da hun har en del erfaring på dette område. Hun gav mig et godt råd som jeg synes der gav rigtig meget mening. Jeg har efterfølgende snakket med Tirssøn og sagt at jeg gerne vil påtage mig det ansvar, at være Byrendurs skænkerske, så nu er der lidt at øve på her inden vårblótet. Alt i alt var det en kanon god tur. Bagefter havde jeg bare en rigtig dejlig og glad fornemmelse i maven og en masse nye ting at tænke over. Jeg glæder mig til lignende arrangementer i fremtiden. Kyndbøl var så sød at køre os retur til færgen. Hvor er det altså fantastisk er der endnu findes mennesker som gerne vil hjælpe og som man kan regne med. Tak Huset, Louise og Kyndbøl. I ved i altid kan sige til hvis der er noget. Nå, nu sidder jeg endnu engang her alene på en søndag aften. Savner altså manden min. Det er lidt for hårdt kun at kunne ses i weekenderne, men sådan må tingene bare være en tid. Forhåbentlig ændre det sig snart. Har du selv været ude og opleve noget eller er tiden gået med hjemmelig hygge? Jeg håber i hvert fald at den har været god. Nu vil jeg hoppe over i sofaen og slappe lidt af og savne ham den tossede Trold. Elsker ham så meget. Ha en rigtig dejlig aften. Alle billederne har jeg selv taget med undtagelse af gruppebilledet ved vandløbet. Det har den kære Tinus Andersen taget. Tusind tak fordi jeg måtte bruge billedet frænde. |
Kategorier
All
Copyright © Louise Hladka. All Rights Reserved |