Nu er der kun 2 dage tilbage til Byrjendurs fødsel!!!! Hold nu op jeg glæder mig. Jeg har en masse der skal forberedes inden lørdag og jeg mangler stadig det sidste på projektet, men jeg skal nok nå det hele. Heldigvis kommer André og hjælper mig så jeg ikke skal stå med et hele selv. Min dejlige mand <3 Nå, men fordi her er så travlt herhjemme passer det mig rigtig fint at bringe dette skriv som lovet. Jeg håber i har en rigtig dejlig Thorsdag. Frit og Mægtigt NÅR DATING BLIVER HEDENSKLouise Hladka af Byrjendur Helt tilbage i foråret blev jeg opfordret til at skrive ind til Vølse og fortælle om hvordan jeg og min kære Sigtyr mødte hinanden. Først slog det mig som værende en god idé men jo mere jeg tænkte over det jo mindre relevant virkede vores fortælling, men her på det sidste har tingene ændret sig og jeg forstår nu vigtigheden af en sådan beretning. Min fortælling starter for halvandet år siden. Jeg var single på fjerde år og havde egentlig fundet mig rigtig godt tilrette med at være alene, men selvom jeg ikke følte jeg manglede en kæreste så følte jeg at tiden var inde til at få nogle nye bekendtskaber og udvide min sociale cirkel. Ved et rent tilfælde sidder jeg på Facebook en dag og ser der er blevet lagt et opslag ind, i en af de grupper jeg følger. Opslaget gør opmærksom på en anden gruppe kaldet Hedensk Dating og jeg blev da nysgerrig nok til at kigge forbi. Der var ikke mange medlemmer, ca. 100 mennesker, men jeg besluttede mig for at jeg i det mindste ville skrive til én. Ikke fordi jeg håbede på noget romantisk, men fordi jeg tænkte at her var en god mulighed for at finde nogle mennesker man kunne finde en masse til fælles med. Nye bekendtskaber. Jeg begyndte at gå alle gruppens medlemmer igennem én efter én og efter en del profiler falder jeg over Sigtyrs. Han var ikke alt for gammel eller alt for ung og så så han virkelig sød ud. Han boede godt nok langt væk, Faktisk i den anden ende af landet, men hvad pokker gjorde det også, når nu der ikke behøvede at blive mere ud af det end en god samtale. Jeg skrev en besked til ham, lavede en kop te og tullede så ellers i seng og glemte alt om det. Fem dage senere dukkede der pludselig en besked op fra Sigtyr. Han havde set min besked og ville da gerne snakke og lære mig bedre at kende. Det blev til rigtig mange snakke og rigtig gode snakke. Der gik ikke ret længe før vi begge følte at her var et eller andet og efter en måned fik han mig overtalt til at mødes. Jeg kan stadig huske da han stiger ud af toget og smiler til mig for første gang og jeg tror egentlig at jeg var hans fra det øjeblik. Vi har i hvert fald været sammen lige siden og det er som om det bliver nemmere og nemmere for os at være sammen. Kærlighed som jeg aldrig har oplevet det før og så endda med en jeg kan dele asatroen med. Jeg føler mig i den grad heldig. Nu kommer vi så til det der gør at denne fortælling for alvor er berettiget. Det er nu halvandet år siden at vi fandt sammen og tiden til at vi skal flytte ind sammen nærmer sig. Vi har hele tiden begge haft stærke ønsker om at stifte familie, men har begge gerne ville vente til vi er sammen under ét tag. Som så mange andre par har vi også snakket om fremtiden, vores forestillinger om det at blive forældre og hvordan vi ønsker at opdrage vores børn og det er her det bliver spændende. Da vi jo begge er asatroende er ingen af os i tvivl om at vores børn vil blive opdraget sådan. De vil høre vores forfædres fortællinger, lære om guderne, holde hedenske højtider og på mange andre punkter blive opdraget med de gamle guder i tankerne. Og det er her, når vores børn og børnebørn bliver født og opdraget ind i asatroen, at vi for alvor kan sige at vi har genoplivet troen på vores gamle guder. Da er vi ikke længere bare er en ”new age bølge”, som den enkelte i sit voksne liv har valgt til. Når vi kan sørge for at asatroen lever videre i vores børn og børnebørn, som vore forfædre gjorde det, så skaber vi noget større, noget smukt, noget der lever. Så opgiv ikke. Det ER muligt at finde en parter, også på Facebook og endda en som er asatroende. Så der er håb forude. Ikke kun for potentielle asatroende par, men også for vores børn og børnebørn som i den grad vil få en større mulighed for at vokse op med de gamle guder, hvis bare vi griber muligheden. Vi må ikke være bange for at styrke ætten, heller ikke når det kommer til vores overbevisninger. Dette indlæg blev bragt i Vølse, December 2017 Alle fotografier har jeg selv taget.
0 Comments
Jeg ville gerne kunne sige at jeg har taget det helt afslappende og roligt her de sidste par dage, men nej. Som jeg skrev i sidste indlæg sker der rigtig meget lige for tiden og jeg er ved at være ganske presset på nogle områder. Jeg havde derfor planer om lige at bruge en dags tid eller to på at koble af, men i stedet er det hele gået op i jul. På grund af min gigt har julerengøringen taget utrolig lang tid. Jeg er godt nok led og ked af at jeg ikke kan få gjort tingene lige så hurtigt som så mange andre kan. Jeg bliver alt for hurtigt træt og får smerter, men det kan jeg jo brokke mig over lige så tosset jeg vil, men det ændre ikke rigtig på noget. Det vigtigste er at der nu er gjort rent i hele hytten og der ikke er rod i en eneste skuffe. DEJLIGT! Jeg elsker virkelig julen. Jeg er selv december barn og vinteren og dens hygge kan jeg slet ikke undværre. Det er en tid jeg i den grad ser frem til. Jeg har virkelig nydt at tulle rundt og pynte hele huset med nisser, julebukke m.m. mens julesange fra min barndom er blevet spillet højt og ubehjælpeligt gengivet af en skrålende mig. Hehe. Men det er bare så hyggeligt. Jeg har dog savnet André meget. Halvdelen af julens glæder er at kunne dele den med andre, så det har sat en lille dæmper på tingene at han ikke har været her til at hjælpe med at pynte op og jule sammen med mig. Det er ikke altid let at bo så langt fra hinanden. For 3-4 år siden tog jeg en beslutning om at fjerne al min julepynt som var lavet af plastic. Det eneste der har fået lov til at overleve er 2 juletræer, men ellers er resten skiftet ud. Det med at fjerne plastic er ikke kunne noget jeg har gjort med julepyntet men en generel ting jeg har gjort i hele mit hjem, især i mit køkken. Men det en anden snak. Derudover så besluttede jeg også at fjerne alle de kristne symboler og fokusere på en mere hedensk jul. Det betyder at der herhjemme er masser af nisser, julebukke og soltegn. Her er ingen stjerne eller engle og i toppen af træet sidder der et soltegn. Jeg bruger også gerne nødder, æbler og andre spiselige ting til at pynte op med og skal jeg være ærlig synes jeg at det er langt mere harmonisk at pynte op på denne måde og ja så giver det selvfølgelig meget mere mening i forhold til min tro. Jeg mangler stadig et par småting der skal pyntes op med, men som det ser ud lige nu er jeg så godt som i mål. Midt i al den her julepyntning skete der noget jeg har ventet på i hvad der virker som evigheder. Vølse udkom!! Til høstblótet blev jeg spurgt om jeg ville male forsiden til Vølse og det fik jeg gjort. Et maleri jeg i den grad er stolt af og som jeg synes er lykkedes fantastisk godt. Jeg har kaldt det THE SOUND WE HEAR WHEN IT SNOWS IS THE SOFT SONG OF THE WHITE BEAUTYTY. Det er malet med akryl på masonit og måler 44 cm x 64 cm uden ramme. Jeg har valgt at donere billedet til Forn Siðr og jeg håber det kan blive brugt til støtte og gavn. Skal jeg være helt ærlig er jeg en smule ked af at jeg ikke har valgt at beholde det selv, og jeg har da haft muligheden for at tage den beslutning og også overvejet at gøre det flere gange, men jeg tror det er rigtigt valgt at give billedet til Forn Siðr. Jeg tror billedet er blevet vel modtaget og jeg håber at der bare er nogle enkelte der tager sig tiden til lige at kigge lidt på forsiden inden de begynder at bladre bladet igennem. Udover forsiden, så står jeg også nævnt under Kvartalets Kunstner, men det giver næsten sig selv. Jeg har også skrevet en artikel om hvordan André og jeg mødte hinanden. En artikel jeg også vil dele med jer her på bloggen i næste uge. Det bliver langtfra hver gang at jeg skriver ind til Vølse, at jeg også vil dele hvad jeg har skrevet her på bloggen, da jeg synes at det er vigtigt at støtte folk til at købe og læse bladet, men denne ene artikel bliver undtagelsen. Udover det er jeg også med på billede fra indvielsen af blótkilden på Møn og mine billeder fra Hedensk Julemarked er også blevet brugt og krediteret. Til skrivet om Guðavík er mine billeder også blevet brugt selvom jeg af ukendte årsager ikke er blevet krediteret for det. Men uanet hvad så er jeg i den grad med i dette blad. Hehe. Prøv lige at se hvor smukt det er. <3 Ja, jeg er sku lidt stolt. Lige om lidt ankommer min mor og vi skal have lidt aftensmad sammen, så jeg må hellere hoppe ud i køkkenet og få sat lidt mad i ovnen. Jeg håber at du er kommet godt ind i december og har haft en rigtig dejlig weekend. Husk at julen er hedensk og det er vigtigt vi holder de gamle traditioner i hævd. Ha en rigtig dejlig søndag aften. <3 Alle fotografier har jeg selv taget, med undtagelse af det med Vølse. Det har min dejlige André taget. <3 |
Kategorier
All
Copyright © Louise Hladka. All Rights Reserved |