Denne uge har indtil videre været en underlig størrelse. Som jeg skrev i sidste indlæg er jeg ved at lave noget til Byrjendur og hold nu op hvor det driller. Noget af det er kommet på plads men det er som om resten ikke vil tage form. Normalt når jeg går til en sådan opgave er der undervejs idéer der står meget tydeligt frem og det er typisk de idéer der har noget at byde på og som ofte giver det bedste resultat, men denne gang virker det hele mere flygtigt. Det er helt utrolig træls og jeg føler mig virkelig hæmmet, men det er ikke første gang jeg har prøvet det og jeg ved at jeg nok skal løse det hele. Det bedste jeg kan gøre er nok at slippe projektet et par dage og forsøge at tænke på noget andet. Jeg er nød til at få klaret tankerne. I går foreslog André at jeg skulle prøve at sætte mig ud ved vores lille blót lund, tænde op i bålfadet og bare slappe af ved at sidde og kigge ind i flammerne. Det virkede som en god idé men da jeg stod op i morges havde jeg egentlig mest lyst til bare at gå en tur ned i skoven. Molly hunden skulle selvfølgelig med og så kunne jeg på samme tid også få samlet lidt ind til juledekorationer og andet pynt. Jeg når kun lige at træde ud af hoveddøren da jeg får øje på min nabo, lige ude foran min indkørsel. Han er også ude at gå tur og er selv på vej ned i skoven. Vi endte med at følges ad og det blev til en rigtig hyggelig tur hvor vi fik om snakket løst og fast. Jeg fik samlet både mos og gran til dekorationer m.m. så nu er jeg klar til at gå i gang med juleforberedelserne. Jeg er allerede begyndt at gøre rent, hvilket jeg fortsætter med i morgen, men der skal også laves julepynt, hentes juletræ, pynte hele huset op, bage kager og meget andet. Hele weekenden kommer til at gå med at jule og for første gang i flere år er julestemningen helt i top. Det bliver bare så hyggeligt. Men det føler jeg også at jeg har brug for. Der sker rigtig mange ting denne måned og jeg må indrømme at jeg nok er en smule presset. Jeg tror også at det er det, der er med til at gøre at Byrjendurs projekt ikke går helt så hurtigt som jeg havde tænkt mig, men det eneste jeg kan gøre er at forsøge at tage én ting ad gangen. Men uanset hvordan jeg skal gribe tingene an så ændre det ikke på at jeg lige nu føler mig lidt ved siden af mig selv. Jeg tror at jeg i morgen tidlig når jeg står op, vil gå ned til blót lunden og bringe et lille offer i form af mad. Et offer til stedets vætter og for mulighederne for en god dag. Det tror jeg vil gøre mange ting meget bedre. Nu mens jeg sidder og skriver føler jeg mig helt og aldeles udmattet og for at være ærlig glæder jeg mig til at komme i seng. Jeg havde en underlig nat, i nat hvor jeg vågnede tidlig og endte med at ligge vågen i over to timer. Det er ikke noget jeg plejer at gøre og det har gjort at jeg er kommet lidt mere skævt ind på den her dag end ellers, så det bliver godt at komme op og putte under dynen. Jeg håber at du har haft en bedre Odinsdag end jeg og at vi begge må få en langt bedre dag i morgen. Sov rigtig godt når du kommer dertil. Kæmpe krammer herfra. Alle fotografier har jeg selv taget.
0 Comments
Her de sidste par dage har jeg gået og tænkt over hvad jeg skulle skrive om her på bloggen. Jeg har så mange ting jeg gerne vil fortælle jer om, men som det er med så meget, så kan jeg ikke fortælle om det hele på én gang. Men der er to ting der bliver ved med at dukke op i mine tanker og selvom jeg egentlig godt kunne skrive en blog til hver, så hænger de to på en eller anden måde sammen. Den første ting er Byrjendur og den anden ting er det at ofre. Ikke kun til et blót men det at ofre sig i det hele taget. Jeg kan starte med at fortælle lidt om Byrjendur. Lørdag den 19. November 2016 afholdte Hefjendur informationsmøde med efterfølgende blót. André og jeg havde endnu ikke været til et arrangement med Hefjendur, men vi var begge meget interesseret i at høre mere, da vi begge havde en følelse af at her er et åndsfællesskab som giver mening for os, og som deler de samme værdier som os. Vi fik i den grad bekræftiget vores tanker og følelser og det var en fantastisk følelse at stå blandt andre ligesindede. Da blótet var slut siger Tirssøn at blótet har været utrolig kraftfuldt og at en sådan energi ikke skal gå til spilde. Vi blev derfor opfordret til at kontakte ham, hvis vi ønskede at være med i et nyt Blótlaug som ville tage udgangspunkt i Hefjendur og som følger deres pricipper. Det var det første André og jeg gjorde da vi var kommet hjem fra den weekend tur. Jeg skal ikke ligge skjul på at både André og jeg gerne ser at vores veje fører os ind i Hefjendur, men jeg tror også at der er en mening med at vi var der den dag hvor vi fik en invitation til dette nye blótlaug. Her kommer vi begge til at ligge en masse energi og selv hvis vore veje skulle føre os ind i Hefjendur så er Byrjendur stadig et sted hvor vi vil være med til at skabe og ligge vores energi. Ca. 10 dage efter blótet blev der oprettet en facebook gruppe, hvor de der havde vist interesse blev medlem. Gruppen havde nu fået et navn, Byrjendur. Navnet ”Byrjendur” kommer af adjektivet ”byrja”, der kan omsættes ”føre/bære frem”, ”fremføre i ord”, ”gøre”, ”begynde” og ”skabe”. Et mere perfekt navn mener jeg jo ikke man kunne have fundet for det er i den grad den ånd Byrjendur har med sig. Og det er her vi kommer til det at ofre. Efter gruppen blev oprettet skete der ikke helt så meget. Starkad og Tirssøn som står for Byrjendur er to travle mennesker, så der var i starten ikke meget tid til Byrjendur, men det åbnede op for noget rigtig spændende. Vi i gruppen fik mulighed for at lærer hinanden bedre at kende og vi fik muligheden for at vise at det er Byrjendur vi vil. André og jeg greb enhver chance (og det gør vi stadig) for at komme ud til Hefjendurs og andre hedenske arrangementer. Både for at lære mere og for at møde andre fra Byrjendur. At skabe bånd og vise at vi gerne vil og at vi ikke er typerne der forventer at få alt serveret. Og vi er i den grad blevet belønnet. For det er jo som ofte det der sker. Vi har ofret rigtig mange timer, ja dage på at tage afsted rundt i det danske land. Vi har ofret vores energi og skrabet enhver mønt sammen for at det har kunnet lade sig gøre. Og selvom det har betydet fravalg af mange ting, så er det hele blevet gjort med glæde i hjertet. Og jeg føler virkelig vi er blevet belønnet for vores indsats, både i ord og i handling. Noget der i min verden kun giver blod på tanden til at fortsætte og gøre mere. Det at ofre er ikke kun at finde en ting der kan ofres under et blót. Det er i mine øjne ikke det største offer du kan bringe. Det største offer du kan bringe er det du gør i din hverdag. Det offer du bringer for fællesskabet skyld, ikke din egen. Byrjendur har i den grad givet os medlemmer muligheden for at vise hvad vi hver især er støbt af og hvad vi bringer med ind i fællesskabet og selvom vi er forskellige, som mennesker nu er, så har vi alle noget at byde på. Det er nu et år siden at Byrjendur blev undfanget. Vi har fået lov til at vokse og skabe bånd og nu er vi endelig ved at være klar til at blive født. Det sker den. 9. december hvor vi holder vores første blót og jeg glæder mig simpelthen som et lille barn. Jeg er lige nu igang med at skabe noget der skal bruges til blótet. Noget jeg tror jeg vil holde hemmelig indtil vi står i cirklen, men hold nu op jeg er spændt på hvordan det bliver taget imod. En ting som jeg i den grad kommer til at ligge meget energi i og jeg kan allerede nu siger at der vil blive ofret blod, sved og tårer. hehe. Men igen, jeg gør det med glæde. Jeg glæder mig meget til at få hilst på alle igen og der vil endda være enkelt som jeg endnu ikke har mødt, som jeg får chancen for at sige hej til, ansigt til ansigt. Det bliver bare så stort og mægtigt. Jeg glæder mig også meget til selve ritualet. Jeg kender formen og er tryg ved den måde tingene bliver gjort på og det gør at jeg kan slappe noget mere af i det, end hvis det hele var fremmed for mig. Men for at blive i det her med at ofre, så har jeg de sidste par dage tænkt meget på hvad jeg skal bringe af personligt offer, under ritualet. For mig skal et personligt offer virkelig være et offer. Det med at plukke en lille gren eller blomst og så ofre den er for mig at se intet offer, men blot en undskyldning for ikke at bringe noget ægte og helhjertet. Og jeg må indrømme at jeg heller ikke tror at den slags ofre bliver hørt, med mindre at der virkelig er lagt noget mægtigt energi i den gren. Et offer skal gøre lidt ondt. Det skal være noget man ikke nødvendigvis har lyst til at skille sig af med, noget af værdig. Ikke kun værdi som i guld og sølv men affektionsværdi. Noget der betyder noget. Jeg ved endnu ikke hvad jeg vælger, men uanset hvad det bliver, skal det være noget der har stor betydning. Mit personlige offer vil i den grad være for at bringe Byrjendur noget positivt. At give Byrjendur den bedste start vi kan få. Jeg ved at jeg ikke er den eneste der ser frem til Byrjendurs fødsel og med den mængde energi der allerede summer i luften kan det kun blive stort. Jeg ved der er mange måder at tolke det at ofre på og jeg er da nysgerrig på hvad du mener om det. Hvad er et offer for dig og synes du at det er vigtigt at ligge energi i ting eller føler du jeg er helt forkert på den når jeg nu ikke synes at en tilfældig blomst man lige har plukket, kan fungere som et offer? Jeg vil meget gerne høre din vinkel på netop det her emne. Nu vil jeg gå videre med den årlig gennemgang af hengemte kasser og finde julepynten frem. Jeg håber at du vil få en fantastisk Friggsdag. HIL BYRJENDUR ᛒᚢᚱᛁᛅᚾᛏᚢᛦ Byrjendur logoerne er skabt af Tirssøn. Resten af fotografierne har jeg selv taget. De er fra November 2016. Hold nu op jeg savner sne. suk. |
Kategorier
All
Copyright © Louise Hladka. All Rights Reserved |