De fleste kender aftenen i aften som Halloween. En tradition som vi her i Danmark har været alt for hurtige til at tage til os hvis man spørger mig. Men sådan er det når virksomheder kan tjene penge på gamle traditioner, så ender det i slik og ballade samt en forglemmelse af hvad det egentlig var det handlede om i første omgang. Mange er så fokuseret på uhygge, spøgelser eller hvilken gyser der bliver sendt på TV at de helt glemmer at i aften er en aften hvor vi hylder vore forfædre. Det er ikke fordi jeg selv har gjort noget stort nummer ud af i aften og det er heller ikke hvert år at jeg hylder min slægt og forfædre, på denne dato, men i år havde jeg noget jeg følte jeg ville sige under et lille blót og det gav mig samtidig en mulighed for at bruge noget af det kildevand jeg havde med hjem fra Blótkilden på Møn. Selve blótet var kort, men jeg følte at det var det helt rigtige og jeg fik sagt de ting jeg havde på hjertet. Jeg takkede mine forfædre, min slægt og de der skal komme. Jeg ofrede mad både til dem og til stedets vætter. Når der blótes her på denne grund, hvor jeg bor, husker jeg altid at ofre til vætterne. De har i den grad noget at skulle have sagt her på stedet og hvis de ikke føler sig æret eller husket, så ender det altid i problemer med huset og hvad der dertil høre. Vætterne har jeg stor respekt for. Jeg fik også hældt noget af kildevandet ud over vores blót sted og da det hele var slut var jeg ganske godt tilfreds. Efter et blót er det almindeligt at få lidt at spise. I dagens anledning har jeg derfor lavet varme kastanjer i ovnen, som jeg om lidt vil gå hen og nyde med en lille klat smør. Mums....! Det er vigtigt at vi huske hvem der gav os livet, ikke kun vores forældre men ned gennem generationerne. Det er vore forfædres skyld at vi er her i dag og det er den vej de har banet vi hver dag betræder. Verden er desværre blevet et sted fyldt med mennesker der har glemt dette. Mennesker der er sig selv nærmest og som har mere travlt med at forsøge at forvride og ødelægge vore forfædres minde. Vi må ikke glemmer hvor vi kommer fra og vi må ikke skamme os derved. Så husk at ære dine forfædre. Hil din slægt og tag vare på de der er omkring dig. Det er igennem dem at du lever og det er igennem dem at du vil blive husket. Rigtig god aften til dig og dine.
2 Comments
Som jeg flere gange har nævnt så var det i lørdags at jeg var ude sammen med André og de gode Hefjendur folk, for at gøre Blótkilden på Møn fin igen. Jeg har lovet jeg ikke vil skrive om det her på bloggen, da det er noget det vil blive skrevet om i Vølse og det respektere jeg gerne. Der må godt være lidt ekstra godt i Vølse så flere får lyst til at læse det dejlige blad. MEN. Jeg har da en smule jeg gerne vil sige om det. Jeg vil nemlig sige en stor tak til dig Suzanne Wowern fordi du i den grad har taget initiativ og været den drivende kraft bag dette projekt som i den grad har betydning og kommer til at have sin vigtighed mange generationer frem. Du så sej og skøn <3 Også en tak til Hefjendur som inviterede André og jeg med. Det var en skøn oplevelse og stort at få lov til at være med til. Det varmer meget. I er virkelig nogle dejlige mennesker med drivkraft og vilje. Især en stor tak til Søren og Yvonne som ejer den jord kilden pibler frem af. Det er fantastisk at i har givet lov til at bringe noget så smukt tilbage igen. Og tak for gæstfriheden. I bor jo helt vildt hyggeligt. Og sidst men ikke mindst tak til Starkad for køreturen både frem og tilbage. André og jeg er begge meget taknemmelige. TVØst og TVMøn fulgte lørdagens begivenheder og det er da også endt med både en artikel og et lille indslag i de regionale nyheder. Dog skal det siges at snakken om menneskeofringer m.m. er vist mere fri fantasi fra reporterens siden end det bunder i virkelig hændelser. Ved at klikke på billederne herunder kan du se indslaget eller læse artiklen. Jeg har endnu ikke fundet noget fra TVMøn men det kan jo være det kommer. :) Efter vi var færdige ved Blótkilden blev vi inviteret indenfor hos Søren og Yvonne. Her faldt André og jeg i snak med Svigersønnen og hans kammerat. Kammeraten studerer teologi, så det kom der en fin samtale ud af. Noget af det de blandt andet spurgte ind til var hvor mange asatroende vi egentlig er i Danmark. Jeg svarede at der er lidt over 600 der er medlem af Forn Siðr, men at der også er mange asatroende i Danmark som ikke er medlem. De var dog lidt overrasket over tallet. De havde faktisk fået det indtryk at der var flere rundt om i det Danske land, men det vil jeg vælge at tage ganske positivt, for det betyder jo at selvom vi ikke er mange så er vi gode til at gøre opmærksomme på os selv og det jo stort at vi gør det. Samtalen endte med at de begge følte at de var blevet meget klogere på asatroen og noget den teologistuderende ville tage med sig. Det er dejligt at kunne være med til at oplyse og sprede et positivt indtryk af asatroen. Nå. Jeg har som sagt lovet ikke at afsløre for meget om lørdagens hændelser, så jeg vil holde inde her og se at komme i gang med dagens gøremål. Der er stadig en del at se til. Jeg håber i må have en berigende Mandag. Jeg vil i hvert fald gøre mit for at det bliver en produktiv dag. :) År og fred. Alle fotografier har jeg selv taget, med undtagelse af de to billeder fra TVØst. Det er screenshots fra deres hjemmeside. |
Kategorier
All
Copyright © Louise Hladka. All Rights Reserved |