Så er denne weekend også snart vel overstået. Kunne godt have brugt en dag mere må jeg indrømme, men sådan er det jo engang i mellem. Lørdagen blev brugt i det bedste selskab. André og jeg tog nemlig til Fyn for at være med til turen 'Gå med din fulltrúi', arrangeret af Hefjendur Thorsengi. En skøn tur under en bragende flot sol. Bedre vejr kunne man ikke have ønsket sig. André og jeg var så heldige at vi blev hentet af Huset og hans kære hustru Louise, ved Spodsbjerg færgehavn og fik et lift ind til Svendborg hvor vi skulle mødes med de andre, fra Hefjendur og Byrjendur. Jeg har haft glædet mig rigtig meget til den tur, dels fordi det bare er skønt at komme ud, men i høj grad fordi jeg har set frem til at mødes med gode frænder og frænker igen. Jeg har også været noget spændt på at høre mere om folks fulltrúi og bedre forstå nogle af de guder jeg måske ikke selv har sat mig så meget ind i endnu. Og lært nyt det fik jeg, Turen startede ved Rottefælden hvor efter vi i samlet flok gik op til Ørkild Borgruin. Der var ikke mange ruiner at spotte men landskabet bære tydeligt præg af at her har stået noget. Og sikken en udsigt der var der oppe. Helt fantastisk flot. Tirssøn fortalte om områdets historie og det var som altid spændende og underholdende. Efter ruinen fortsatte turen ned langs vandet og snakken omkring hver vores fulltrúi satte ind. Som jeg har forklaret i en tidligere blog så er min fulltrúi Frigg. Jeg har også før skrevet omkring at Sif også har en stor betydning for mig, men efter at have snakket med Kari tror jeg at jeg skal have kigget mere på Sif. Hun virker som en gudinde jeg bør lære bedre at kende og Kari kom med nogle forklaringer som bestemt satte tankerne igang. Generelt var det rigtig spændende at høre om de mange tanker folk havde gjort sig omkring deres fulltrúi. Når det kommer til asatroen har jeg stadig utrolig meget at lære omkring de forskellige guder og gudinder. Jeg føler hele tiden jeg bliver klogere og lære noget nyt, hvilket jeg også ser som det vigtigste, men engang i mellem ville jeg godt nok ønske at min viden var større allerede nu. Men det skal nok komme og så længe jeg er villig til at lære, så ved jeg at jeg kan lære hvad som helst. Vi forlod stien ved vandet og begav os herefter på vej mod Gammel Hestehave. Vi tog dog en lille omvej for at gå forbi en gammelt stengærde, hvor nogle af stenene har skåltegn på sig. Et sted jeg gerne vil tilbage til og kigge nærmere på. Faktisk virker Svendborg noget mere interessant end jeg lige havde regnet med, må jeg nok indrømme. Vi fulgte stengærdet et godt stykke indtil vi vi gik imod Gammel Hestehave. Jeg har set rigtig mange billeder fra det område, da Tinus, som bor lige ved siden af, ofte har lagt billeder op af området, men det er jo altid noget helt helt andet at se tingene med sine egne øjne. Det er et utrolig smuk sted og jeg glæder mig allerede til vi skal tilbage til det igen til Byrjendurs Vårblót her i marts. Det er et godt sted der er blevet valgt. På den ene af højene holdte vi en lille skål. En skål til hver vores fulltrúi. Rigtig mange gode stærke guder var repræsenteret. Som Tirssøn sagde det så er det et stærkt hold og det må man sige, men det er menneskerne der stod også i den grad, så det giver jo god mening. Den sidste ting vi skulle se på turen inden vi begyndte at gå tilbage mod Rottefælden var æbleskivestenen. Stenen er ca. 3 meter lang og 2 meter bred og så har den 105 skåltegn fordelt rundt om på sig. Skåltegnene er blevet påført stenen engang i Bronzealderen og menes at have forbindelse til frugtbarhedsritualer eller lignende. Som du kan se på billedet herunder er den desværre groet næsten helt til med mos, hvilket er synd, men man kan endnu se en masse skåltegn og mærke at den er fyldt med kraft. Også her vil vi i Byrjendur ofre til Vårblótet. Det fortjener stedet også. På tilbagevej til Rottefælden gjorde vi holdt nær vandet og satte os og fik en kop kaffe og en lille snak. På noget af turen havde jeg talt med Tirssøn omkring udskænkning af mjød under ritualer og han sagde at jeg skulle prøve at snakke med Kari omkring dette da hun har en del erfaring på dette område. Hun gav mig et godt råd som jeg synes der gav rigtig meget mening. Jeg har efterfølgende snakket med Tirssøn og sagt at jeg gerne vil påtage mig det ansvar, at være Byrendurs skænkerske, så nu er der lidt at øve på her inden vårblótet. Alt i alt var det en kanon god tur. Bagefter havde jeg bare en rigtig dejlig og glad fornemmelse i maven og en masse nye ting at tænke over. Jeg glæder mig til lignende arrangementer i fremtiden. Kyndbøl var så sød at køre os retur til færgen. Hvor er det altså fantastisk er der endnu findes mennesker som gerne vil hjælpe og som man kan regne med. Tak Huset, Louise og Kyndbøl. I ved i altid kan sige til hvis der er noget. Nå, nu sidder jeg endnu engang her alene på en søndag aften. Savner altså manden min. Det er lidt for hårdt kun at kunne ses i weekenderne, men sådan må tingene bare være en tid. Forhåbentlig ændre det sig snart. Har du selv været ude og opleve noget eller er tiden gået med hjemmelig hygge? Jeg håber i hvert fald at den har været god. Nu vil jeg hoppe over i sofaen og slappe lidt af og savne ham den tossede Trold. Elsker ham så meget. Ha en rigtig dejlig aften. Alle billederne har jeg selv taget med undtagelse af gruppebilledet ved vandløbet. Det har den kære Tinus Andersen taget. Tusind tak fordi jeg måtte bruge billedet frænde.
0 Comments
Det var egentlig meningen at jeg ville ha' skrevet dette indlæg i mandags, men samme dag meldte min mor sin ankomst og 1, 2, 3 så var det Torsdag. Men jeg vil nu ikke snyde jer for denne lille fortælling om vores besøg hos den kære Ørum og hans skønne Hustru. Da André og jeg ikke har bil endnu og da offentlig transport er utrolig besværlig og alt for dyrt (når man er 2) tilbød Ørum og Laetitia at hente os på Lolland. Det sagde vi selvfølgelig ja til men inden turen gik mod det katterige Hørsholm fik vi alle en tår varmt at drikke, herhjemme hos os og André og jeg viste rundt i huset mens der blev snakket og hygget. Vi kom til at overskride tidsplanen lidt, men hvad gør det når man er i godt selskab? Turen til Hørsholm gik godt og vi fik snakket løs. Jeg har kendt Ørum i snart ét år, men jeg har kun haft fornøjelsen af at møde hans hustru, Laetitia en enkelt gang før, så det var dejligt endelig at kunne få muligheden for at snakke rigtigt med hende. Jeg synes aldrig rigtig at jeg har fungeret godt socialt. Jeg har altid følt mig helt forkert på den og jeg har også følt at folk har opfattet mig som ganske besynderlig og ude af trit, men de sidste par år har det ændret sig helt. Det er ikke fordi at jeg har ændret mig, som sådan, men fordi jeg endelig har fundet sammen med mennesker som taler samme sprog. Ja, jeg ved ikke lige hvordan jeg ellers skal forklare det. Det er ikke fordi at dem jeg snakker med er socialt akavet, slet slet ikke. Meget langt fra, men fordi vi på mange punkter dele somme tanker, har samme interesser og så er det mennesker som respektere folks forskellighed og i stedet for at se dem som en svaghed, ser dem som en styrke. Det føles på en eller anden måde som at komme hjem. Det har virkelig givet mig noget selvtillid og det har også gjort at jeg har meget lettere ved at håndtere den type mennesker som førhen fik mig til at føle så forkert. Jeg er begyndt at udfordre mig selv til at være med udadvendt og det går rigtig godt. Det giver så meget glæde. En af disse glæder er f.eks. sådan noget som en parmiddag. Noget jeg altid godt har kunnet lide, men aldrig rigtig følt mig helt godt tilpas i, men det fik Laetitia og Ørum lavet om på. Da vi var vel ankommet gik der ikke så længe før mændende begyndte at lave mad. En fryd for øjet vil jeg faktisk kalde det. Hehe. Her hjemme er det som ofte mig der laver maden, så det var ren luksus at få lov til bare at sidde og snakke med Laetitia i mens mændende var i køkkenet. Jeg kan i øvrigt fortælle at maden smagte fantastisk godt. Det var så lækkert. Vi sad længe om bordet og snakkede om alt mellem himmel og jord. Det var rigtig hyggeligt og lige hvad jeg trængte til. Efter maden blev vi inviteret ind i biblioteket hvor Ørum havde fundet HeroQuest frem. Til dig der ikke kender det, så er det et brætspil hvor spillerne har hver en karakter og så skal ud på et eventyr sammen. Det var faktisk meget sjov. Jeg har aldrig før prøvet at spille sådan et spil før, men jeg glæder mig til næste gang vi skal spille det igen. Vi har skrevet vores point m.m. ned så vi kan fortsætte spillet til vores næste parmiddag. Det var faktisk rigtig hyggeligt og meget underholdende. Jeg glæder mig allerede til vi skal have parmiddag igen. Næste gang bliver det her på Lolland og jeg kan ikke forstille mig andet end det bliver hyggeligt. Jeg er så utrolig taknemmelig for at have fundet min vej ind i asatroen, for det er denne vej der har ledt mig frem til mennesker som Ørum og Laetitia. Jeg er ked af at der gik så længe før dette indlæg kom i luften, men sådan er det bare nogle gange. I denne weekend står den på fulltrúi tur med Hefjendur Thorsengi. Endnu en mulighed for at få sagt hej til gode frænder og frænker og for at få nogle gode samtaler igang. En ting jeg førhen ville have været nervøs omkring og måske endda haft det dårligt med at skulle afsted til, men som jeg nu glæder mig til i stedet. Livet er altså herligt nogle gange. Jeg skal nok fortælle mere om hvordan turen er gået, når vi kommer om på den anden siden af weekenden. Indtil da så håber jeg også at du må få en rigtig dejlig weekend. Husk at nyd hinanden. Alle fotografier har jeg selv taget. |
Kategorier
All
Copyright © Louise Hladka. All Rights Reserved |