Mindre blót og ritualer |
Nogle blót kan gøres alene, andre mere simple og nogle spontane.
Forfatter: Louise Hladka
Foto: Louise Hladka
Indsendt: 12.04.20
Første gang udgivet i Vølse Nr. 92 - Marts 2020
Foto: Louise Hladka
Indsendt: 12.04.20
Første gang udgivet i Vølse Nr. 92 - Marts 2020
Hverdags ritual til vætterneVi snakker tit om dem. Nævner dem som små pudsigheder eller vi læser om dem i eventyrene og de gamle fortællinger. Til årstidsblótene bliver de ofte husket men i det daglige tror jeg at der er mange som glemmer de små. Vætterne.
Jeg bor i et stort hus ude på landet. Både huset og stedet er gammelt og der har i mange årtier været snakket om den særlige kraft der er på netop det sted jeg bor, også længe før min egen familien fik kontakttil stedet. Jeg plejer for sjov at sige at huset vælger dets beboer. Hvis ikke stedet mener du er egnet til at boher så bliver det ikke et behageligt ophold for dig. Der findes endda en beretning om en familie der i nattens mulm og mørke er flygtet fra huset da de ikke følte sig sikre. Det lyder måske voldsomt men her er sket mange mærkelige ting og der er mange der kan mærke den specielle energi der er her. En energi jeg gennem årene blandt andet har tilskrevet vætterne. |
|
Selv har jeg altid elsket huset og jeg nyder at bo her. Jeg er en af de få der er blevet accepteret. Lige som andre før mig har jeg også oplevet en masse mystiske ting her i huset men jeg har fundet ud af at hvis jeg jævnligt ofre til stedets vætter så kan jeg og min datter bo her uden sære eller ubehagelige hændelser. Vætternes magt er stor her på grunden og de tåler ikke at blive glemt. Så skal de nok gøre sig bemærket.
Cirka en gang i ugen går jeg ned til blótlunden. Det er et område i min have som er indrettet til mindre blót og ritualer. Det er her jeg blandt andet ofre til vætterne. Når jeg kommer ned til blótlunden rydder jeg altid lidt op. Jeg fjerne blade og grene og hvad der ellers har lagt sig steder de ikke høre til. Jeg sikre mig at de ting der står derned fast, endnu står hvor de skal og så er jeg ellers klar.
Jeg starter med at tage en øl og hælder i et horn jeg altid bruger når jeg er i blótlunden . Med hornet i hånden stiller jeg mig mod vest og vender mig i samme retning. Her ville mange nok vende sig mod nord men på en eller anden måde føles det ikke rigtig at gøre. Stedet vender helt automatisk ens opmærksomhed mod vest og det er nok derfor at det er blevet på den måde. En bedre forklaring har jeg ikke og mine ofre virker til at blive taget godt imod så derfor har jeg draget den konklusion at det er det rigtige at gøre i lige det her tilfælde.
Med næsen mod vest løfter jeg det øl fyldte horn og siger højlydt ”Vætter af *Husets navn*. Tag imod dette offer som tak for at I værner og beskytter.” Her hælder jeg cirka halvdelen af hornet ud på jorden. Jeg tager derefter noget mad og stille på en bestemt sten der også vender mod vest. Maden har jeg gerne lavet til at skulle ofres. Det kunne f.eks. være grød, men det kan også være noget lækkert mad fra aftensmaden dagen forinden. Når maden er placeret går jeg med solen rundt til de tre andre verdenshjørner. Når jeg er i et verdenshjørne siger jeg tak eller beder om vætternes beskyttelse og hælder så lidt øl ud. Til sidst stiller jeg mig i vest igen. Jeg stiller hornet fra mig og med begge arme strakt i vejret fremsiger jeg Sigdrífumál 3 og 4.
Cirka en gang i ugen går jeg ned til blótlunden. Det er et område i min have som er indrettet til mindre blót og ritualer. Det er her jeg blandt andet ofre til vætterne. Når jeg kommer ned til blótlunden rydder jeg altid lidt op. Jeg fjerne blade og grene og hvad der ellers har lagt sig steder de ikke høre til. Jeg sikre mig at de ting der står derned fast, endnu står hvor de skal og så er jeg ellers klar.
Jeg starter med at tage en øl og hælder i et horn jeg altid bruger når jeg er i blótlunden . Med hornet i hånden stiller jeg mig mod vest og vender mig i samme retning. Her ville mange nok vende sig mod nord men på en eller anden måde føles det ikke rigtig at gøre. Stedet vender helt automatisk ens opmærksomhed mod vest og det er nok derfor at det er blevet på den måde. En bedre forklaring har jeg ikke og mine ofre virker til at blive taget godt imod så derfor har jeg draget den konklusion at det er det rigtige at gøre i lige det her tilfælde.
Med næsen mod vest løfter jeg det øl fyldte horn og siger højlydt ”Vætter af *Husets navn*. Tag imod dette offer som tak for at I værner og beskytter.” Her hælder jeg cirka halvdelen af hornet ud på jorden. Jeg tager derefter noget mad og stille på en bestemt sten der også vender mod vest. Maden har jeg gerne lavet til at skulle ofres. Det kunne f.eks. være grød, men det kan også være noget lækkert mad fra aftensmaden dagen forinden. Når maden er placeret går jeg med solen rundt til de tre andre verdenshjørner. Når jeg er i et verdenshjørne siger jeg tak eller beder om vætternes beskyttelse og hælder så lidt øl ud. Til sidst stiller jeg mig i vest igen. Jeg stiller hornet fra mig og med begge arme strakt i vejret fremsiger jeg Sigdrífumál 3 og 4.
|
Heill dagr. Heilir dags synir.
Heil nótt ok nift. Óreiðum augum lítið okkr þinig ok gefið sitjöndum sigr. Heilir æsir Heilar ásynjur. Heil sjá in fjölnýta fold. Mál ok mannvit gefið okkr mærum tveim ok læknishendr, meðan lifum |
Hil Dag! Hil Dags sønner!
Hil Nat og Nats datter! Øjne venlige Se os an og giv de siddende sejr. Hil aser! Hil asynjer! Hil dig, du livsgivende Jord! Mæle og mandsvid, giv os begge dele og lægende hænder, med lindring |
Jeg siger versene på oldnordisk , højt og tydeligt.
Versene er slutningen på blótet. Det er helt med vilje at ritualet er så kort. Nogle ville måske have kortetdet endnu mere ned, men det er jo meget op til den enkelte, men da det for mig skal være noget jeg har tid til i min hverdag og noget jeg ikke skal løbe sur i så har det fundet en passende form der virker for mig. Grunden til at jeg bruger øl og ikke mjød er nok en længere forklaring end jeg vil give her, men det er igen noget med hvad der føles rigtigt og hvad der lader til at virke. Vætterne får skam også mjød men det er mere til højtiderne.
Jeg håber dette lille ritual kan inspirere. At lave et blót betyder ikke at man skal være mange mennesker eller at det hele skal være ekstrem højtideligt og med en masse rekvisitter. Det kan gøres helt simpelt. Men husk vætterne. De har større betydning for din hverdag end du nok lige går rundt og tror.
Versene er slutningen på blótet. Det er helt med vilje at ritualet er så kort. Nogle ville måske have kortetdet endnu mere ned, men det er jo meget op til den enkelte, men da det for mig skal være noget jeg har tid til i min hverdag og noget jeg ikke skal løbe sur i så har det fundet en passende form der virker for mig. Grunden til at jeg bruger øl og ikke mjød er nok en længere forklaring end jeg vil give her, men det er igen noget med hvad der føles rigtigt og hvad der lader til at virke. Vætterne får skam også mjød men det er mere til højtiderne.
Jeg håber dette lille ritual kan inspirere. At lave et blót betyder ikke at man skal være mange mennesker eller at det hele skal være ekstrem højtideligt og med en masse rekvisitter. Det kan gøres helt simpelt. Men husk vætterne. De har større betydning for din hverdag end du nok lige går rundt og tror.
