Friggsdatter
  • Blog
  • EMNER ▼
    • Familieliv
    • Gode råd / tips & tricks
    • Hedenskab
    • Indretning
    • Krea & Kunst
    • Oplevelser
    • Ud i det blå
  • Om Hladka ▼
    • Om Hladka
    • Kunst
  • Asatro ▼
    • Byrjendur
    • Hefjendur
    • Forn Sidr
    • HU - Hedensk Ungdom
    • HeOF
    • Ritualer/blót
    • Artikler
    • Litteratur
    • Ordbog
    • Runer
  • Foredrag m.m.
  • Kontakt
HEDNESKAB

Sif i sammenhæng

Billede
Siden jeg blev mor har Sif fyldt en større og større del i mit liv og i dag er hun min Fulltrui, stærkt efterfulgt af Tyr. Førhen var Frigg den jeg havde det stærkeste bånd til men hun er de sidste par år gledet mere og mere i baggrunden og det er ved at være længe siden jeg sidst har følt en stærk tilknytning til Frigg.  Jeg holder stadig meget af hende og det hun står for men jeg er et andet sted i mit liv hvor hun ikke længere har samme kraft.

Gennem hele livet udvikler man sig og jeg ser det derfor kun for værende naturligt at vi igennem de forskellige udvikingstrin knytter os til de Guder eller Gudinder som vi kan relatere og forbinde os med, netop der hvor vi er i livet. For mig er det i denne fase af livet, Sif.

På min gamle blog skrev jeg et indlæg hvor jeg kort nævnte lidt om Sif. Jeg har siden både lært og erfaret meget mere om hende og tænker derfor det er tid til en lille update her på den nye blog.
Billede
Vi har ikke så mange fortællinger om Sif bevaret og dem hun nævnes i spiller hun aldrig en stor rolle. Hvis man vil lære noget om Sif er man derfor nødt til at læse mellem linjerne.

Den smule vi ved om Sif er at hun er gift med Thor og har Sønnerne Modi og Ull, samt datteren Trud. Hvem Ulls far er vides ikke, men han stammer muligvis fra et tidligere ægteskab. Thor har endnu en  søn nemlig Magni men ifølge Snorre er Sif ikke mor til ham. Sif og Thor bor i Trudheim, som betyder styrkens hjem. Her har de boligen Bilskirnir der er den største bolig der findes, med hele 540 værelser.

Den sparsomme beskrivelse der er af Sif fortæller at hun er meget, meget smuk og har gyldent hår eller guld-hår om du vil. Selv ser jeg Sif som den unge mor. Jeg ved godt at hendes børn er store, men når jeg ser hende for mig, ser jeg hende mere som en ung kvinde der har alderen til at have små børn. Hun er slank men frodig, yndefuld med en stærk udstråling og en selvsikker gang.
Billede
At være gift med en vildbasse som Thor kræver bestemt sin kvinde, men lige så vild som han kan være lige så rolig tror jeg Sif er. Hun hviler i sig selv, skaber balancen og giver tryghed. Selvom Sif har et roligt sind så må det ikke forveksels med svaghed og passitivitet. Hun har en stærk vilje og er ikke typen man kan styre rundt med. Hun bor ikke i Styrkenshjem for ingenting. Hun kæmper for det hun har kært, nemlig familien, fællesskabet, hjemmet og sammenhængskraften.

For mig at se er hun den ultimative mor. Kærlig, omsorgsfuld og fyldt med varme. Hun skaber glæde omkring sig og har et lyst sind. Hun er altid den du kan gå til for at søge støtte og hun gør altid hvad hun kan for familiens bedste. Selvom hun er villig til at ofre meget for familie og fællesskab så mister hun ikke sig selv undervejs. Hun lader sig ikke træde på eller udnytte. Hun holder målet for øje og når det, på bedst mulig måde.

Sif er på ingen måde egoistisk, selvoptaget eller hoven. Hun har ikke brug for at hævde sig selv og sætte sig selv i fokus. Hendes handlinger og visdom får automatisk folk omkring hende til at vise hende respekt og ærbødighed. Ikke noget hun kræver men noget folk skænker hende i kraft af hendes personlighed.
Billede
Når jeg er til blót prøver jeg altid at finde de guder vi påkalder, i den natur der omgiver os. Med Sif er det typisk ret nemt da hun er den modne gyldne kornmark. Af samme årsag forestiller jeg mig aldrig Sif med guld-hår men i stedet med korngult hår.
Marken er også en god symbolik for Sif. Det enkelte kornstrå er svagt når det står selv, men når flere står sammen, som en hel mark, kan det modstå selv den kraftigste storm. Skulle stormen lægge noget af kornet ned, vil det meste af marken stadig stå tilbage og høsten komme i hus.

Det tidspunkt hvor jeg stærkes oplever Sif i naturen, er ved solnedgange i august. Når solens sidste stråler får hele marken til at gløde orange-rødt. Der kan jeg tydeligst fornemme Sif. Morgengryet kan også give en fornemmelse i samme retning dog ikke helt lige så stærkt.
Da Thor ofte er afsted mod øst for at slås mod jætter er det naturligt at forbinde vest med Sif, da hun jo er hans modstykke. Oven i det så går solen ned i vest hvilket i min verden kun forstærker Sifs tilknytning til vest.

Sif er typisk forbundet med efteråret, netop på grund af høsten. Dog kan hun i kraft af sine andre stærke kvaliteter sagtens påkaldes året rundt. I hvert fald hvis du spørger mig.
Billede
Hvis man ønsker at styrke familien, fællesskabet eller sammenhængskraften er Sif den helt rette at henvende sig til. Men hun kræver noget af dig og det skal du være forberedt på. Hvis du henvender dig til Sif med egoistiske og selvcentrerede formål, så forvent ikke hendes gunst. Man er nødt til at kunne sætte sig udover sig selv når det kommer til at styrke et fællesskab. Man er nødt til at holde det overordnede mål for øje og kæmpe i den retning, også selvom man er nødt til at sluge nogle kameler undervejs.

Som jeg startede med at skrive er Sif den vigtigste gudinde for mig. Hun giver mig lysten til at blive en bedre udgave af mig selv og hun har vist mig de vigtigste værdier her i livet. 
Dette indlæg er min egen tolkning af Sif, men jeg håber det kan inspirere andre til at sætte sig mere ind i Sif og hvem hun er. Hun er bestemt værd at lærer at kende.
Billede
​På lørdag skal Byrjendur holde Sommersolhverv og her bliver Sif en af de guder vi påkalder. Jeg skal anråbe hende under blótet og det er altid ganske særligt for mig, da hun har så stor en betydning for mit liv.

Jeg glæder mig helt generelt bare til vores midsommerblót. Til at se alle igen og også til at have vores første gæst med. Byrjendur har indtil nu ikke haft gæster med til blót men på lørdag byder vi for første gang en "fremmed" ind i vores kreds og jeg tror det kommer til at bringe noget rigtig godt med sig.

Jeg håber at du nyder Sunnas varme og de lange lyse dage. Vi skal huske at nyde det mens vi kan.

(billederne er fra sidste år.)
Hvad er dit forhold til Sif? Har du en gud eller gudinde som du er stærkt knyttet til?
Billede
Billede
Billede
Billede
​KONTAKT
LÆS ÆLDRE FRIGGSDATTER INDLÆG
OPHAVSRET ©
ANNONCERING & SAMARBEJDE
Copyright © Louise Hladka.
All Rights Reserved
​You may not take any content from this site without permission
Powered by Create your own unique website with customizable templates.
  • Blog
  • EMNER ▼
    • Familieliv
    • Gode råd / tips & tricks
    • Hedenskab
    • Indretning
    • Krea & Kunst
    • Oplevelser
    • Ud i det blå
  • Om Hladka ▼
    • Om Hladka
    • Kunst
  • Asatro ▼
    • Byrjendur
    • Hefjendur
    • Forn Sidr
    • HU - Hedensk Ungdom
    • HeOF
    • Ritualer/blót
    • Artikler
    • Litteratur
    • Ordbog
    • Runer
  • Foredrag m.m.
  • Kontakt