Ritual til forfædreneI weekenden holdte Hefjendur og Byrjendur forfædreritual ved Glavendruplunden, på Fyn. Grundet de efterhånden trælse corona-regler måtte vi ikke forsamles mere end ti, så der var nogle medlemmer som derfor ofrede sig og blev hjemme. Vi var derfor lige præcis ti til ritualet og kunne gennemføre det inden for de gældede corona-regler.
Jeg holder meget af at holde ritualer til ære for forfædrene. Dels fordi jeg synes det er en vigtig ting at gøre men også fordi jeg ofte oplever noget anderledes eller uventet ved netop disse ritualer. Denne gang var ingen undtagelse. Som nævnt skulle ritualet udføres ved Glavendruplunden. Hvis du ikke kender stedet eller endnu ikke har været og besøge det, så vil jeg anbefale dig at tage en tur forbi. Her kan du opleve en 60 meter lang skibssætning hvor der i den ene ende står en runesten, som kan prale af at have Danmarks længste runeinskrift. I den anden ende af skibssætningen er der to gravhøje, Flinthøj og Rævehøj, som er dateret til bronzealderen. Det er et specielt sted som alle hedninge burde opleve. Udover fortidsminderne rummer stedet også en shelterplads med ildsted, en grillhytte med borde, bænke og selvfølgelig ildsted og så er der et toilethus. Det gør stedet idéelt til ritualer, blótmåltider og overnatning. Vi mødtes lige før skumring og da vi var klar til at begynde ritualet var det blevet helt mørk. Vi gik i stilhed fra shelterpladsen op til skibssætningen, mens vi alle bar fakler. Da vi nåede til skibssætningen stillede vi os alle i en rundkreds og herefter anråbte vi vores forfædre og formødre.
Jeg vil ikke gå i detaljer med ritualet men jeg vil i stedet fortælle om nogle af de ting jeg oplevede undervejs. Når man står i en cirkel (selvfølgelig med god corona afstand) så har man typisk fokus på de mennesker der står overfor dig, men min opmærksomhed blev hele tiden rykket uden for cirklen. Ud af min ene øjenkrog kunne jeg under hele ritualet fornemme et eller andet bag min venstre skulder. En lille lav ubestemmelig energi som "dansede" rundt. Det er svært for mig at beskrive. Det føltes ikke negativt, men det var frygtelig distraherende. Oven i det så kunne jeg også flere gange dufte råt kød og brød der var ved at blive bagt over bål. Duften var nogle gange meget gennemtrængende. Vi havde godt nok tændt bål nede ved shelterpladsen, men mad havde vi dog ikke tilberedt. Det skulle vi først gøre efterfølgende. Undervejs i ritualet fremsagde vi en galdr. Vi stod alle med lukkede øjne og var åbne over for hvad der nu end måtte melde sig. Det første jeg så var bare farven hvid, hvilket er meget atypisk for mig som ellers altid har en konstant støm af billeder i mit hoved. Pludselig kunne jeg se lysstråler der trængte igennem det hvide og jeg kunne se at det var tåge jeg var omringet af. Lyset var gyldent, rødligt som en solopgang. Med ét var det ikke kun solens stråler som brød gennem den tykke tætte tåge, også hurtige mørke skygger begyndte at bevæge sig rundt. Nogle større andre små, men helt uidefinerbare. Netop som skyggerne begyndte at komme tættere på og tage mere form stoppe galdren og jeg blev revet alt for hurtigt væk. Jeg valgte til at starte med ikke at sige noget om hvad jeg havde set, da jeg syntes det var for diffust, men da en anden også havde oplevet tåge under galdren stak vi efter ritualet hovederne sammen og gik op til runestenen hvor vi stod med hinanden i hænderne og lod os tage tilbage til der hvor vi slap. Endnu engang stod jeg i tågen og skyggerne begyndte at komme nærmere. Da de kom tæt nok på kunne jeg se det var dyr. Hjorte og harer som dansende løb gennem tågen. Jeg begyndte af følge efter dem og jo mere jeg gik jo tyndere blev tågen. Inden længe stod jeg ved en sø omgivet af skov. Lige ned til vandet tronede en gravhøj frem som jeg slet ikke kunne få øjnene fra. Jeg gik hen imod den og begyndte at gå op af den til jeg til sidst stod på toppen og kunne se ud over søen med sin morgendis, alt sammen klædt i gyldne varme farver. I det øjeblik jeg så højen for mit indre vidste jeg at den høj findes. At den er virkelig og at den kalder på mig. Følelsen sad stadig kraftigt i mig da jeg åbnede øjnene og jeg har tænkt på den lige siden. Jeg er allerede begyndt at søge efter en sådan høj i håb om at finde frem til den. Hvis du kender til en høj som måske kan være den jeg leder efter må du endelig gerne kontakte mig. Jeg føler det er vigtigt at jeg finder frem til den. Da vi gik tilbage, ned mod shelterpladsen, stod det klart at vi havde nogle fællesnævnere i det vi havde oplevet. Tidspunktet på dagen, tåge og en høj. Det føles endnu ikke afsluttet. Ikke på grund af det med højen men jeg tror der endnu er noget som ikke har røbet sig, som vil komme til udtryk i den kommende tid. Det siger min fornemmelse mig. Efter ritualet blev der grillet, snakket og hygget. Der blev skålet under fuldmånensskær (af hvert vores horn selvfølgelig) og det var på mange måder en rigtig god aften. Flere gange i løbet af aftenen tænkte jeg på de ting jeg havde set og jeg spekulerede over og gør det stadig, om den dansende energi jeg så under ritualet måske var min fylgje. Jeg har aldrig arbejdet særlig meget med min fylgje, men det er jeg blevet bedt om at gøre, da jeg til juleblótet skal gennemgå et ritual som på en eller anden måde skal omhandle min fylgje.
Sagen er den at jeg til Jul indtræder i Hefjendur som Bænkefælle. Det betyder at jeg til næste efterår kan indtræde som fuldbyrdigt medlem af Hefjendur. Jeg vil så være medlem af både Hefjendur og Byrjendur og være med til at skabe en stærkere forbindelse i mellem de to åndsfællesskaber. I forbindelse med min indtrædelse som bænkefælle skal jeg gennemgå et ritual. Hvad det ritaul går ud på ved jeg ikke, andet end at jeg er blevet bedt om at jeg fra nu og frem til ritualet skal arbejde med min fylgje. Det er en meget spændende opgave og det har sat en masse tanker i gang, for måske har min fylgje faktisk vist sig for mig uden at jeg var klar over at det var den. Jeg har planlagt at lave nogle meditationer og se om de giver mig noget eller kan bringe mig i den retning jeg skal gå for at komme videre i min søgen. Jeg glæder mig i hvertfald helt vildt til jul. Først og fremmest fordi det er JUL! Fordi jeg ved jeg skal nyde det gode selvskab fra så mange skønne mennesker (i det omfang corona-diktaturet tillader det), men også fordi jeg træder ind i Hefjendur som bænkefælle. Det bliver en begivenhedsrig vinter. Har du hyldet dine forfædre? Kender du til en gravhøj som minder om det jeg har beskrevet?
Har du et godt forslag til hvordan man kan komme i kontakt med sin fylgje? |
Copyright © Louise Hladka.
All Rights Reserved
You may not take any content from this site without permission
All Rights Reserved
You may not take any content from this site without permission