Min blóttaske og hvad den gemmerSå sker der lige en masse igen her på bloggen. Eller faktisk er det ikke her på bloggen men på Youtube og Instagram. Jeg har nemlig oprettet en Youtube kanal til bloggen. Den hedder selvfølgelig Friggsdatter og her vil jeg engang i mellem uploade små videoer, som jeg selvfølgelig også vil dele her på bloggen.
På Instagram vil du også kunne finde nogle af disse videoer under min IGTV kanal som nu også er blevet oprettet. Den finder du på min profil som sjovt nok også hedder Friggsdatter. Min aller første lille video er allerede uploadet og hold nu op sådan noget kræver øvelse. Altså ikke at lægge en video op men at lave en. Det kan jeg godt mærke jeg skal have meget mere træning i men det kommer jo nok hen af vejen. Nu skal jeg bare lige lære de forskellige programmer at kende, så jeg ved hvordan jeg kan arbejde med de optagelser og billeder jeg får lavet. Planen var jo som jeg skrev i sidste indlæg at jeg ville lave en lille video omkring Blótlunden og Skibssætningen, men da det har regnet lige siden jeg lavede indlægget har jeg ikke kunne slå græsset. Det er visse steder så højt så du slet ikke ville kunne se skibssætningen. Det dur jo ikke. Så det må vente lidt endnu, men jeg skal nok få den lavet så snart det kan lade sig gøre.
I stedet spurgte jeg på min Instagram konto om der kunne være interesse for at jeg lavede en lille video om min blóttaske og hvad der gemmer sig i den. Det var der og det kom der denne lille video ud af. Hvis du nu sidder og tænker "Sådan en taske har jeg aldrig hørt om" eller "SKAL man have sådan en taske når man er asatroende" så kan jeg hurtigt fortælle at jeg kender ikke andre end mig selv der har sådan en taske og nej det er bestemt intet man SKAL have.
Jeg er bare den type der synes det er lækkert at have mine ting samlet og altid klar til brug. De ting jeg normalvis bruger når jeg er ude i det fri for at blóte har jeg i tasken og de ting jeg normalvis kun bruger indenfor har jeg enten på mit husalter eller i en dertil indrettet skuffe. At have sådan en taske fungere rigtig godt for mig og det er det der er det vigtigste. Her til slut får du lige en liste over tingene som jeg viser frem og fortæller om i videoen.
Har du også en taske (eller andet) som du bruger specielt til dine religiøse remedier? Er der noget du er nysgerrig efter at høre mere om?
|
Copyright © Louise Hladka.
All Rights Reserved
You may not take any content from this site without permission
All Rights Reserved
You may not take any content from this site without permission