Ladby og fortidsmindejagtSom jeg skrev om i sidste indlæg så har Thorhild og jeg været ude og opleve en masse spændende i sommerferien. Vi har blandt andet været en tur på Fyn for at besøge min mor og hendes kæreste og i den forbindelse tog vi en dag ud af kalenderen for at besøge Vikingeskibsmuseet Ladby med en efterfølgende tur til Langeland hvor vi tog på fortidsmindejagt.
Der er rigtig mange spændende steder at se på Fyn og de omkringliggende øer og jeg nyder altid at komme rundt og besøge nogle af disse steder. Jeg samler nemlig på dem. Ikke kun dem på Fyn men i hele landet og også i resten af Norden. Det lyder måske lidt underligt at jeg samler på disse steder men hver gang jeg kommer ud til et fortidsminde eller f.eks. museum så sætter jeg det ind på et kort. Jeg bruger app'en Map Marker og her kan jeg på koordinater sætter punkter ind, tilføje billeder og beskrivelse samt give punkterne forskellige farver og tegn. Det er super smart. Det er en sjov måde at komme ud at opleve Danmark på og det giver ikke kun en god viden om vores fortid, vores land og vores kultur, men det giver også muligheden for at have en database over kraftfulde steder som kan besøges under blót eller andre ritualer. Nå, nu kom jeg vist væk fra det indlægget egentlig skulle handle om. Hehe. Tilbage på sporet igen. Jeg var af flere blevet fortalt at selve museet på Ladby ikke var så stort, så jeg forventede heller ikke det vilde. Det viste sig at være godt jeg ikke gjorde det for det var meget småt. I den nederste del af musset hvor man kan se en model af skibet som det så ud da det blev lagt i højen, der var glasmontrene helt tomme, så det var lidt tamt. Resten af udstillingen var fin nok og der var meget god information, men jeg ville personligt hellere ud til højen og se skibet.
Det fede ved Ladbyskibet er at det er bevaret i den høj hvor den blev lagt. Der er en helt fantastisk stemning inde i højen og belysningen fungere selvom der ikke er meget af den. Både min mor og Klaus (hendes kæreste) var imponeret over skibet. Det var jeg også og det var spændende at gå på opdagelse i skroget hvor man stadig kan se knogler fra hestene m.m. Thorhild var dog ikke så imponeret. Hun havde mere travlt med trækvognen. Når man gå ud på museets udendørsarealer har de nogle trækvogne man kan benytte sig af. De er alle formet som små Ladbyskibe og Thorhild var helt vild med dem. Hun elskede at blive trukket rundt i skibet og når hun ikke sad i den ville hun selv trække vognen. Den var dog alt for tung, så hendes bedstefar Klaus skubbede på uden hun opdagede det.
Jeg kunne ikke selv lade være med at blive en smule forelsket i de trækvogne. Jeg tog nogle billeder af hvordan de har lavet dem og det er forholdsvis simpelt. Skulle muligheden byde sig så kunne det være en sjovt ting at lave til Thorhild, hun kunne lege med ude i haven. Da turen til Ladbyskibet var slut kørte vi hen og fik lidt at spise for så at fortsætte til Langeland. Nogle uger forinden havde jeg skrevet til mine Frænker og Frænder i Hefjendur og Byrjendur for at høre om de havde nogle gode forslag til steder vi kunne besøge. Ud fra nogle af de forslag lagde jeg en rute og tilføjede også selv lidt punkter. Der var kun ét sted vi ikke nåede hen til. Der var Thorhild ved at være for træt, men resten blev nået.
Det første sted vi tog ud var til Konappe- skibssætning og skålsten. Skibssætningen var det første vi mødte. Det er ikke fordi stedet er overvældende eller at skibssætningen er vildt stor og flot, men der er noget ved stedet der gør at jeg har lyst til at besøge det igen. Hvorfor er lidt svært at beskrive. Skibsætningen er 13 x 5 m. Så næsten samme størrelse som den jeg har hjemme i haven. Den er nemlig 14 x 4 m. Lidt længere nede af stien ligger der en skålsten med 36 synlige skåltegn. Stenen er ikke stor men du er ikke i tvivl når du finder den. Begge steder er bestemt et besøg værd. Hvad jeg kunne se på mit kort, så er der en hel del langdysser på Langeland. Den mest kendte er nok Kong Humbles grav. Det er den der er på billedet ovenover. Den ligger omgivet af marker midt i langelands smukke, smukke landskab og det har en fed effekt når man kommer gående af stien og den pludselig dukker op af landskabet. Her kunne man uden problemer holde et blót men man skal dog være forberedt på at der kommer en del besøgende. Personligt har jeg intet imod at der dukker folk op under et blót. Jeg ignorere dem bare, men det er ikke alle der bryder sig om at der er folk der kigger på.
På vej ned mod Reddemandsstenen kom vi tilfældigt forbi endnu en langdysse og den blev selvfølgelig også prikket ind på mit kort. Vi kom også forbi Renehuse langdysse som viste sig at være ganske interessant da den er en langdysse med to dyssekamre men også to jættestuekamre. Det er ikke almindeligt at man ser disse to kombineret. Den er desværre meget tilgroet og burde have et ansigtsløft hvis du spørger mig. Det er synd når vores fortidsminder ikke bliver vedligeholdt.
Reddemandsstenen er en stor enlig sten placeret på en mark. Den er den sidste rest af en skibssætning, som desværre ikke længere er her mere. Men den må have været ganske imponerende stenen taget i betragtning.
Ikke lang fra stenen ligger der også en langhøj. Den var noget svær at finde, da det viste sig at den var helt groet til og gik næsten i et med det bakkede landskab, men til gengæld var udsigten fantastisk oppe fra Højen. Det sidste fortidsminde-stop på turen var Hulbjerg jættestue. Et sted jeg skal tilbage til igen, da jeg nu er overbevist om at her stadig holder små til, men det er en helt anden snak. Jættestuen ligger utrolig smukt og som altid gav det et lille bitte sug i maven af forventning, da jeg kravlede ind i jættestuens kammer uden lys. Temperaturen er altid så behagelig inden i sådan et kammer. Jeg vil rigtig gerne lave en udesidning i en jættestue på et tidspunkt og Hulbjerg er bestemt en rigtig god mulighed.
Vi sluttede turen på Langeland af ved at køre forbi de vilde heste og kom til sidst ud til spidsen af langeland hvor vi kunne se solen gå ned.
Jeg kan mærke at jeg slet ikke er færdig med Langeland. Hold nu op hvor vil jeg gerne tilbage. Der er både smuk og en masse ting at opleve. Jeg håber ikke der går for længe inden jeg får mulighed for at tage tilbage og udforske noget mere. Der er masser af fortidsminder som bare venter på at få besøg. Jeg kan også nemt forestille mig at Byrjendur i overkommenlig fremtid skal en tur til Langeland for at holde blót. Det ville være SÅ stærkt. Kan du også godt lide at tage ud og besøge vores fortidsminder? Kender du til et fortidsminde som man bare bør besøge?
|
Copyright © Louise Hladka.
All Rights Reserved
You may not take any content from this site without permission
All Rights Reserved
You may not take any content from this site without permission