Friggsdatter
  • Blog
  • EMNER ▼
    • Familieliv
    • Gode råd / tips & tricks
    • Hedenskab
    • Indretning
    • Krea & Kunst
    • Oplevelser
    • Ud i det blå
  • Om Hladka ▼
    • Om Hladka
    • Kunst
  • Asatro ▼
    • Byrjendur
    • Hefjendur
    • Forn Sidr
    • HU - Hedensk Ungdom
    • HeOF
    • Ritualer/blót
    • Artikler
    • Litteratur
    • Ordbog
    • Runer
  • Foredrag m.m.
  • Kontakt
HEDENSKAB

Høstens ofre & HU

Billede
Glædelig Efterårsjævndøgn til jer alle.
Sommeren har været travl for Thorhild og jeg. Vi har været ude og opleve en masse og det har været skønt at komme rundt i vort lille kongerige, men jeg må indrømme at jeg er glad for at sommeren endelig er forbi. Det er som om der i år har været ekstra meget at se til og selvom  jeg har nydt det hele så er jeg i den grad klar til at krybe ind foran min brændeovn, med et godt slumretæppe og nyde at det bliver tidligt mørkt, mens jeg drikker en kop varm te og nørkler med et af mine mange projekter.

Jeg kan ikke huske at jeg har længtes efter efteråret i en sådan grad som jeg har gjort i år. Det er en lise uden lige endelig at kunne dufte årstidens skiften og se at bladene så småt er ved at ændre farve. Det er en tid på året som jeg holder utrolig meget af og som jeg er meget taknemmelig for. Netop det at være taknemmelig er noget som hører denne tid til.


​Vi er mange asatro der her ved efterårsjævndøgn tager ud for at blóte. Vi fejre høsten og viser vores taknemlighed for al den rigdom der kom ud af de frø vi såede, passede, plejede og kæmpede for. I dag er det de færreste som helt bogstavligt høster afgrøder, men der er mange andre aspekter i livet hvor man kan høste frugten af ens insats.

Det er vigtigt at få sagt tak for al det vi kan høste, både helt bogstavligt men også på det mere personlige plan. Jeg vil vove den påstand at det at bringe et offer for at sige tak er den vigtigste form for offer man kan bringe. Dette gælder ikke kun ved efterårsjævndøgn, men hele året rundt. 
Billede
I år synes jeg at der er meget at være taknemmelig for. Rigtig mange ting er gået efter planen men det er ikke noget der er kommet af sig selv. Jeg har kæmpet for at nå mine mål og jeg synes jeg kan være stolt af de ting jeg har opnået. Der er stadig ting jeg endnu ikke kan høste frugterne af. Dette år har mere at give og der er mere der skal kæmpes for, men målet er i sigte og det er en fantastisk følelse.

Jeg havde planer om at bringe et takke offer i lørdags hvor Hefjendur holdte høstblót, men jeg endte med at tage til blót uden et offer. Jeg har længe tænkt over hvad jeg kan ofre, men intet har meldt sig endnu.
Det er lidt forskelligt hvordan jeg finder frem til den rette offergave. Nogle gange har det meldt sig under selve blótet, andre gange er det dukket spontant op i mine tanker og nogle gange har jeg tænkt længe over det indtil det rette er dukket op. Alle tingene har det til fælles at jeg får en speciel fornemmelse i kroppen når den rette ting melder sig i tankerne. Det kan være lidt svært at forklare den følelse, men det er en blanding af klarhed, selvfølgelighed og "Åh nej ikke DET!" men i det øjeblik jeg har haft den følelse så er der ingen vej tilbage.

Næste weekend skal jeg holde Høstblót sammen med Byrjendur og jeg håber at have det rette offer klar. Men nu må vi se, intet har meldt sig endnu.
Billede
Som sagt synes jeg der er meget at takke for i år. Et af de projekter som jeg har været med til at arbejde på og som snart får sin debut er Hedensk Ungdom også kaldet HU. Der har i mange år været tale om at lave noget der minder om et hedensk spejderkorps og nu har Forn Sidr valgt at gå først og starte HU. Vi er en arbejdsgruppe på en god håndfund mennesker som hele året har arbejdet med HU og på at få den første lejr stablet på benene og nu sker det endelig!

Jeg ville have ønsket at der havde været en gruppe som HU da jeg voksede op og jeg håber inderligt at både forældre, børn og unge kan se alle de muligheder HU giver sine medlemme. Jeg vil derfor gøre lidt gratis reklame både for HU og for den kommende lejr. Hvis du eller dit barn endnu ikke er medlem kan i stadig nå både at blive meldt ind og deltage i lejren, som i øvrigt er gratis at deltage i.
Her kan du læse lidt om lejren.


​Hedensk Ungdom Præsenterer:

HU’s stiftelse og første arrangement, Fehu-lejr
8-10. oktober 2021 Fredag-Søndag.
​Sted:  Ryds Group ved Tyrsbjerg: Tyrsbjergvej 65, 5210 Odense NV.
Tilmelding sker via link i facebookgruppen Hedensk Ungdom

Med et tætpakket program, og masser af aktiviteter for børn og unge fra 6-24 år Slår HU dørene op for alle i aldersgrupperne der er asatro, eller længes efter et nærværende samvær med jævnaldrende med fokus på vores levende verden, sociale aktiviteter, og vildmarksaktiviteter.

Er dette dig? Har du et barn eller barnebarn, kender du et barn, eller har en ven, der vil passe ind i HU, så meld dig ind!

Indmeldelse i HU sker på samme måde som når man melder sig ind i Forn Sidr. Børn under 15 skal kun meldes ind i HU, Børn over 15, og unge, skal samtid være medlem af Forn Sidr, enten ved familiemedlemskab, eller som enkeltstående medlem.
Det koster kun 200kr om året at være medlem af HU!

Hvad er HU?
HU er mere end en spejderbevægelse. Med udgangspunkt i Asatroens værdier styrker vi individet gennem socialt samvær med jævnaldrende, børn/unge, og de ansvarlige voksne på lejrene og i facebook gruppen “Hedensk Ungdom”. Vores aktiviteter spænder fra introduktion til vores asatro arv, gennem kildeteksterne, med samtaler og debat om værdiernes relevans i en moderne verden, over morgensang og praktiske opgaver som rengøring og madlavning, til aldersrelevante overlevelsesopgaver i naturen omkring lejren.
Vores mål er at skabe selvstændige og stolte børn der kender deres værdi i fællesskabet.

Alle voksne der passer på de tilmeldte børn har børneattest, og ingen umyndige personer transporteres eller fotograferes uden skriftligt samtykke fra forældre/værge.
Billede
Fehu- lejren er blot den første af mange og jeg ved at fremtiden byder på en masse fede og spændende aktiviteter. Jeg er som sagt med i arbejdsgruppen og jeg skal derfor nok gøre mit til at holde jer opdateret her gennem min blog. Jeg arbejder lige nu på at lave en kategori under menuen ASATRO, hvor du kan læse om HU og følge med i kommende arrangementer.

Som jeg skrev er året endnu ikke forbi og der er stadig meget der skal høstes når tiden er inde. Fehu-lejren, hemmelige projekter, oplevelser og meget andet. Det er vigtigt at vi husker at kæmpe for de ting vi ønsker at opnå. Ikke kun at sætte dem i gang men også at passe og pleje dem undervejs så vi til sidst kan høste frugten af vores arbejde.

Jeg håber du har et godt forårsjævndøgn og hvis du skal ud og holde blót håber jeg at du får et stærkt et af slagsen.
​Tak fordi du følger med her på bloggen!
Har du noget du er særlig taknemmelig for i år? Skal du ud og holde blót?
Har du meldt dine børn ind i HU?

Billede
Billede
Billede
Billede
​KONTAKT
LÆS ÆLDRE FRIGGSDATTER INDLÆG
OPHAVSRET ©
ANNONCERING & SAMARBEJDE
Copyright © Louise Hladka.
All Rights Reserved
​You may not take any content from this site without permission
Powered by Create your own unique website with customizable templates.
  • Blog
  • EMNER ▼
    • Familieliv
    • Gode råd / tips & tricks
    • Hedenskab
    • Indretning
    • Krea & Kunst
    • Oplevelser
    • Ud i det blå
  • Om Hladka ▼
    • Om Hladka
    • Kunst
  • Asatro ▼
    • Byrjendur
    • Hefjendur
    • Forn Sidr
    • HU - Hedensk Ungdom
    • HeOF
    • Ritualer/blót
    • Artikler
    • Litteratur
    • Ordbog
    • Runer
  • Foredrag m.m.
  • Kontakt