I søndags blev det endnu engang tid til at gå Gudernes Stræde, sammen med Hefjendur, Byrjendur og andre frænder og frænker. Det er kun en måneds tid siden vi gik sommervandringen, men vablerne fra sidst er helet op selvom det dog stadig kan ses hvor de har været. Denne gang var det efterårsvandringen der stod for skud. Det er den korteste af de turer Hefjendur arrangere. Turen er på lige knapt 30 km og bliver gået i et tempo de fleste kan følge med i. André og jeg stod op før Sunna, for at kunne blive klar til at møde de andre klokken otte, ved Mosede Fort. Det der med at skulle op klokken fem bliver aldrig min kop te. Phy, det er altså lige tidligt nok, når man er vant til at sove to timer længere, men op skulle vi. Turen derind var fantastisk. Wardruna spillede på anlægget, mens vi så Sunna stige op over markerne, hvor diserne dansede i det gyldne skær. Når man ser sådan et syn så ved man bare at dagen kun kan bringe noget godt. Da alle var vel ankommet til Mosede Fort, gik vi i samlet trop ned til stranden hvor vi havde en skålrunde og ønskede hinanden god tur. Jeg blev udvalgt til at skænke mjøden, hvilket jeg blev rigtig glad for. Det er altid en kvinde der skænker mjøden og jeg følte det bestemt som et lille skulderklap at få den ære. Da skålrunden var færdig satte vi os i bevægelse og afsted det gik. Turen lagde ud med gode snakke og invitation til en kommende begivenhed jeg dog ikke vil komme nærmere ind på, men det bragte stor glæde og bekræftede både André og jeg i at det betaler sig at gøre en indsats, at være vedholdende og vise at man ikke er fyldt med tomme ord og løfter, men faktisk viser at man vil noget og ønsker at bidrage. Jeg er meget taknemmelig. Noget af det fantastiske ved gudernes stræde er alle de mange fortidsminder man kommer forbi. Også mindesmærket for Snoldelevstenen går turen forbi og så er det jo godt man har belærte mennesker som Tirssøn med, til at fortælle. Selvom man kommer forbi de her mange fortidsminder, så synes jeg ikke tiden er til at stoppe ordenlig op og læse om de forskellige steder og deres historie. Jeg har derfor længe gået og tænkt på at man bør arrangere en weekend tur hvor man går hele Gudernes Stræde og besøger hvert enkelt fortidsminde. En tur hvor man kan tillade sig at give sig god tid til at nå at se det hele. Hvis du kunne tænke dig at være med til at arrangere en sådan tur sammen med mig, så skriv endelig. Det kunne være fedt at få sat sådan en begivenhed i værk. Det kunne evt. være i det sene forår eller tidlige sommer. Jep, det en plan. Efter ca. 10 km kunne jeg godt mærke at fødderne hist og pist blev lidt ømme og rigtig nok, vablerne var begyndt at blomstre frem, men heldigvis ikke så store som sidst (men der skal også noget til). Ved det første stop blev der derfor hurtigt sat plastre strategiske steder og det holdt heldigvis hele vejen i mål, selvom jeg nu var en smule øm i fusserne til sidst. På et tidspunkt går ruten ned mod et område hvor der i perioder er oversvømmet og meget vådt og nu hvor det har regnet i så lang tid så var der ekstra meget vand. Vi var tre der besluttede os for ikke at gå med ned i det våde, men gik i stedet lige ud. En vej der er en smule kortere og helt uden fare for vandskader i sokkerne. Midt under turen, et stykke tid efter vi har delt os kunne jeg se at André havde haft ringet til mig, dog uden jeg havde hørt det. Det viste sig at ham og Ørum var kommet til at gå forkert i vådområdet, men det lød nu ikke til at have været en dårlig oplevelse, faktisk tror jeg de to har fået en rigtig god lang samtale og hygget sig helt gevaldigt. Hehe. Men det er jo også det der er så dejligt ved at gå sammen med andre. Man tænker og taler bare bedre når man går. Naturen gør noget godt for os og det knytter os tættere sammen når man sådan går og for vendt verdens situationen. Det var hyggeligt at gå sammen os tre og det varede ikke længe før en fjerde fulgte med os. Da vi havde taget en vej der var en smule kortere var vi også de første der så det smukke syn af skibssætningen ved Gl. lejre. Her blev vi mødt af Michael og Kasper som har fulgt os der vandrede, i deres biler. Jeg har sagt det før og siger det igen. Følgebilerne er helt uundværlige på en sådan tur. Endnu engang tak til jer, Michael og Kasper. Det er SÅ dejligt at i gider at tage en dag ud af kalenderen og følge os, med biler fyldt af frugt, slik og drikkelse. I sgu seje. Der gik ikke længe før de andre også begyndte at komme i mål og da de sidste var ankommet, samlede vi os ved skibssætningen for at tage en afsluttende skålrunde og slutteligt få taget nogle fælles billeder. Selv om folk så småt begyndte at køre hjem, blev André og jeg, for at snakke med de sidste. Der er oprettet et nyt Blótlaug som hedder Guðavík og vi er begge inviteret med til deres stiftelsesblót, så der blev snakket frem og tilbage i den forbindelse. Endnu en begivenhed som jeg glæder mig rigtig meget til. Det er nogle dejlige mennesker der står bag Guðavík og jeg håber virkelig det kommer til at gå godt. Da snakken var rundet af, kørte vi som de sidste fra pladsen og vendte snuden mod Lolland. Vi havde snakket om at kører ud og se på nogle fortidsminder, men pludselig var klokken mange og vi endte i stedet med at kører hjem. I dag er mine ben stadig ømme og jeg har svært ved at strække venstre ben ud, men det er alle smerterne værd og jeg glæder mig allerede til at vi skal ud og gå forårsvandringen igen. Nu vil jeg lave mig en kop te og sætte mig til at nålebinde. Hvis benene vil står den på hjemmebagt økologisk æbletærte her senere, men det kræver lige at jeg kan stå ude i køkkenet og røre i skålene. Det må tiden vise. Hvis du er blevet frisk på at komme med ud og gå Gudernes Stræde så sig endelig til. Det er en fed tur og den er alle vablerne værd. Jeg håber du nyder denne Tyrsdag og at den må bringe dig noget godt. Husk at have Norden i dit hjerte. År og Fred. Alle fotografier har jeg selv taget.
0 Comments
Leave a Reply. |
Kategorier
All
Copyright © Louise Hladka. All Rights Reserved |