Naturen har altid haft en stor betydning for mig. Jeg har altid elsket at opholde mig ude og både med familie og spejderliv har jeg gennem årene haft mange fantastiske natur oplevelser, men naturen er for mig meget andet end skønne oplevelser. For mig er naturen hellig. Et stort magtfuldt organ som det er vigtigt at ære og hylde. Det er her jeg kan trække vejret helt ned i lungerene, føle mig tryg og blive evigt forundret. Jeg finder det altid svært at forklarer mine følelser omkring dette emne da det i den grad er noget der skal føles og ikke fortolkes, men jeg vil forsøge at fortælle hvordan naturen har været med til at forme mig og hvordan den har ledet mig til at jeg i dag er asatro. Ja, jeg tror det er den nemmeste måde at starte på. Som barn gik jeg på katolsk privatskole (jeg har dog aldrig været katolik). Hverdagen var præget af bøn og undervisningen var meget kristen. Det ledte til at jeg i de tidlige teenage år begyndte at stille spørgsmålstegn ved religion, især kristendommen, da jeg jo havde den så tæt på. Jeg havde et behov for at finde noget jeg kunne tro på og forlige mig med og jeg gjorde hvad jeg altid gjorde når jeg ville finde ud af noget. Jeg tog på biblioteket, mit andet hjem. Jeg lånte mange tykke bøger og læste om alle mulige forskellige slags trosretninger, helt fra de store til new age, men intet af det følte jeg mig hjemme i. Jeg fandt lidt her og lidt der, som passede ind i den måde jeg følte på, men intet gav mig det jeg søgte. Det meste af mine teenage år brugte jeg på at lede rundt efter et sted at høre til, men uden held. Jeg gjorde i stedet det at jeg smed alle bøgerne, gik ud i naturen, trak vejret dybt og her fandt jeg hvad jeg havde søgt. I stedet for at tilbede ord i en bog begyndte jeg at tilbede naturen. Jeg ofrede til elementerne, årstiderne, magterne og steder m.m. Det gav mig en enorm ro og for en periode var det helt som det skulle være, men jeg begyndte at savne et fællesskab. Jeg ønskede at dele dette med nogle der lige som jeg kunne føle naturens vigtighed og storhed. Jeg gik på internettet og fandt en masse fora og her begyndte jeg at have kontakt med andre, men ingen som troede på naturen og dyrkede den som noget helligt, på samme måde som jeg. De der dyrkede naturen, dyrkede også mere end det. Jeg snakkede med mange hekse og wiccanere men følte ingen samhørighed med deres måde at dyrke deres tro på. Også asatroen faldt jeg over og jeg følte at vi på mange punkter var meget lig, men tanken om guder havde jeg svært ved. Måske det er min kristne opvækst, det ved jeg ikke, men jeg forestillede mig guder som værende noget meget fysisk og tanken om at Tor rent faktisk, sådan helt bogstaveligt, kørte rundt i en vogn og rumsterede rundt oppe i skyerne havde jeg virkelig svært ved at acceptere. I en periode følte jeg mig meget alene omkring alt dette, men jeg fortsatte som jeg havde gjort i så mange år forinden, med at ofre og holde mine ritualer i hævd. At der skulle gå næsten 10 år med at dyrke naturen, på egen hånd, før jeg fandt det fællesskab jeg havde søgt, havde jeg ikke regnet med, men det var ventetiden værd. Da jeg mødte min kæreste, som er asatro, snakkede vi en del om hvad vi hver især troede på og hvordan vi så på tingene. Her gik det for første gang op for mig at det var tilladt at se guderne som symboler. Nogle vil måske sige at det kunne jeg da have sagt mig selv, men af en eller anden årsag havde jeg ikke set det på den måde før nu. Pludselig var der en masse ting der faldt på plads og for første gang nogen sinde følte jeg den ro og samhørighed jeg havde ledt efter. Jeg var hjemme. I asatroen kunne jeg blive ved med at dyrke naturen som jeg hele tiden havde gjort, samtidig gav det mig muligheden for at få en meget mere nuanceret verden og jeg havde nogle at dele det hele med. Asatro fællæsskabet her i Danmark er meget rummelig, forstået på den måde at der ikke er nedsat et sæt regler du skal overholde. Der er mulighed for at fortolke og dyrke troen på rigtig mange forskellige måder. Jeg har været så heldig at finde andre mennesker som overordnet set dyrker asatroen på samme måde som jeg. Mennesker der opfatter naturen som hellig og ligesom jeg føler et ansvar for at passe på den og bevarer den. Og det er vigtigt. Uanset om du er asatro eller ej så husk at værne om naturen. Værn om vores smukke skønne jord, så hun bliver ved med at lade os bo og lever her. Der er så meget man kan gøre for at passe på naturen. Selv de helt små ting, har i længden betydning og ved at stille sig frem og vise andre hvordan det kan gøres, begynder flere og flere at følge trop. Lad være med at brug gift i haven, køb økologisk, spar på varmen og vælg bæredygtigt. Det er blot nogle få tiltag du kan gøre for at være med til at værne om naturen. Husk at naturen er blot til låns. Vi skal aflevere den tilbage i bedre stand end da vi fik den. Frit og Mægtigt. Alle fotografier har jeg selv taget.
0 Comments
Leave a Reply. |
Kategorier
All
Copyright © Louise Hladka. All Rights Reserved |