Friggs Datter
  • Hjem
  • Om Hladka
  • Asatroen
  • Kunst
  • Billeder
  • Kontakt

Friggs Datter
En blog fra et nordisk hjerte

Julepynt og så blev det endelig Vølse-tid!

3/12/2017

1 Kommentar

 
Billede
Jeg ville gerne kunne sige at jeg har taget det helt afslappende og roligt her de sidste par dage, men nej. Som jeg skrev i sidste indlæg sker der rigtig meget lige for tiden og jeg er ved at være ganske presset på nogle områder. Jeg havde derfor planer om lige at bruge en dags tid eller to på at koble af, men i stedet er det hele gået op i jul.
På grund af min gigt har julerengøringen taget utrolig lang tid. Jeg er godt nok led og ked af at jeg ikke kan få gjort tingene lige så hurtigt som så mange andre kan. Jeg bliver alt for hurtigt træt og får smerter, men det kan jeg jo brokke mig over lige så tosset jeg vil, men det ændre ikke rigtig på noget.  Det vigtigste er at der nu er gjort rent i hele hytten og der ikke er rod i en eneste skuffe.  DEJLIGT!

Billede
Jeg elsker virkelig julen. Jeg er selv december barn og vinteren og dens hygge kan jeg slet ikke undværre. Det er en tid jeg i den grad ser frem til.
Jeg har virkelig nydt at tulle rundt og pynte hele huset med nisser, julebukke m.m. mens julesange fra min barndom er blevet spillet højt og ubehjælpeligt gengivet af en skrålende mig. Hehe. Men det er bare så hyggeligt.
Jeg har dog savnet André meget. Halvdelen af julens glæder er at kunne dele den med andre, så det har sat en lille dæmper på tingene at han ikke har været her til at hjælpe med at pynte op og jule sammen med mig. Det er ikke altid let at bo så langt fra hinanden.
Billede
For 3-4 år siden tog jeg en beslutning om at fjerne al min julepynt som var lavet af plastic. Det eneste der har fået lov til at overleve er 2 juletræer, men ellers er resten skiftet ud. Det med at fjerne plastic er ikke kunne noget jeg har gjort med julepyntet men en generel ting jeg har gjort i hele mit hjem, især i mit køkken. Men det en anden snak.
Derudover så besluttede jeg også at fjerne alle de kristne symboler og fokusere på en mere hedensk jul. Det betyder at der herhjemme er masser af nisser, julebukke og soltegn. Her er ingen stjerne eller engle og i toppen af træet sidder der et soltegn.
Jeg bruger også gerne nødder, æbler og andre spiselige ting til at pynte op med og skal jeg være ærlig synes jeg at det er langt mere harmonisk at pynte op på denne måde og ja så giver det selvfølgelig meget mere mening i forhold til min tro.
​Jeg mangler stadig et par småting der skal pyntes op med, men som det ser ud lige nu er jeg så godt som i mål.
Billede
Midt i al den her julepyntning skete der noget jeg har ventet på i hvad der virker som evigheder. Vølse udkom!!
Til høstblótet blev jeg spurgt om jeg ville male forsiden til Vølse og det fik jeg gjort. Et maleri jeg i den grad er stolt af og som jeg synes er lykkedes fantastisk godt.
Jeg har kaldt det THE SOUND WE HEAR WHEN IT SNOWS IS THE SOFT SONG OF THE WHITE BEAUTYTY. Det er malet med akryl på masonit og måler 44 cm x 64 cm uden ramme.

Jeg har valgt at donere billedet til Forn Siðr og jeg håber det kan blive brugt til støtte og gavn. Skal jeg være helt ærlig er jeg en smule ked af at jeg ikke har valgt at beholde det selv, og jeg har da haft muligheden for at tage den beslutning og også overvejet at gøre det flere gange, men jeg tror det er rigtigt valgt at give billedet til Forn Siðr.
Billede
​Jeg tror billedet er blevet vel modtaget og jeg håber at der bare er nogle enkelte der tager sig tiden til lige at kigge lidt på forsiden inden de begynder at bladre bladet igennem.

Udover forsiden, så står jeg også nævnt under Kvartalets Kunstner, men det giver næsten sig selv. Jeg har også skrevet en artikel om hvordan André og jeg mødte hinanden. En artikel jeg også vil dele med jer her på bloggen i næste uge. Det bliver langtfra hver gang at jeg skriver ind til Vølse, at jeg også vil dele hvad jeg har skrevet her på bloggen, da jeg synes at det er vigtigt at støtte folk til at købe og læse bladet, men denne ene artikel bliver undtagelsen.
Udover det er jeg også med på billede fra indvielsen af blótkilden på Møn og mine billeder fra Hedensk Julemarked er også blevet brugt og krediteret. Til skrivet om 
Guðavík er mine billeder også blevet brugt selvom jeg af ukendte årsager ikke er blevet krediteret for det. 
Men uanet hvad så er jeg i den grad med i dette blad. Hehe.

​Prøv lige at se hvor smukt det er. <3
Billede
Ja, jeg er sku lidt stolt. 

Lige om lidt ankommer min mor og vi skal have lidt aftensmad sammen, så jeg må hellere hoppe ud i køkkenet og få sat lidt mad i ovnen.
Jeg håber at du er kommet godt ind i december og har haft en rigtig dejlig weekend.

Husk at julen er hedensk og det er vigtigt vi holder de gamle traditioner i hævd.
Ha en rigtig dejlig søndag aften.
​<3
Billede
​​Alle fotografier har jeg selv taget, med undtagelse af det med Vølse. Det har min dejlige André taget. <3
1 Kommentar
    Billede
    Mit navn er Louise Hladka men de fleste kalder mig Hladka.
    Jeg er født i 1988 og bor i dag på Lolland sammen med min dejlige og smukke datter Thorhild..
    Bloggen her har jeg skabt for at fortælle om min hverdag som asatroende i et moderne Danmark.
    Jeg dyrker naturen og de gamle nordiske magter og det fylder meget i mit liv og daglige virke.

    Jeg nyder de simple ting her i livet og er på mange måde vel nok det man vil kalde gammeldags. Jeg elsker livet på landet og kommer aldrig til at skifte det landlige liv ud med en trang lejlighed i byen.
    En livsstil der også præger denne blog.

    Velkommen til min verden.
    Billede
    Billede

    RSS-feed

    Kategorier

    Alle
    Asatro
    At Være Kvinde
    Blót
    Byrjendur
    Danmark
    Dyrevelfærd
    Familie
    Forn Siðr
    Fortidsminder
    Guderne
    Gudernes Stræde.
    Gæsteblog
    Gæsteblog
    Halal
    Hefjendur
    Helligkilde
    HeOF
    Islam
    Jævndøgn
    Jævndøgn
    Knæsætning
    Kunst
    Kønsroller
    Naturen
    Parforhold
    Politik
    Reenactment
    Selvforsyning
    Solhverv
    Svedehytte
    Thorhild
    Vølse
    Vølse
    Vårfejring

    Copyright © 2018 Louise Hladka.
    All Rights Reserved
Styret af Opret din egen unikke hjemmeside med skabelonerm du kan skræddersy.
  • Hjem
  • Om Hladka
  • Asatroen
  • Kunst
  • Billeder
  • Kontakt