Det er ved at være et lille stykke tid siden at efterårret meldte sin ankomst, men for mig er der altid et specielt tidspunkt på året der én gang for alle, slår fast at nu er efteråret kommet og det er kastanjer. Ikke hestekastanjerne, men de ægte kastanjer som smager helt og aldeles vidunderligt. Jeg er så heldig at der ikke mindre end to kilometer fra hvor jeg bor er en gammel kastanje plantage som for mange år siden er blevet nedlagt, men nu er en del af den skov jeg bor ved. Det er en offentlig kendt hemmelighed at man kan samle kastanjer dér og hvert år, i efterårsferien kan man se den ene efter den anden gå rundt med numsen i vejret og samle de lækre kastanjer. Det er syvende år i træk at jeg er ude at samle. Jeg har også samlet da jeg var mindre, men ikke haft det som en fast tradition, som det er blevet i mit voksne liv. En tradition der for mig helt igennem bare betyder efterår, hygge og at julen nu for alvor er på vej. Sidste år slæbte jeg André med på hans første kastanje tur og heldigvis elskede han det, så i år har han været næsten lige så forventningsfuld som jeg. Han var noget ivrig efter at komme afsted tidligere på ugen, men jeg kender "mine" kastanjer og jeg vidste at hvis vi skulle have mulighed for at samle nogle af en hvis størrelse så skulle vi vente til sidste på ugen. André og jeg bor endnu ikke sammen, men vi havde heldigvis muligheden for at bruge hele efterårsferien sammen. Rigtig dejligt. Dog passer det ikke så godt i forhold til kastanjerne. De fleste tror at de skal samles i uge 42 og ja, der begynder de da at falde ned, men hvis du vil have de store flotte kastanjer så skal man vente en uge mere, nogle gange to afhængig af hvordan sommeren har været. Så jeg trak den så længe jeg kunne og i går tog vi så afsted, begge spændte på hvor gode kastanjerne i år er blevet. Jeg skal lige hurtigt sige at af en eller anden uforklarlig årsag er de fleste af billederne blevet meget rystet og slet ikke så klarer som de plejer. Oven i det så er nogle også taget i tusmørke hvilket ikke gør det bedre, men jeg håber stadig du kan fornemme stemningen gennem billederne. For at komme ned til kastanjerne gik vi igennem skoven og nød begge det smukke efterår. Især de mange svampe som i år, virkelig har fået fantastiske betingelser. Svampen på billedet her oven over havde en hat der var på størrelse med min hånd. Disse svampe finder jeg ofte i det samme skovstykke. De er så smukke. Jeg mener de hedder parasolhatte. Der findes hvis forskellige slags parasolhatte, men jeg er endnu ikke den store svampekender, selvom jeg bliver bedre for hvert år der går. Billedet til venstre, af svampen, blev meget sløret, men jeg er helt vild med den måde skoven, i baggrunden set ud. Det fanger mig bare det billede. Ikke langt fra den smukke svamp begyndte vi at kunne se spor af kastanjerne, men fortsatte et lille stykke frem for at komme hen til de træer der giver bedst. Det var tydeligt at vi ikke havde været de eneste der havde haft idéen at samle kastanjer. Der lå masser af åbne skaller i bunker, men skoven er gavmild og vi havde ingen problemer med at finde flere. Jeg var overrasket over hvor mange der allerede nu havde en fin god størrelse, men året har ikke kun været godt for svampene, også træerne har nydt godt at den våde sommer, og det kunne man virkelig godt se på kastanjerne. Selvom der var mange med en fin størrelse så er de helt store endnu ikke begyndt at falde, men det gør de forhåbentlig i næste uge. Efter at have samlet i nogle timer, begyndte mørket at trænge sig på og vi begyndte at pakke sammen og gøre klar til at gå hjemad igen, men inden vi gik ville jeg gerne vise André nogle af de mange gravhøje der findes i skoven. Jeg ved der i hvert fald burde ligge 16 stykker og de fem af dem ligger meget, meget tæt på kastanjerne. Der er som sagt fem høje. Den største og højeste ligger i midten, mens de fire andre ligger rundt om, ganske tæt på. Det er svært at tage billeder af dem gennem træerne og det er ikke mulig at fange dem alle på ét billede, men med så meget andet så skal de opleves. På vej hjem kunne vi fornemme på lyset at solen var på vej ned, og da vi endelig var vel hjemme var tusmørket ved at blive fordrevet af nattens mørke, som i denne tid kommer alt for tidligt. Vi var begge trætte da vi kom hjem og jeg kunne især mærke min krop. Selvom turen var kort så var det alligevel ganske krævende og min gigt var ikke glad for det, men jeg er ikke altid god til at lytte til hvad min krop kan og vil, for jeg hader at blive begrænset. Jeg ved dog at det ender med at bide mig i måsen i sidste ende og jeg har da også haft svært ved at gå rundt i dag. Men sådan er det at være stædig. Hehe. I går havde ingen af os lysten til at rense og ordne kastanjer efter at vi kom hjem. Det var vores sidste aften sammen i et stykke tid, så den blev i stedet brugt på at være sammen og se lidt Black Adder. Bare ren hygge. André var desværre nød til at tage hjem allerede i formiddags, men det gav mig til gengæld muligheden for at få renset og ordnet de mange kastanjer. Vi har en intern konkurrence kørrende, hvor der er to kategorier vi dyster i. Den der finder den største kastanje og den der samler flest, målt i kilogram. I år har André indtil videre fundet den største, som er på 11g, hvilket ikke er stort i forhold til dem der er at finde i næste uge. Mens jeg har fundet flest. Men sæsonen er kun lige gået i gang så der er masser af muligheder for at det kan nå at ændre sig. Hihi. Hvad der skal ske med kastanjerne er jeg ikke helt sikker på andet end at de skal bruges i maden, syltes, spises som snack og nogle skal gemmes til spiring. Jeg skal nok når at finde på en masse ting de kan bruges til og jeg kan set ikke vente. De smager bare SÅ godt. Jeg håber at jeg kan nå ned at samle flere kastanjer i løbet af ugen, men min travle oktober fortsætter. Jeg har to artikler jeg skal have skrevet til Vølse. Dem går jeg i gang med her om lidt og så skal jeg have malet et maleri som også skal bruges til Vølse. Sidst på ugen skal jeg være med til at renovere en helligkilde, på Møn, så der er masser at tage sig til denne uge. Og jeg SKAL nå det hele. Som jeg skrev i et tidligere indlæg så vil jeg i løbet af ugen præsentere jer for et gæste indlæg af den kære og utrolig intelligente Ørum. Det handler om nordisk hedenskab og politik, et rigtig spændende emne. Nå, nu må jeg hellere se at få kigget på de artikler. Lidt god musik er altid inspirerende at skrive til, jeg synes derfor at du skulle hører et af de numre som jeg i øjeblikket virkelig nyder at lytte til også mens jeg skriver. Jeg håber du må have en rigtig god Søndag aften og at du kan lide musikken som mange vil mene nok er lidt speciel. År og fred Alle fotografier har jeg selv taget.
0 Comments
Sensommeren og efteråret er altid en travl tid her hos mig. Det er nu at planterne bærer frugt og det skal ikke gå til spilde. Hvert år er jeg ude i min have og samle blommer for at lave grød og frugtlæder. Det er ikke kun i min have jeg samler ind, også når jeg er ved vandet eller i skoven plukker eller samler jeg altid diverse frugter og nødder, som hyldebær, ægte kastanjer, hyben, brombær og meget andet. Naturen har gennem årene været en stor fødekilde for mig. Jeg nyder virkelig at indsamle ting som jeg kan bruge i min madlavning. Også urter til teer bruger jeg lang tid på at hente hjem. Det eneste jeg ikke rigtig indsamler er svampe, da min viden ikke er stor nok endnu, men det kommer nok med tiden. Enkelte kan jeg da kende. Alt det her med at samle ind handler for mig, ikke kun om at nyde naturens gaver men også at bidrage til husholdningen på en selvforsynende måde. Jeg har i flere år gerne ville være selvforsynende på rigtig mange områder og det at dyrke sine egner råvarer er et nemt sted at starte. Når André og jeg flytter sammen har vi snakket om at anlægge en god stor køkkenhave og en urtehave. Men indtil da vil jeg nøjes med mine urter i haven, blommetræerne og hvad skoven kan byde på. De sidste par dage er gået med at lave frugtlæder. Rigtig mange glor altid dumt på mig når jeg nævner frugtlæder, for det har de aldrig hørt om før, men det er faktisk en meget gammel måde at konservere frugt på. Lige fra tomater til lækre brombær. Man laver en mos af frugten, spreder det ud så det ligger i et tyndt lag og så lader man det tørre, indtil man får en stor sammenhængende flade, lidt lige som læder. Førhen tørrede man det i solen, men jeg bruger nu altså min ovn. Lidt luksus må man gerne have. Jeg laver som regel frugtlæder af blommer, da jeg har en hel del i haven og det smager nu engang bare fantastisk. Da jeg grundet ferie er lidt sent ude i forhold til nogle af mine blommer fik jeg ikke plukket så mange som jeg gerne ville, men det blev til et ½ kg victoria blommer, 1 kg gule mirabeller og 2½ kilo røde mirabeller. Vægten er efter de er renset og har fået fjernet sten. Øv det var hårdt for ryggen og tog lang tid, men dejligt da det var gjort. Da jeg stod der og rensede blommerne kunne jeg ikke lade være med at få en følelse af uafhængighed. Det lyder måske dumt, men det er jo det selvforsyning på mange måde er. Selvfølgelig er du afhængig af at dine planter klarer sig godt så du har noget at spise, men du er ikke afhængig af et supermarked og tvunget til at købe råvarer som du ikke har specielt meget viden om hvordan er blever dyrket, behandlet og transporteret. Du er ikke på samme måde bundet af penge, da selvforsyning er utrolig billigt og nogle gange enda gratis. Det koster mere tid end penge. Når du ikke skal lægge lige så mange penge til mad i supermarkederne så giver det pludselig en anden frihed og der er bedre råderum i økonomien til f.eks nye oplevelser med familien. De varer man er nød til at handle ind og ikke selv kan lave, er der nu også bedre mulighed for at købe økologisk frem for at vælge den billige løsning der enten er fyldt med gift, tilsætningsstoffer eller kommer fra dyr med dårlige og uhumske vilkår. Jeg er stor tilhænger af at hvis man skal købe ind i et supermarked så skal det være økologisk og helst dansk, da vi i Danmark har strengere krav end andre lande. Men jeg er endnu større tilhænger af at man køber lokalt, også økologisk selvfølgelig. Det er vigtigt at støtte sit lokalområde. Når man handler varer ind i et supermarked er man altid tvunget til at købe en bestemt mængde af de enkelte varer og det er langt fra altid at den mængde passer ens behov. Det gør at der er rigtig mange råvarer der i det daglige bliver smidt ud, af den ene grund at vi simpelthen ikke kan nå og få det spist. Personligt hader jeg spild og jeg smider meget sjældent mad ud, men hvis man ser på den gennemsnitlige dansker så smides der ALT for meget mad ud. Som selvforsynende har du bedre styr på dine råvarer og madspildet kan reduceres helt utrolig meget. En anden vigtig ting er at man ved at være selvforsynende kan undgå mange halal produkter. Det er nemlig ikke kun kød som kan være halal. Helt almindelige dagligvarer kan også være det og mange af dem kan du undgå. Hvis du er ny på bloggen så kan du læse om halal i et af mine tidligere indlæg. Du finder indlægget HER. Noget andet jeg tænkte på er at man som selvforsynende lærer en masse nye færdigheder og man opbygger en større viden ikke kun omkring dyrkning og planter, men også om madlavning, konservering og det at være kreativ med de ting man har. Og det elsker jeg. Færdigheder, viden og kreativitet, så bliver det jo ikke bedre. Generelt så tiltaler det mig enormt meget at have den viden og kunnen der skal til for at kunne leve helt uafhængig af mange af de moderne goder vi har i dag, men det er mere en dejlig drøm end noget der skal blive til virkelighed. At skulle være 100% selvforsynende med alt lige fra tøj på kroppen, mad, varme, vand og selv-lavede stearinlys, vil kræve at man er i gang fra morgen til aften og hurtigt får slidt sig tynd. Så alt med måde. Men hvis man i hverdagen kan finde tid til at være selvforsynende så mener jeg at man bør gøre det. Bor du i lejlighed, så start med et par krukker i vindueskarmen, hvor du har urter, mere skal der ikke til. Det er en spæd begyndelse men det er langt bedre at gøre en lille smule end slet ikke at gøre noget. Jeg vil selv gerne være mere selforsynende. Som sagt så vil André og jeg gerne anlægge en god køkkenhave og en urtehave, men også en lægeurtehave er med i planerne. Jeg har læst meget om urter gennem de sidste 10 år og jeg bruger dem gerne når jeg, eller dem omkring mig er syge. Folk kalder mine teer for heksebrygge. hehe. Og bare rolig. Jeg er ikke typen der hellere vil drikke varm te end gå til lægen, men til visse ting gør urter underværker. Der er mange andre måder at være selvforsynende. Når jeg hækler mine egner karklude er det også en form for selvforsyning, lige som mine nålebundne uldsokker også er det. At gemme stearin stumper og ud af dem lave sine egne lys er også en form for selvforsyning, så på den måde kan der være mange små ting i det daglige hvor man uden at tænke alt for meget over det egentlig tager tingene i egne hænder. Jeg kan slet ikke vente til efter efterårsferien. Så kommer de ægte kastanjer og jeg kan slet ikke få nok af dem. De smager så vidunderligt. Ser altid frem til den tid på året. Må passe på jeg ikke tager alt for meget på. Ægte kastanjer er IKKE slankende. hehe Nå, nu vil jeg fyre op i brændeovnen. Det regner og er en smule køligt. I morges var himlen ellers helt blå med en strålende Sunna, men sådan er det danske vejr jo. Rigtig god Friggsdag. Må guderne være med dig. Alle fotografier har jeg selv taget. |
Kategorier
All
Copyright © Louise Hladka. All Rights Reserved |