Så er efteråret ankommet. Jeg synes tit at sommeren godt kan strække sig et stykke ind i september men denne gang virker det næsten som om at efteråret har tjekket kalenderen for at være her til tiden. Det er skønt! Jeg elsker efteråret. Det er her man så småt begynder at kravle inden for til hygge med varm te og en god bog, men det er samtidig også tiden hvor jeg kommer mere ud end jeg plejer. Skoven trækker virkelig i mig. Alle duftene, de smukke farver, luften som føles lettere og frisk. Selvom at det er en tid hvor en masse ting forgår så er det også en tid med liv, skabekraft og så selvfølgelig Høstblót. I lørdags mødtes Byrjendur til vores årlige Høsblót. Denne gang var vi i Jylland. Nærmere bestemt Stensbjerggård Langdysse, der ligger syd for Vorbasse. Det er et rigtig lækkert sted og det ligger afsides hvilket gør at man kan være i fred. Noget der kan være ganske rart når man afholder blót. Dyssen som er 5.500 år gammel, er 65 meter lang og 8-10 meter bred. Den har tre gravkamre og rundt om hele højen ligger der ca. 70 randsten. Ikke så langt fra langdyssen ligger der to rundhøje. Vi var henne på den ene for at holde en lille skål inden selve blótet. Det synes jeg er en rigtig god ting at gøre. Det giver sådan en afslappet stemning og gør at man kommer lidt tættere på hinanden. Jeg havde især brug for at slappe af for jeg skulle nemlig forrette blótet. Jeg har forrettet flere mindre blót men aldrig et Byrjendur blót. Det var en god lærerig oplevelse. Jeg var især glad for min påkaldelse af Sif. Helt i starten da jeg lærte at påkalde var min stemme mere usikker og jeg kunne ikke holde tonen så høj særlig længe. I dag har jeg fået meget mere styr på det og det går fremad. Generelt er jeg blevet bedre til holde en tone i lang tid, stige i styrke og ikke være alt for falsk at høre på. Jeg tror det skyldes at jeg hver dag synger rigtig meget for Thorhild. Hun elsker sang og musik. Det træner virkelig stemmen og så er jeg begyndt at øve mig på kulning, hvilket også kun gør godt for at blive mindre falsk. Til blótet påkaldte vi Odin, Sif, Thor og Frej. Jeg var især glad for at Sif var en del af vores høstblót. Både fordi hun netop står for alt det frugtbare vi har lige nu men også fordi jeg den seneste tid har arbejdet en del med hende. I sommers blev jeg spurgt om jeg ikke kunne tænke mig at lave efterårets forside til Vølse. Det eneste krav var at temaet skulle være efterår. Det første billede der meldte sig for mit indre var den gyldne Sif i al efterårets pragt. Men selvom jeg fik et bilede af hvad jeg gerne ville tegne så synes jeg aldrig det er helt så lige til at lave et portræt af en gud eller en gudinde. For det første så har vi alle hver især vores egen forestilling af hvordan de forskellige guder ser ud. Derudover så er det også vigtigt at se på hvem er guden eller gudinden. Hvem er Sif? Hvem er hun for mig og hvad udstråler hun? Sif er ikke en af dem der er nedskrevet mest om, men derfor synes jeg nu alligevel godt at man kan få et indtryk af hvem hun er. Jeg har dog hørt mange forskellige tolkninger af Sif. Nogle elementer går igen mens nogle tolkninger er mere kreative end andre. For mig er Sif styrke, moderlighed, skønhed og sammenhængs kraft. At være gift med en vildbasse som Thor kræver bestemt sin kvinde, men lige så vild som han kan være lige så rolig tror jeg Sif er. Hun er hans modstykke men det betyder ikke svaghed. Jeg ser hende ikke som en man kan styre rundt med som man vil. Hun har en stærk vilje og forstår at tage styrringen. Hvordan skulle hun ellers kunne holde et hus som Bilskirner der med sine 540 rum er den største bolig der findes. Sif er mor til Modi, Trud og Ull. Selvom jeg ser hendes børn som voksne ser jeg ikke Sif som gammel. Hun er ung og smuk. En af de smukkeste gudinder vi har og med hendes gyldne hår må hun være et syn man ikke glemmer. Sensuel som kun en frugtbar kvinde kan være det. Med en mand der ofte er væk, ser jeg hendes som meget selvstændig og som altid ved hvad der skal gøres. Det er også hende der holder sammen på familien og som altid er der for dem hun elsker. Hun er moderlig og omsorgsfuld og en som små børn forguder. Sif er for mig, på rigtig mange punkter den perfekte kvinde. Da jeg begyndte at overveje at nu var tiden inden til at få et barn, der begyndte Sif stille og roligt at få en betydning for mig. Gennem de sidste par år er hun begyndt at betyde mere og mere for mig og jeg henvender mig ofte til hende. Hun giver mig virkelig meget allerede nu selvom jeg ved at jeg har meget mere at lære om hende. Hun er min fulltrúi og mit bånd til hende styrkes for hver dag der går. Det var som sagt ikke nemt for mig at portrættere Sif, men jeg er nu ganske tilfreds med resultatet. Personligt synes jeg at jeg har fanget hendes blødhed, skønhed, men også hendes styrke. Illustrationen er lavet med farveblyanter på A4. Det er længe siden jeg har arbejdet i farver så det var en sjov opgave at gå i gang med. Jeg har givet illustrationen til Thorhild. Det virkede passende. Jeg er glad for at jeg har fået lidt liv i bloggen igen. Det kan jeg mærke gør mig glad. Jeg har også rette lidt på nogle ting og der er blevet lagt lidt flere artikler ind under Ritualer og Blót. Der skulle gerne komme lidt mere indhold ind, den kommende tid. Vil du selv gerne bidrage med en fortælling om et ritual så skriv endelig til mig. Det vil være til stor gavn for en masse menesker. Jeg håber du kommer ud og nyder det lækre efterår. Ha en rigtig skøn Odinsdag Foto: © Louise Hladka Illustration: © Louise Hladka
0 Comments
Suk. Siden i mandags har jeg ligget syg og for pokker hvor det bare ikke passer mig. Oven i det har jeg har haft migræne, så det at sidde foran computeren har ikke rigtig været en mulighed, men her til aften er der kommet en smule ro på migrænen så tænkte jeg lige kunne nå at skrive et lille oplæg om weekendens oplevelser. Jeg var nemlig i Odense og undervise i hvordan man gravere i horn. Det var HeOF (Hedensk Oplysnings Forbund) som havde spurgt om jeg ikke ville komme og vise hvordan jeg arbejder med at skabe mønstre i horn. Selvom det var ganske frivilligt så sagde jeg ja og det gik faktisk rigtig fint. Jeg har før prøvet at undervise men jeg har aldrig prøvet at undervise i hvordan man gravere i horn og selvom det var mig der skulle lære fra mig fik jeg da også selv lært en del om hvordan jeg kan gøre visse ting anderledes til næste gang. HeOF havde fået lov til at låne sløjd lokalet på Munkebjergskolen i Odense. Rigtig fine lokaler som var velegnet til dagens arbejde. Da alle var vel mødt gik vi ellers i gang. Jeg startede med kort lige at præsentere mig og begyndte herefter at fortælle lidt om fremgangsmåden jeg selv bruger når jeg laver horn. Da jeg kom til det med hvordan jeg overføre motivet kunne jeg godt se at der var nogle der havde svært ved at se for sig, det jeg stod og forklarede. Hvis jeg på et tidspunkt skal holde kursus igen så vil jeg nok tage nogle fysiske eksempler med som jeg kan vise frem. På den måde burde det være nemt for alle at kunne se hvordan det kan gøres. Men det gik nu fint alligevel og der gik ikke lang tid før folk var i gang med at overføre deres motiv til hornet. Stille og roligt begyndte folk ellers at tænde for maskinerne og gik i gang med at optegne og gravere deres horn. Jeg synes det er så dejligt at gå rundt til folk og kunne vise og fortælle. Jeg er meget bedre til at undervise på den måde. Enten ved at jeg selv sidder med maskinen i hånden og taler om hvad jeg gør og hvorfor eller fortæller hvordan det gøres mens personen selv sidder med det og følger mine instrukser. Det er så skønt. Der gik ikke lang tid før folk begyndte at få fat på teknikkerne, men jeg tror mange blev overrasket over hvor langsommeligt et arbejde det egentlig er og hvor meget nussen og pudsen der egentlig skal til før man kommer hen til et resultat som man gerne vil have. Tinus havde taget sin poler maskine med og den blev flittigt brugt undervejs. For nogle giver det et godt overblik at polere deres emne op undervejs og det fungerede også rigtig fint til dem som kom til at lave en lille fejl og så ønskede at få poleret den væk. Der var sat 5 timer af til kurset og det var godt det ikke varede længere. Det er hårdt at sidde med en maskine i så lang tid. Det kan mærkes i fingrene og armene, så da der var gået ca. 4½ time var folk brugte og vi begyndte at pakke sammen. Faktisk så synes jeg at folk fik lavet nogle rigtig flotte resultater og jeg håber også at folk følte de kunne tage noget godt med hjem, både i form af erfaring men også det horn de nu havde kreeret undervejs. Hvis du var med på kurset vil jeg utrolig gerne høre om din oplevelse. Jeg har tænkt på at der måske engang i fremtiden skal komme en opfølger til dette kursus, da det lader til at der er flere der gerne ville have været med, men det må tiden vise. Nu vil jeg hoppe tilbage i min sygeseng og pleje mig lidt. Øv, det er træls at have det sådan, men der er jo ikke andet for end bare at blive rask. Bloggen i denne omgang er ikke blevet så lang men mon ikke det går lige i denne omgang. Du må have en rigtig dejlig aften. Billederne er taget af André og jeg. Tak for hjælpen min egen. |
Kategorier
All
Copyright © Louise Hladka. All Rights Reserved |