Lige for tiden føles tingene bare som om at de går rigtig godt og denne weekend har ikke været nogen undtagelse. I fredags var det efterårsjævndøgn og det blev selvfølgelig fejret. Forrige weekend var André og jeg til Høst blót med Hefjendur, så på sin vis havde vi ikke behøvet at holde blót i fredags, men André og jeg har en tradition om at holde blót sammen på selve dagen, i dette tilfælde jævndøgn. At blóte sammen med andre frænder og frænker er enormt givende men et lille intimt blót med ham du elsker er virkelig også en fantastisk god oplevelse. På grund af at André har travlt med uddannelse har jeg stået for alle forberedelserne til dette års efterårsjævndøgn, hvilket jeg ikke har været ked af. Faktisk har jeg set rigtig meget frem til at kunne gå og nusse om det hele og gøre klar. Jeg startede aftenen før, med at gå en tur ud i den smukke natur og samle materiale til at lave soltegn som vi skulle bruge under blótet. Jeg lavede i alt 3 soltegn. De to store til selve blótet og det lille som pynt ved hoveddøren derhjemme. Da fredag morgen kom begyndte jeg gøre hjemmet fint og pyntede spisebordet med æbler, efterårs blade, bær og pyntegræskar. Da det blev middag begyndte jeg at gøre maden klar til om aftenen. Efter et blót spiser man som ofte et lækkert måltid og denne gang stod den på jægergryde med vildt. Ikke noget jeg har prøvet at lave før, men hold nu op det smagte godt. Kødet havde jeg fået af min mor og min papfar. Han er jæger, så det gør blot retten endnu bedre at jeg ved hvem der har skudt dyret og at det er blevet behandlet godt. Til dessert lavede jeg æbletærte der blev serveret med creme fraise til. André måtte ikke få at vide hvad vi skulle have til dessert, da det skulle være en overraskelse. hehe. Han er så nysgerrig og spurgte mange gange ind til hvad det var der gemte sig i fadet. Da alt var klar gjort og maden var færdig begyndte vi at pakke de ting vi skulle have med ud til blótet og gik derefter afsted. Vi gik hen til en skov hvori der befinder sig 3 gravhøje. På vejen gennem skoven kunne vi virkelig se hvordan efteråret endelig er ved at bide sig fast og hvordan skovbunden myldre med svampe i alle afskygninger. Der er bare noget magisk ved denne tid af året. Da vi havde gået lidt kom vi endelig til den gavhøj hvor blótet skulle finde sted. Den smukke høj er helt omkranset af træer som giver en beskyttende og tryg fornemmelse. Efter vi havde gået lidt rundt om højen og set stedet an begyndte vi at gøre klar og stille tingene frem. Til hvert blót ofre vi altid mad. Denne gang var kurven fyldt med aftenens ret, urter, svampe, brød, æg og frø, frugt og bær. For mig er det vigtigt at der ikke bliver sparet på noget Da alt var sat klar gik vi ellers i gang. Jeg vil som sædvanlig ikke fortælle om selve blótet da det er en utrolig stærk og personlig oplevelse. Hvis du sidder derude og er nysgerrig på hvordan sådan et blót fungere så er der flere gange om året åbne blót rundt om i landet. Som asatro og medlem af Forn Siðr kan du finde nogle af disse arrangementer på Forn Siðrs medlems side. At have sin tro for sig selv er helt i orden og for nogle er det den bedste vej, men personligt har jeg fundet det meget givende at have nogle at blóte med, og på den måde dele min tro med. Efter blótet var slut var solen gået ned og mørket begyndt at sænke sig tungt omkring os. Jeg tog et par billeder af højen der var oplyst af faklerne og nød den følelse jeg havde i kroppen. Det var en rigtig god aften og jeg vil også mene at det stråler ud af vores ansigter på billedet herunder. Da vi havde sundet os og talt lidt sammen pakkede vi vores ting og begyndte at gå ud af skoven med hver sin fakkel til at lyse os vejen. Da vi kom hjem fik jeg kigget på nogle af de billeder jeg havde fået taget og her opdagede jeg noget specielt. På de billedet jeg havde taget i mørket var der mærkelige lysende skygger. Billederne er godt nok ikke særlig skarpe, da kameraet ikke kunne fokusere i mørket, men det gør dem ikke dårlige. Jeg er helt sikker på at jeg har fanget vætterne danse i lyset af faklerne. Under blótet sang og hildkaldte vi vætterne og ofrede til dem. Jeg er helt i mit hjerte overbevist om at det her er deres måde at sige at de hørte os. Og inden der er en der siger at det bare er røg fra faklerne, så kan jeg fortælle at der var helt vindstille og der er ikke noget baggrunds lys der skinner igennem træerne. Det er heller ikke en fejl i mit kamera. Det her var med til at gøre aftenen helt speciel. Jeg har altid troet på de små væsner. Vætter, trolde, diser, elvere o.s.v. Noget der desværre ikke er nok der gør. Det er vigtigt at vi begynder at acceptere at de er der og at vi ikke glemmer dem. De er vigtige for os og vi for dem. Da vi kom hjem spiste vi jægergryde og fik hver et godt glas rødvin. Andrés niece kom lige en tur forbi og blev passet en times tid og sammen fik vi alle den dessert André havde været så nysgerrig på hele dagen. Da vi bare var blevet os to igen faldt vi begge om af ren og skær udmattelse. Personligt er det enormt energikrævende for mig at være til blót. Heldigvis ikke på den dårlige måde og jeg føler også jeg får en masse energi ud af det, men det er på en anden måde. Da jeg lå der i sengen tænkte jeg endnu engang på hvor heldig jeg er at være lige her lige nu. At putte i armene på ham jeg elsker og endelig at have fundet en der deler min tro. Jeg føler virkelig jeg har fundet hjem. Med de dejlige tanker vil jeg ønske dig en fantastisk dejlig efterårs mandag Alt godt til dig og dine. År og fred. Alle fotografier har jeg selv taget.
0 Comments
|
Kategorier
All
Copyright © Louise Hladka. All Rights Reserved |