Suk. Siden i mandags har jeg ligget syg og for pokker hvor det bare ikke passer mig. Oven i det har jeg har haft migræne, så det at sidde foran computeren har ikke rigtig været en mulighed, men her til aften er der kommet en smule ro på migrænen så tænkte jeg lige kunne nå at skrive et lille oplæg om weekendens oplevelser. Jeg var nemlig i Odense og undervise i hvordan man gravere i horn. Det var HeOF (Hedensk Oplysnings Forbund) som havde spurgt om jeg ikke ville komme og vise hvordan jeg arbejder med at skabe mønstre i horn. Selvom det var ganske frivilligt så sagde jeg ja og det gik faktisk rigtig fint. Jeg har før prøvet at undervise men jeg har aldrig prøvet at undervise i hvordan man gravere i horn og selvom det var mig der skulle lære fra mig fik jeg da også selv lært en del om hvordan jeg kan gøre visse ting anderledes til næste gang. HeOF havde fået lov til at låne sløjd lokalet på Munkebjergskolen i Odense. Rigtig fine lokaler som var velegnet til dagens arbejde. Da alle var vel mødt gik vi ellers i gang. Jeg startede med kort lige at præsentere mig og begyndte herefter at fortælle lidt om fremgangsmåden jeg selv bruger når jeg laver horn. Da jeg kom til det med hvordan jeg overføre motivet kunne jeg godt se at der var nogle der havde svært ved at se for sig, det jeg stod og forklarede. Hvis jeg på et tidspunkt skal holde kursus igen så vil jeg nok tage nogle fysiske eksempler med som jeg kan vise frem. På den måde burde det være nemt for alle at kunne se hvordan det kan gøres. Men det gik nu fint alligevel og der gik ikke lang tid før folk var i gang med at overføre deres motiv til hornet. Stille og roligt begyndte folk ellers at tænde for maskinerne og gik i gang med at optegne og gravere deres horn. Jeg synes det er så dejligt at gå rundt til folk og kunne vise og fortælle. Jeg er meget bedre til at undervise på den måde. Enten ved at jeg selv sidder med maskinen i hånden og taler om hvad jeg gør og hvorfor eller fortæller hvordan det gøres mens personen selv sidder med det og følger mine instrukser. Det er så skønt. Der gik ikke lang tid før folk begyndte at få fat på teknikkerne, men jeg tror mange blev overrasket over hvor langsommeligt et arbejde det egentlig er og hvor meget nussen og pudsen der egentlig skal til før man kommer hen til et resultat som man gerne vil have. Tinus havde taget sin poler maskine med og den blev flittigt brugt undervejs. For nogle giver det et godt overblik at polere deres emne op undervejs og det fungerede også rigtig fint til dem som kom til at lave en lille fejl og så ønskede at få poleret den væk. Der var sat 5 timer af til kurset og det var godt det ikke varede længere. Det er hårdt at sidde med en maskine i så lang tid. Det kan mærkes i fingrene og armene, så da der var gået ca. 4½ time var folk brugte og vi begyndte at pakke sammen. Faktisk så synes jeg at folk fik lavet nogle rigtig flotte resultater og jeg håber også at folk følte de kunne tage noget godt med hjem, både i form af erfaring men også det horn de nu havde kreeret undervejs. Hvis du var med på kurset vil jeg utrolig gerne høre om din oplevelse. Jeg har tænkt på at der måske engang i fremtiden skal komme en opfølger til dette kursus, da det lader til at der er flere der gerne ville have været med, men det må tiden vise. Nu vil jeg hoppe tilbage i min sygeseng og pleje mig lidt. Øv, det er træls at have det sådan, men der er jo ikke andet for end bare at blive rask. Bloggen i denne omgang er ikke blevet så lang men mon ikke det går lige i denne omgang. Du må have en rigtig dejlig aften. Billederne er taget af André og jeg. Tak for hjælpen min egen.
0 Comments
|
Kategorier
All
Copyright © Louise Hladka. All Rights Reserved |