2018 føles som året med den evige sommer. Solen har skinnet næsten uafbrudt siden foråret og det er da helt fantastisk at vi har en sommer som er lige så gylden og varm som mine barndomsminder om forgange somre. Og vi skal være glade for endelig at opleve en sommer der virkelig lever op til sit navn, men med al den varme følger tørken og den har i den grad sat sit præg på Danmark. Træerne er begyndt at tabe sine blade, græsplænerne er gule, markerne går i brand for et godt ord og alting er modnet en måned før tid, hvis det da overhovedet har haft væske nok til at blive modent. Selvom jeg nyder alle de muligheder sommeren giver, så savner jeg virkelig regn og jeg kan godt blive bekymret for at al den tørke skal ødelægge efterårets høst. Jeg er ikke den eneste som har mine bekymringer omkring tørken. Den tror jeg nu at vi er mange der deler, men der er nok ikke mange som føler en trang til at forsøge at gøre noget ved det. Heldigvis findes der stærke kræfter i Hefjendur som virkelig vil og kan noget. For lidt over en uge siden blev der derfor sammensat et regnritual som ikke kun skulle udføres af få mennesker et enkelt sted, men synkront i hele Norden. Noget jeg aldrig selv har været med til før, men som jeg i den grad var spændt på hvordan ville virke. Ritualet skulle finde sted om fredagen. Os fra Lolland og Sjælland, mødtes hjemme hos Sigtyr og jeg, hvor vi havde dækket op terrassen med sodavand og nybagte kager. I alt mødte 12 stærke hedninge op fordelt på tre forskellige blótlaug. Tre af de der kom havde jeg aldrig været til blót med før og en enkelt havde jeg aldrig mødt før, så det var ret interessant at få snakket med andre om forskellen på vores blótlaug, måder at anskue tingene på m.m. Det kom der faktisk nogle gode snakke ud af alt i mens der også blev forberedt til regnritualet. Vi var ikke de eneste der gjorde klar til ritualet, også på Fyn, tre steder i Jylland og tre steder i Sverige begyndte folk at gøre klar til det forestående ritual. Da klokken var lidt over fem begyndte vi turen ned mod Merret Skoven hvor vi skulle afholde ritualet. Bisonhøjen var et oplagt valg, da den ikke ligger så langt fra en rasteplads, men langt nok væk til ikke at blive forstyrret af vejen. Samtidig med det så er højen stor nok til at 12 mennesker uden problemer kan danne en cirkel. Sigtyr og jeg har før holdt blót på Bisonhøjen og der er bare nogle gode vibrationer omkring den høj. Vi fik lige gennemgået de forskellige ting inden vi skulle til og i gang. Her opdagede jeg at jeg havde glemt kildevandet derhjemme og en anden havde glemt at få mjød med til stedets vætter. Det gjorde selvfølgelig at vi ikke kunne gøre tingene 100% som vi havde planlagt, men jeg tror slet ikke det var meningen at vi skulle have kildevandet med. En uges tid før ritualet havde Sigtyr og jeg været henne ved Nyrods kilder, som ligger i Merret Skoven, og hente en flaske med kildevand, men ved et uheld kom Sigtyr til at drikke det hele efter et par dage. Det betød jo at vi endnu engang skulle tilbage til kilden for at hente vand til regnritualet men vi kunne simpelthen ikke nå det og besluttede i stedet at vi ville bruge vand fra blótkilden på Møn. Netop som vi skulle ud af døren glemte jeg at tage flasken med kildevandet med. Jeg stod endda på et tidspunkt og tænkte på om jeg skulle tage min blót taske med, men lod den blive da jeg ikke tænkte vi ville få brug for den. Der ligger også kildevand i den. Så alt taget i betragtning så føltes det næsten som om at vandet ikke ville med. Da klokken blev 17.55 præcis, gik vi i gang med at forbinde os til de andre rundt om i Danmark og Sverige så vi på den måde kunne forbinde vores styrke og dermed sikre ritualet mest mulig kraft. Da vi alle havde forbundet os gik ritualet i gang præcis klokken 18.00. Selve ritualet varede ikke så længe, men det gjorde det ikke mindre kraftfuldt. Det var planen at vi skulle have givet lidt mjød til stedets vætter inden vi forlod højen, men da vi ikke havde fået mjøden med, lovede Sigtyr og jeg at vi nok skulle komme tilbage næste dag med rigeligt mjød og kildevand. Et løfte der kom til at byde på en fantastisk dag, men det skal jeg nok komme tilbage til. I stedet for at give vætterne mjød lavede vi i et stort soltegn midt på højen og takkede for at vi havde fået lov til at bruge stedet. I samlet trop tog vi alle tilbage til Sigtyr og jeg, hvor der blev tændt op i grillen. Vi overholdt selvfølgelig afbrændingsforbudet for Lolland kommune* og passede rigtig godt på at der ikke skete noget. Efterhånden som folk var blevet mætte begyndte de forskellige at sige farvel. De fleste havde et godt stykke at køre hjem og jeg tror også at mange gerne ville nå hjem i tide til at se den smukke blodmåne. Sigtyr og jeg skulle i hvert fald se den. Det passede med at efter vi havde ryddet op og sat på plads efter gæsterne, kunne vi gå ud og nyde Mani i al sin pragt. Dagen efter ritualet havde vi jo lovet at gå ned og ofre til vætterne og som lovet tog vi afsted. Klokken blev godt nok mere end vi havde planlagt, før vi kom ud af døren, men afsted kom vi. Vi tog først ned til Nyrods Kilder. Efter der er blevet udsat vildsvin og bisonoser i skoven, er der blevet sat en masse indhegning op, hvilket har gjort det lidt besværligt at komme hen til kilderne. Man skal blandt andet over en å. Sidst vi skulle over åen lavede vi en bro af tykke grene, men den var i mellemtiden blevet skyllet væk, så vi måtte se os om efter et andet sted at komme over. Vi fulgte derfor åen og lige pludselig lige der foran os omkring 100 meter væk kan vi se vildsvinene. Det er første gang vi har set dem, hvilket gjorde oplevelsen ret speciel. De fik selvfølgelig også øje på os og da de havde vurderet situationen lidt besluttede de sig for at løbe afsted. Vi fulgte i samme retning. Ikke for at indhente dem, men fordi vi manglede at finde et sted at krydse åen. Lidt længere fremme fandt vi så en bro, vi ikke anede eksisterede. Da vi kom op på broen fik vi igen øje på vildsvinene og vi satte os ned på broen og bare nød synet af dem. Vi så i alt 10 grise. Det er altså vildt hyggeligt at sidde og kigge på dem og høre dem kalde på hinanden. Da grisene var luntet af blæste det på en gang op. Solen forsvandt bag tunge skyer og vinden ruskede bladene af træerne. Det skete som på en gang at vejret skiftede og gik fra strålende sol, til dunkel. Vi begav os ned mod kilderne og netop som vi ankommer og skal til at tappe vand begynder det at regne og buldre i det fjerne. De er utroligt sådan en energi man kan få af regnen. Vi kunne slet ikke lade være med at smile og le. Da flasken var tappet tog regnen til og mens vi begav os tilbage til broen kunne vi høre hvordan Thor kom tættere og tættere på alt i mens vi blev mere og mere våde. Regnen tog bare mere og mere til. Vandet løb ned af træerne og alting var hyllet ind i et gråt skær af slagregn. Vi gik direkte ned til Bisonhøjen, men inden vi nåede derned var der intet på os som var tørt men det gjorde intet. Luftet var varm og humøret kunne ikke have været højere. Da vi kom ned til Bisonhøjen regnede det endnu. Vi udbragte først en skål til Thor, mens han buldrede løs omkring skoven. Bagefter ofrede vi mjød til vætterne og takkede endnu engang og til sidst ofrede vi noget af det kildevand vi lige havde tappet og takkede for regnen. Ritualet virkede i den grad. Da ritualet blev planlag var der ikke så meget som en dråbe at se, på DMI, men efterhånden som ritualet tog form og folk begyndte at forbrede sig til ritualet begyndte der at dukke regn op på prognosen. Da jeg kiggede på DMI om fredagen var der kun sat en lille smule regn på lørdag aften, nærmest ingenting, men alligevel så kom der en ordentlig byge. Jeg er slet ikke i tvivl om at vores ritual har givet regnen kraft og styrke. Desuden så kan jeg slet ikke benægte alle de tegn Sigtyr og jeg fik på vores udflugt. Under ritualet blev der nævnt Frigg, Frej og Thor. Vi mærkede Frigg frugte jorden, hørte Thor buldre og så Frejs vildsvin. Hvis det ikke er tegn der vil noget så ved jeg ikke hvad. Jeg er i hvert fald overbevist om at det virkede. Da vi kom hjem var vi begge gennemblødte og trætte og der gik da heller ikke længe før vi begge var skyllet over og lå oppe under dynerne og slappede af til et godt afsnit af en serie. Det har virkelig været to fantastiske dage og en skøn måde at bruge weekenden på. I dag har den bare stået på afslapning. Jeg er øm i kroppen efter i går, så det har været rart bare at kunne tage den helt med ro. Man kan stadig mærke eftervirkningerne af regnen. Græsset er allerede blevet mere grønt og planterne strutter meget mere af liv. Jeg håber ikke der går længe før den næste skylle triller ind over landet. Jorden er stadig meget tør, men mon ikke vi får den mængde regn det er meningen vi skal have. Jeg har lovet at lave pandekager til Sigtyr, så tænker jeg vil smutte ind og varme panden op. Ellers ender det bare med at den stakkels man "sulter". Hehe. Jeg håber du har haft en dejlig weekend? Har du lavet noget spændende? Jeg håber i hvert fald at den har været god og jeg håber også at du må få en smuk Soldag. Alle billederne har jeg selv taget med undtagelse af dem i grå bokse, dem har min dejlige Sigtyr taget. *Afbrændingsforbud - Lolland-Falster Brandvæsen I medfør af § 5, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1339 af 10. december 2014 om brandværnsforanstaltninger ved afbrænding, brug af ild, lys, varmekilder m.v. (afbrændingsbekendtgørelsen) udsteder Lolland-Falster Brandvæsen derfor følgende afbrændingsforbud, der gælder fra og med den 26. juli 2018 kl. 08.00, for Lolland og Guldborgsund Kommuner. Undtagelser fra afbrændingsforbuddet: Brug af grill (trækul, træbriketter og lign.) på ikke-brændbart underlag ved privat bolig i forsvarlig afstand fra brandbar vegetation i til og med let vind. Kilde: http://lollandfalster-brandvaesen.dk/PDF/Sk%C3%A6rpelse%20af%20afbr%C3%A6ndings%20%20den%2026%20juli%202018%20DK.pdf
0 Comments
Som jeg flere gange har nævnt så var det i lørdags at jeg var ude sammen med André og de gode Hefjendur folk, for at gøre Blótkilden på Møn fin igen. Jeg har lovet jeg ikke vil skrive om det her på bloggen, da det er noget det vil blive skrevet om i Vølse og det respektere jeg gerne. Der må godt være lidt ekstra godt i Vølse så flere får lyst til at læse det dejlige blad. MEN. Jeg har da en smule jeg gerne vil sige om det. Jeg vil nemlig sige en stor tak til dig Suzanne Wowern fordi du i den grad har taget initiativ og været den drivende kraft bag dette projekt som i den grad har betydning og kommer til at have sin vigtighed mange generationer frem. Du så sej og skøn <3 Også en tak til Hefjendur som inviterede André og jeg med. Det var en skøn oplevelse og stort at få lov til at være med til. Det varmer meget. I er virkelig nogle dejlige mennesker med drivkraft og vilje. Især en stor tak til Søren og Yvonne som ejer den jord kilden pibler frem af. Det er fantastisk at i har givet lov til at bringe noget så smukt tilbage igen. Og tak for gæstfriheden. I bor jo helt vildt hyggeligt. Og sidst men ikke mindst tak til Starkad for køreturen både frem og tilbage. André og jeg er begge meget taknemmelige. TVØst og TVMøn fulgte lørdagens begivenheder og det er da også endt med både en artikel og et lille indslag i de regionale nyheder. Dog skal det siges at snakken om menneskeofringer m.m. er vist mere fri fantasi fra reporterens siden end det bunder i virkelig hændelser. Ved at klikke på billederne herunder kan du se indslaget eller læse artiklen. Jeg har endnu ikke fundet noget fra TVMøn men det kan jo være det kommer. :) Efter vi var færdige ved Blótkilden blev vi inviteret indenfor hos Søren og Yvonne. Her faldt André og jeg i snak med Svigersønnen og hans kammerat. Kammeraten studerer teologi, så det kom der en fin samtale ud af. Noget af det de blandt andet spurgte ind til var hvor mange asatroende vi egentlig er i Danmark. Jeg svarede at der er lidt over 600 der er medlem af Forn Siðr, men at der også er mange asatroende i Danmark som ikke er medlem. De var dog lidt overrasket over tallet. De havde faktisk fået det indtryk at der var flere rundt om i det Danske land, men det vil jeg vælge at tage ganske positivt, for det betyder jo at selvom vi ikke er mange så er vi gode til at gøre opmærksomme på os selv og det jo stort at vi gør det. Samtalen endte med at de begge følte at de var blevet meget klogere på asatroen og noget den teologistuderende ville tage med sig. Det er dejligt at kunne være med til at oplyse og sprede et positivt indtryk af asatroen. Nå. Jeg har som sagt lovet ikke at afsløre for meget om lørdagens hændelser, så jeg vil holde inde her og se at komme i gang med dagens gøremål. Der er stadig en del at se til. Jeg håber i må have en berigende Mandag. Jeg vil i hvert fald gøre mit for at det bliver en produktiv dag. :) År og fred. Alle fotografier har jeg selv taget, med undtagelse af de to billeder fra TVØst. Det er screenshots fra deres hjemmeside. |
Kategorier
All
Copyright © Louise Hladka. All Rights Reserved |