2018 føles som året med den evige sommer. Solen har skinnet næsten uafbrudt siden foråret og det er da helt fantastisk at vi har en sommer som er lige så gylden og varm som mine barndomsminder om forgange somre. Og vi skal være glade for endelig at opleve en sommer der virkelig lever op til sit navn, men med al den varme følger tørken og den har i den grad sat sit præg på Danmark. Træerne er begyndt at tabe sine blade, græsplænerne er gule, markerne går i brand for et godt ord og alting er modnet en måned før tid, hvis det da overhovedet har haft væske nok til at blive modent. Selvom jeg nyder alle de muligheder sommeren giver, så savner jeg virkelig regn og jeg kan godt blive bekymret for at al den tørke skal ødelægge efterårets høst. Jeg er ikke den eneste som har mine bekymringer omkring tørken. Den tror jeg nu at vi er mange der deler, men der er nok ikke mange som føler en trang til at forsøge at gøre noget ved det. Heldigvis findes der stærke kræfter i Hefjendur som virkelig vil og kan noget. For lidt over en uge siden blev der derfor sammensat et regnritual som ikke kun skulle udføres af få mennesker et enkelt sted, men synkront i hele Norden. Noget jeg aldrig selv har været med til før, men som jeg i den grad var spændt på hvordan ville virke. Ritualet skulle finde sted om fredagen. Os fra Lolland og Sjælland, mødtes hjemme hos Sigtyr og jeg, hvor vi havde dækket op terrassen med sodavand og nybagte kager. I alt mødte 12 stærke hedninge op fordelt på tre forskellige blótlaug. Tre af de der kom havde jeg aldrig været til blót med før og en enkelt havde jeg aldrig mødt før, så det var ret interessant at få snakket med andre om forskellen på vores blótlaug, måder at anskue tingene på m.m. Det kom der faktisk nogle gode snakke ud af alt i mens der også blev forberedt til regnritualet. Vi var ikke de eneste der gjorde klar til ritualet, også på Fyn, tre steder i Jylland og tre steder i Sverige begyndte folk at gøre klar til det forestående ritual. Da klokken var lidt over fem begyndte vi turen ned mod Merret Skoven hvor vi skulle afholde ritualet. Bisonhøjen var et oplagt valg, da den ikke ligger så langt fra en rasteplads, men langt nok væk til ikke at blive forstyrret af vejen. Samtidig med det så er højen stor nok til at 12 mennesker uden problemer kan danne en cirkel. Sigtyr og jeg har før holdt blót på Bisonhøjen og der er bare nogle gode vibrationer omkring den høj. Vi fik lige gennemgået de forskellige ting inden vi skulle til og i gang. Her opdagede jeg at jeg havde glemt kildevandet derhjemme og en anden havde glemt at få mjød med til stedets vætter. Det gjorde selvfølgelig at vi ikke kunne gøre tingene 100% som vi havde planlagt, men jeg tror slet ikke det var meningen at vi skulle have kildevandet med. En uges tid før ritualet havde Sigtyr og jeg været henne ved Nyrods kilder, som ligger i Merret Skoven, og hente en flaske med kildevand, men ved et uheld kom Sigtyr til at drikke det hele efter et par dage. Det betød jo at vi endnu engang skulle tilbage til kilden for at hente vand til regnritualet men vi kunne simpelthen ikke nå det og besluttede i stedet at vi ville bruge vand fra blótkilden på Møn. Netop som vi skulle ud af døren glemte jeg at tage flasken med kildevandet med. Jeg stod endda på et tidspunkt og tænkte på om jeg skulle tage min blót taske med, men lod den blive da jeg ikke tænkte vi ville få brug for den. Der ligger også kildevand i den. Så alt taget i betragtning så føltes det næsten som om at vandet ikke ville med. Da klokken blev 17.55 præcis, gik vi i gang med at forbinde os til de andre rundt om i Danmark og Sverige så vi på den måde kunne forbinde vores styrke og dermed sikre ritualet mest mulig kraft. Da vi alle havde forbundet os gik ritualet i gang præcis klokken 18.00. Selve ritualet varede ikke så længe, men det gjorde det ikke mindre kraftfuldt. Det var planen at vi skulle have givet lidt mjød til stedets vætter inden vi forlod højen, men da vi ikke havde fået mjøden med, lovede Sigtyr og jeg at vi nok skulle komme tilbage næste dag med rigeligt mjød og kildevand. Et løfte der kom til at byde på en fantastisk dag, men det skal jeg nok komme tilbage til. I stedet for at give vætterne mjød lavede vi i et stort soltegn midt på højen og takkede for at vi havde fået lov til at bruge stedet. I samlet trop tog vi alle tilbage til Sigtyr og jeg, hvor der blev tændt op i grillen. Vi overholdt selvfølgelig afbrændingsforbudet for Lolland kommune* og passede rigtig godt på at der ikke skete noget. Efterhånden som folk var blevet mætte begyndte de forskellige at sige farvel. De fleste havde et godt stykke at køre hjem og jeg tror også at mange gerne ville nå hjem i tide til at se den smukke blodmåne. Sigtyr og jeg skulle i hvert fald se den. Det passede med at efter vi havde ryddet op og sat på plads efter gæsterne, kunne vi gå ud og nyde Mani i al sin pragt. Dagen efter ritualet havde vi jo lovet at gå ned og ofre til vætterne og som lovet tog vi afsted. Klokken blev godt nok mere end vi havde planlagt, før vi kom ud af døren, men afsted kom vi. Vi tog først ned til Nyrods Kilder. Efter der er blevet udsat vildsvin og bisonoser i skoven, er der blevet sat en masse indhegning op, hvilket har gjort det lidt besværligt at komme hen til kilderne. Man skal blandt andet over en å. Sidst vi skulle over åen lavede vi en bro af tykke grene, men den var i mellemtiden blevet skyllet væk, så vi måtte se os om efter et andet sted at komme over. Vi fulgte derfor åen og lige pludselig lige der foran os omkring 100 meter væk kan vi se vildsvinene. Det er første gang vi har set dem, hvilket gjorde oplevelsen ret speciel. De fik selvfølgelig også øje på os og da de havde vurderet situationen lidt besluttede de sig for at løbe afsted. Vi fulgte i samme retning. Ikke for at indhente dem, men fordi vi manglede at finde et sted at krydse åen. Lidt længere fremme fandt vi så en bro, vi ikke anede eksisterede. Da vi kom op på broen fik vi igen øje på vildsvinene og vi satte os ned på broen og bare nød synet af dem. Vi så i alt 10 grise. Det er altså vildt hyggeligt at sidde og kigge på dem og høre dem kalde på hinanden. Da grisene var luntet af blæste det på en gang op. Solen forsvandt bag tunge skyer og vinden ruskede bladene af træerne. Det skete som på en gang at vejret skiftede og gik fra strålende sol, til dunkel. Vi begav os ned mod kilderne og netop som vi ankommer og skal til at tappe vand begynder det at regne og buldre i det fjerne. De er utroligt sådan en energi man kan få af regnen. Vi kunne slet ikke lade være med at smile og le. Da flasken var tappet tog regnen til og mens vi begav os tilbage til broen kunne vi høre hvordan Thor kom tættere og tættere på alt i mens vi blev mere og mere våde. Regnen tog bare mere og mere til. Vandet løb ned af træerne og alting var hyllet ind i et gråt skær af slagregn. Vi gik direkte ned til Bisonhøjen, men inden vi nåede derned var der intet på os som var tørt men det gjorde intet. Luftet var varm og humøret kunne ikke have været højere. Da vi kom ned til Bisonhøjen regnede det endnu. Vi udbragte først en skål til Thor, mens han buldrede løs omkring skoven. Bagefter ofrede vi mjød til vætterne og takkede endnu engang og til sidst ofrede vi noget af det kildevand vi lige havde tappet og takkede for regnen. Ritualet virkede i den grad. Da ritualet blev planlag var der ikke så meget som en dråbe at se, på DMI, men efterhånden som ritualet tog form og folk begyndte at forbrede sig til ritualet begyndte der at dukke regn op på prognosen. Da jeg kiggede på DMI om fredagen var der kun sat en lille smule regn på lørdag aften, nærmest ingenting, men alligevel så kom der en ordentlig byge. Jeg er slet ikke i tvivl om at vores ritual har givet regnen kraft og styrke. Desuden så kan jeg slet ikke benægte alle de tegn Sigtyr og jeg fik på vores udflugt. Under ritualet blev der nævnt Frigg, Frej og Thor. Vi mærkede Frigg frugte jorden, hørte Thor buldre og så Frejs vildsvin. Hvis det ikke er tegn der vil noget så ved jeg ikke hvad. Jeg er i hvert fald overbevist om at det virkede. Da vi kom hjem var vi begge gennemblødte og trætte og der gik da heller ikke længe før vi begge var skyllet over og lå oppe under dynerne og slappede af til et godt afsnit af en serie. Det har virkelig været to fantastiske dage og en skøn måde at bruge weekenden på. I dag har den bare stået på afslapning. Jeg er øm i kroppen efter i går, så det har været rart bare at kunne tage den helt med ro. Man kan stadig mærke eftervirkningerne af regnen. Græsset er allerede blevet mere grønt og planterne strutter meget mere af liv. Jeg håber ikke der går længe før den næste skylle triller ind over landet. Jorden er stadig meget tør, men mon ikke vi får den mængde regn det er meningen vi skal have. Jeg har lovet at lave pandekager til Sigtyr, så tænker jeg vil smutte ind og varme panden op. Ellers ender det bare med at den stakkels man "sulter". Hehe. Jeg håber du har haft en dejlig weekend? Har du lavet noget spændende? Jeg håber i hvert fald at den har været god og jeg håber også at du må få en smuk Soldag. Alle billederne har jeg selv taget med undtagelse af dem i grå bokse, dem har min dejlige Sigtyr taget. *Afbrændingsforbud - Lolland-Falster Brandvæsen I medfør af § 5, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1339 af 10. december 2014 om brandværnsforanstaltninger ved afbrænding, brug af ild, lys, varmekilder m.v. (afbrændingsbekendtgørelsen) udsteder Lolland-Falster Brandvæsen derfor følgende afbrændingsforbud, der gælder fra og med den 26. juli 2018 kl. 08.00, for Lolland og Guldborgsund Kommuner. Undtagelser fra afbrændingsforbuddet: Brug af grill (trækul, træbriketter og lign.) på ikke-brændbart underlag ved privat bolig i forsvarlig afstand fra brandbar vegetation i til og med let vind. Kilde: http://lollandfalster-brandvaesen.dk/PDF/Sk%C3%A6rpelse%20af%20afbr%C3%A6ndings%20%20den%2026%20juli%202018%20DK.pdf
0 Comments
I lørdags holdte Byrjendur midsommerblót ved Lindholm Høje. Et fantastisk sted med masser af kraft og energi. Jeg havde virkelig glædet mig til endnu engang at skulle mødes med de andre fra Byrjendur. Jeg er efterhånden begyndt at holde rigtig meget af de forskellige og jeg føler mig altid i super godt humør i deres selskab. Selvom Byrjendur ikke har eksisteret så længe så er der efterhånden ved at blive knyttet nogle bånd som kun bliver stærkere og stærkere for hver gang vi mødes. I Byrjendur bygger vi op og det i mere end én forstand. Vi mødtes ved parkeringspladsen ved Lindholm Høje og da vi alle var samlet tog vi først en tur forbi museet inden vi gik op til selve området med de mange stensætninger. Museet var delt i to afdelinger. Den første handlede hovedsageligt om Jernalderen/Vikingetiden og var prydet af store flotte malerier som viste hvordan menneskene har levet, nærmest fra vugge til grav. Du kan se et lille udsnit af nogle af disse malerier på billedet herunder. Der var også mange spændende ting at kigge på. Især nogle af smykkerne var meget interessante. Engang i mellem ville jeg virkelig ønske at jeg havde mere plads i økonomien til at købe smykker for. Så skulle jeg eje replica af nogle af de mange smukke fund vi har fra Danmark. Den anden del af museet viste ting fra hele oldtiden. Jeg blev virkelig inspireret af at gå rundt og se de forskellige ting og skaberlysten kom i den grad over mig. Jeg har stadig flere ting fra udstillingen som jeg går og tænker på men især Freja fra Rebild har virkelig sat sig fast. Jeg ærgre mig helt over at jeg ikke havde mere tid til bare at sætte mig ned og studere hende grundigt, men jeg tænker at det skal jeg nok få muligheden for på et senere tidspunkt. Jeg følte i hvert fald på en eller anden måde en forbindelse og der skal nok komme noget frugtbart ud af vores møde. Efter museet blev det tid til at se området an. De fleste af os havde aldrig været ved Lindholm Høje før, så det var noget af en oplevelse at træde op på bakken og se ud over det imponerende landskab. Vi gik rundt et godt stykke tid og snakkede om de forskellige gravtyper m.m. Her er det jo fantastisk at have Tirssøn med for hvad han ikke ved er ikke værd at vide. Stedet var som sådan ikke overrendt af turister, hvilket blot gjorde oplevelsen større, men selvom vi til tider kun var os, så valgte vi alligevel at gå lidt afsides og holde blót. I den modsatte ende af hvor vi for første gang så ud over området, var der for enden af en trappe, en bræmme træer som vi valgte som stedet hvor vi skulle blóte. Vi fik sat alle tingene frem. Det var første gang at vi skulle afprøve vores nye hornholder, som Sigtyrs bedste ven har lavet for os. Den er super fed og det fungerede godt. Vi var så heldige at der endnu ikke var afbrændingsforbud ved Lindholm Høje så vi kunne heldigvis have bål under blótet. Det er jo ikke livs nødvendigt at have bål tændt, men det er et godt redskab som i den grad er med til at sætte en stemning. Inden selve blótet startede gik vi hver for sig for at koble helt af og forbinde os med nuet. Jeg gik op på en lille høj omkranset af sten og lagde mig ned. Selvom græsset var tørt og Sunna bagte med sine voldsomme stråler, var det helt behageligt at ligge der og bare fornemme omgivelserne. Jeg kunne flere gange mærke trolden sparke derinde bag maveskindet, hvilket virkelig gjorde hele oplevelsen så meget bedre. Jeg kunne godt have brugt længere tid med bare at ligge der og være tilstede, men sådan har jeg det næsten altid. Det er som om tiden flyver alt for stærkt. Efter vi alle var blevet kaldt sammen igen begyndte vi blótet. Vi valgte at påkalde Odin, Sunna, Thor og Frej. Alle guder der passede godt ind til både stedet og årsagen til at vi holdt blótet. Jeg vil ikke gå i detaljer med selve blótet, men det var en rigtig god oplevelse og den lille kommende hævde jeg bærer rundt i maven sparkede flere gange undervejs. Jeg er helt sikker på at den lille trold nok skal få et helt naturligt og stærkt forhold til de nordiske magter. Efter blótet blev der tændt op i grillen og vi sad og snakkede og hyggede alt imens pølserner og bøfferne blev spiseklar. Det var virkelig savnet. At sidde der i græsset med gode frænder, grine og bare kunne snakke frit. Glæder mig allerede til vi skal ses igen. Der går heldigvis ikke så længe. 2 dage faktisk. Der er nemlig Gudernes Stræde sommervandring nu på lørdag. Det er den helt lange på lige knapt 70 km. Jeg går med det stykke jeg kan og så lader jeg ellers de seje om at når i mål. Men selvom jeg allerede ved jeg ikke kan gå hele vejen så ved jeg at det bliver en kanon dag. Husk alle er velkomne til at deltage, så mød endelig op ved Mosede Fort nu på lørdag klokken 08.00. Det er ikke noget du vil fortryde og bedre selskab kan man ikke bede om. Efter vi havde spist gik vi op til de mange stensætninger og fandt en god plads i solen. Her fortsatte snakken, men der gik dog ikke så længe før vi var nød til at bryde op. Fire af os skulle til knæsætning dagen efter og vi havde alle en lang vej hjem. Både Sigtyr og jeg var med til knæsætningen om søndagen, noget jeg har tænkt mig at lave et lille skriv om. Det er første gang jeg har været til knæsætning og det er jo noget som både Sigtyr og jeg også ønsker at gøre for vores egen lille kommende troldunge, så det var godt at opleve. Nu har vi selv noget vi kan gå ud fra, som inspiration. Da vi alle havde sagt farvel til hinanden tog vi ellers afsted mod Lunderskov hvor Sigtyr og jeg skulle overnatte til dagen efter. Flink, den gode mand var så sød at kører os både frem og tilbage til blót. Tusind tak for det kære frænde. Og tusind tak til alle jer andre der dukkede op og gjorde vores midsommerblót til noget særligt. I er sgu nogle dejlige mennesker. Nå, nu vil jeg se at få mig noget aftensmad. Er ved at være godt sulten. Jeg håber du har nydt denne Thorsdag indtil videre og at din aften må blive god. Ha det skønt. Gruppebilledet øverst af taget af Godtfred af Byrjendur. Resten af billederne har jeg selv taget. |
Kategorier
All
Copyright © Louise Hladka. All Rights Reserved |