2018 føles som året med den evige sommer. Solen har skinnet næsten uafbrudt siden foråret og det er da helt fantastisk at vi har en sommer som er lige så gylden og varm som mine barndomsminder om forgange somre. Og vi skal være glade for endelig at opleve en sommer der virkelig lever op til sit navn, men med al den varme følger tørken og den har i den grad sat sit præg på Danmark. Træerne er begyndt at tabe sine blade, græsplænerne er gule, markerne går i brand for et godt ord og alting er modnet en måned før tid, hvis det da overhovedet har haft væske nok til at blive modent. Selvom jeg nyder alle de muligheder sommeren giver, så savner jeg virkelig regn og jeg kan godt blive bekymret for at al den tørke skal ødelægge efterårets høst. Jeg er ikke den eneste som har mine bekymringer omkring tørken. Den tror jeg nu at vi er mange der deler, men der er nok ikke mange som føler en trang til at forsøge at gøre noget ved det. Heldigvis findes der stærke kræfter i Hefjendur som virkelig vil og kan noget. For lidt over en uge siden blev der derfor sammensat et regnritual som ikke kun skulle udføres af få mennesker et enkelt sted, men synkront i hele Norden. Noget jeg aldrig selv har været med til før, men som jeg i den grad var spændt på hvordan ville virke. Ritualet skulle finde sted om fredagen. Os fra Lolland og Sjælland, mødtes hjemme hos Sigtyr og jeg, hvor vi havde dækket op terrassen med sodavand og nybagte kager. I alt mødte 12 stærke hedninge op fordelt på tre forskellige blótlaug. Tre af de der kom havde jeg aldrig været til blót med før og en enkelt havde jeg aldrig mødt før, så det var ret interessant at få snakket med andre om forskellen på vores blótlaug, måder at anskue tingene på m.m. Det kom der faktisk nogle gode snakke ud af alt i mens der også blev forberedt til regnritualet. Vi var ikke de eneste der gjorde klar til ritualet, også på Fyn, tre steder i Jylland og tre steder i Sverige begyndte folk at gøre klar til det forestående ritual. Da klokken var lidt over fem begyndte vi turen ned mod Merret Skoven hvor vi skulle afholde ritualet. Bisonhøjen var et oplagt valg, da den ikke ligger så langt fra en rasteplads, men langt nok væk til ikke at blive forstyrret af vejen. Samtidig med det så er højen stor nok til at 12 mennesker uden problemer kan danne en cirkel. Sigtyr og jeg har før holdt blót på Bisonhøjen og der er bare nogle gode vibrationer omkring den høj. Vi fik lige gennemgået de forskellige ting inden vi skulle til og i gang. Her opdagede jeg at jeg havde glemt kildevandet derhjemme og en anden havde glemt at få mjød med til stedets vætter. Det gjorde selvfølgelig at vi ikke kunne gøre tingene 100% som vi havde planlagt, men jeg tror slet ikke det var meningen at vi skulle have kildevandet med. En uges tid før ritualet havde Sigtyr og jeg været henne ved Nyrods kilder, som ligger i Merret Skoven, og hente en flaske med kildevand, men ved et uheld kom Sigtyr til at drikke det hele efter et par dage. Det betød jo at vi endnu engang skulle tilbage til kilden for at hente vand til regnritualet men vi kunne simpelthen ikke nå det og besluttede i stedet at vi ville bruge vand fra blótkilden på Møn. Netop som vi skulle ud af døren glemte jeg at tage flasken med kildevandet med. Jeg stod endda på et tidspunkt og tænkte på om jeg skulle tage min blót taske med, men lod den blive da jeg ikke tænkte vi ville få brug for den. Der ligger også kildevand i den. Så alt taget i betragtning så føltes det næsten som om at vandet ikke ville med. Da klokken blev 17.55 præcis, gik vi i gang med at forbinde os til de andre rundt om i Danmark og Sverige så vi på den måde kunne forbinde vores styrke og dermed sikre ritualet mest mulig kraft. Da vi alle havde forbundet os gik ritualet i gang præcis klokken 18.00. Selve ritualet varede ikke så længe, men det gjorde det ikke mindre kraftfuldt. Det var planen at vi skulle have givet lidt mjød til stedets vætter inden vi forlod højen, men da vi ikke havde fået mjøden med, lovede Sigtyr og jeg at vi nok skulle komme tilbage næste dag med rigeligt mjød og kildevand. Et løfte der kom til at byde på en fantastisk dag, men det skal jeg nok komme tilbage til. I stedet for at give vætterne mjød lavede vi i et stort soltegn midt på højen og takkede for at vi havde fået lov til at bruge stedet. I samlet trop tog vi alle tilbage til Sigtyr og jeg, hvor der blev tændt op i grillen. Vi overholdt selvfølgelig afbrændingsforbudet for Lolland kommune* og passede rigtig godt på at der ikke skete noget. Efterhånden som folk var blevet mætte begyndte de forskellige at sige farvel. De fleste havde et godt stykke at køre hjem og jeg tror også at mange gerne ville nå hjem i tide til at se den smukke blodmåne. Sigtyr og jeg skulle i hvert fald se den. Det passede med at efter vi havde ryddet op og sat på plads efter gæsterne, kunne vi gå ud og nyde Mani i al sin pragt. Dagen efter ritualet havde vi jo lovet at gå ned og ofre til vætterne og som lovet tog vi afsted. Klokken blev godt nok mere end vi havde planlagt, før vi kom ud af døren, men afsted kom vi. Vi tog først ned til Nyrods Kilder. Efter der er blevet udsat vildsvin og bisonoser i skoven, er der blevet sat en masse indhegning op, hvilket har gjort det lidt besværligt at komme hen til kilderne. Man skal blandt andet over en å. Sidst vi skulle over åen lavede vi en bro af tykke grene, men den var i mellemtiden blevet skyllet væk, så vi måtte se os om efter et andet sted at komme over. Vi fulgte derfor åen og lige pludselig lige der foran os omkring 100 meter væk kan vi se vildsvinene. Det er første gang vi har set dem, hvilket gjorde oplevelsen ret speciel. De fik selvfølgelig også øje på os og da de havde vurderet situationen lidt besluttede de sig for at løbe afsted. Vi fulgte i samme retning. Ikke for at indhente dem, men fordi vi manglede at finde et sted at krydse åen. Lidt længere fremme fandt vi så en bro, vi ikke anede eksisterede. Da vi kom op på broen fik vi igen øje på vildsvinene og vi satte os ned på broen og bare nød synet af dem. Vi så i alt 10 grise. Det er altså vildt hyggeligt at sidde og kigge på dem og høre dem kalde på hinanden. Da grisene var luntet af blæste det på en gang op. Solen forsvandt bag tunge skyer og vinden ruskede bladene af træerne. Det skete som på en gang at vejret skiftede og gik fra strålende sol, til dunkel. Vi begav os ned mod kilderne og netop som vi ankommer og skal til at tappe vand begynder det at regne og buldre i det fjerne. De er utroligt sådan en energi man kan få af regnen. Vi kunne slet ikke lade være med at smile og le. Da flasken var tappet tog regnen til og mens vi begav os tilbage til broen kunne vi høre hvordan Thor kom tættere og tættere på alt i mens vi blev mere og mere våde. Regnen tog bare mere og mere til. Vandet løb ned af træerne og alting var hyllet ind i et gråt skær af slagregn. Vi gik direkte ned til Bisonhøjen, men inden vi nåede derned var der intet på os som var tørt men det gjorde intet. Luftet var varm og humøret kunne ikke have været højere. Da vi kom ned til Bisonhøjen regnede det endnu. Vi udbragte først en skål til Thor, mens han buldrede løs omkring skoven. Bagefter ofrede vi mjød til vætterne og takkede endnu engang og til sidst ofrede vi noget af det kildevand vi lige havde tappet og takkede for regnen. Ritualet virkede i den grad. Da ritualet blev planlag var der ikke så meget som en dråbe at se, på DMI, men efterhånden som ritualet tog form og folk begyndte at forbrede sig til ritualet begyndte der at dukke regn op på prognosen. Da jeg kiggede på DMI om fredagen var der kun sat en lille smule regn på lørdag aften, nærmest ingenting, men alligevel så kom der en ordentlig byge. Jeg er slet ikke i tvivl om at vores ritual har givet regnen kraft og styrke. Desuden så kan jeg slet ikke benægte alle de tegn Sigtyr og jeg fik på vores udflugt. Under ritualet blev der nævnt Frigg, Frej og Thor. Vi mærkede Frigg frugte jorden, hørte Thor buldre og så Frejs vildsvin. Hvis det ikke er tegn der vil noget så ved jeg ikke hvad. Jeg er i hvert fald overbevist om at det virkede. Da vi kom hjem var vi begge gennemblødte og trætte og der gik da heller ikke længe før vi begge var skyllet over og lå oppe under dynerne og slappede af til et godt afsnit af en serie. Det har virkelig været to fantastiske dage og en skøn måde at bruge weekenden på. I dag har den bare stået på afslapning. Jeg er øm i kroppen efter i går, så det har været rart bare at kunne tage den helt med ro. Man kan stadig mærke eftervirkningerne af regnen. Græsset er allerede blevet mere grønt og planterne strutter meget mere af liv. Jeg håber ikke der går længe før den næste skylle triller ind over landet. Jorden er stadig meget tør, men mon ikke vi får den mængde regn det er meningen vi skal have. Jeg har lovet at lave pandekager til Sigtyr, så tænker jeg vil smutte ind og varme panden op. Ellers ender det bare med at den stakkels man "sulter". Hehe. Jeg håber du har haft en dejlig weekend? Har du lavet noget spændende? Jeg håber i hvert fald at den har været god og jeg håber også at du må få en smuk Soldag. Alle billederne har jeg selv taget med undtagelse af dem i grå bokse, dem har min dejlige Sigtyr taget. *Afbrændingsforbud - Lolland-Falster Brandvæsen I medfør af § 5, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1339 af 10. december 2014 om brandværnsforanstaltninger ved afbrænding, brug af ild, lys, varmekilder m.v. (afbrændingsbekendtgørelsen) udsteder Lolland-Falster Brandvæsen derfor følgende afbrændingsforbud, der gælder fra og med den 26. juli 2018 kl. 08.00, for Lolland og Guldborgsund Kommuner. Undtagelser fra afbrændingsforbuddet: Brug af grill (trækul, træbriketter og lign.) på ikke-brændbart underlag ved privat bolig i forsvarlig afstand fra brandbar vegetation i til og med let vind. Kilde: http://lollandfalster-brandvaesen.dk/PDF/Sk%C3%A6rpelse%20af%20afbr%C3%A6ndings%20%20den%2026%20juli%202018%20DK.pdf
0 Kommentarer
Tre gange om året arrangere Hefjendur vandringer på Gudernes Stræde. En forårs vandring på ca. 35 km, en sommer vandring på ca. 65 km og en efterårs vandring på ca. 30 km. I søndags var det forårs vandringen der stod for skud og både André og jeg glædede os som sædvanligt til at skulle ud og gå sammen med en masse skønne mennesker. Starkad havde været så flink at foreslå at vi kunne få et lift af ham, så han hentede os halv syv. Da vi ankom var der allerede mødt flere kendte ansigter op og vi fik sagt hej til alle og også et par nye ansigter vi ikke havde hilst på før. I alt var vi 17 der var mødt vel op, hvoraf hele otte var fra Byrjendur. Så lækkert. Alle med højt humør og gå på mod. Inden vi startede turen gik vi hen til den store skibssætning ved Gammel Lejre, hvor vi havde en skålerunde og ønskede hinanden en god tur. Det gode ved forårs og efterårs vandringerne er at de foregår i et tempo som de fleste burde kunne følge med til, men jeg må da indrømme at jeg godt kan mærke at min krop har ændret sig de sidste par måneder. Det var faktisk lidt hårdt de første par kilometer, men heldigvis ikke for hårdt. Til dig der ikke har gået på gudernes stræde så kan jeg fortælle at det er en meget smuk rute der bevæger sig igennem landskabet fra Køge Bugt til Vellerup Vig. Det specielle ved denne rute er alle de fortidsminder man kommer forbi. Hele ruten er skiltet og ved stort set alle fortidsminder eller andre specielle steder er der opsat skilte som fortæller om vores smukke kultur og fortidsminder. På ruten er der også nogle mindre ruter kaldet ringruter. Det er små afstikkere som gør at man kommer ud og kan se endnu flere fortidminder og smukke områder, uden dog at skulle forlade ruten. Rigtig smart. Ved den første pause blev forsyningerne tanket op inden turen fortsatte. Når man går så gør det altså noget ved ens tanker. Det er som om man tænker mere klart og idéerne kan hurtigt blive mange. Også gode snakke har det med at udvikle sig når man sådan går sammen og snakket det blev der. Det er nok noget af det jeg ser mest frem til ved Gudernes stræde. Det er så hyggeligt og man får ofte vendt nogle emner man ellers ikke var kommet ind over på anden vis. Da vi var kommet et godt stykke kunne jeg begynde at mærke mine hofter brokke sig en smule. Som følge af at jeg er gravid har jeg fået en del gener fra hofterne og jeg havde derfor lovet mig selv og André at jeg ikke ville presse den, som jeg ellers plejer at gøre når vi er ude at gå. Så ved Såby Kirke valgte jeg derfor at stoppe turen og hoppe i en følgebil. Jeg var dog først henne og se en skålsten med helleristning af et skib. Den er muret ind i kirkevæggen og er dateret til Bronzealderen. Meget smuk. For mit vedkommende gik resten af dagen med at køre i bil og vente på de vandrende, på udvalgte pause steder. Men det gjorde nu ikke dagen kedelig af den grund. Først kørte jeg i bil med Høgsbro og fik lært ham bedre at kende. Det var ganske hyggeligt og vi fik snakket om mangt og meget. Et af mine ynglings steder på hele ruten er Vandrebøgen. Vandrebøgen ligger på toppen af en høj bakke hvorfra der bare er den skønneste udsigt over hele området. Ved vandrebøgen spises der som ofte madpakker og fødderne tjekkes efter for vabler. Det er den eneste lange pause på turen og jeg tror vist at jeg roligt kan sige at der er en pause mange ser frem til. Vanen tro var der taget mjød og horn med op til bøgen så vi kunne holde en skålerunde inden turen igen gik videre. Da pausen var slut byttede Høgsbro og Ørum, så resten af turen kørte jeg sammen med Ørum og fik snakket en hel del om alt muligt forskelligt. Hyggeligt som altid. De andre seje vandrede videre og nød det perfekte vejr som bare havde været med os helt fra morgenstunden. Efter det sidste pausested kørte Ørum og jeg til Vellerup vig hvor vi ventede ved Vejlemølle Bro som er slutningen på ruten. Her kunne vi lidt efter se de mange glade seje mennesker komme i mål. Stemningen var i top til trods for ømme fødder og vi sluttede ruten af med en sidste skålerunde, inden turen gik tilbage til Gammel Lejre, hvor der blev endeligt sagt farvel inden vi alle tog i hver sin retning for at komme hjem. André og jeg sagde også farvel til hinanden. Han skulle mod Jylland for at arbejde og jeg kørte med Starkad tilbage til Lolland. Jeg har godt kunne mærke at jeg har været ekstra øm i mine knæ og en smule i min hofter men som sådan har kroppen faktisk haft det noglelunde. Det var godt jeg stoppede hvor jeg gjorde. Jeg nåede dog vanen tro at få mig nogle vabler, men det blev kun til syv styks denne gang. Hehe. Jeg tror min fødder HADER fodtøj. Jeg må jo nok indse at jeg ikke kommer til at gå med til sommer eller i efteråret, men jeg håber at jeg måske kan køre med i følgebil for jeg ville godt nok være ked af at skulle blive hjemme. Men nu må vi se hvad tiden viser. Nu vil jeg hækle videre på min kjole. Den skal snart være færdig så jeg kan have den på til Gudindeoptoget. Jeg håber du har haft en rigtig dejlig weekend og en styrkende Tyrsdag. Rigtig god aften til dig og dine. Alle billederne har jeg selv taget |
Kategorier
All
Copyright © Louise Hladka. All Rights Reserved |