Det var egentlig meningen at jeg ville have skrevet det her indlæg i går, men jeg nåede det bare ikke da jeg uventet fik travlt med at færdiggøre min julegave til André. I weekenden var André og jeg til Juleblót med Hefjendur og hvor var det bare en dejlig oplevelse. Vi blev hentet om lørdagen af den gode Flink som også var inviteret med som gæst til Juleblótet. Flink er også en del af Byrjendur og en person jeg sætter stor pris på, så det var en positiv melding da vi fik besked om at også Flink skulle med denne dag. Da vi ankom blev vi mødt af en masse glade, kendte ansigter og snakken kom hurtigt i gang. Der sker altså noget helt specielt når man mødes med mennesker, man på så mange punkter har noget til fælles med. Det er muligt at vi hver især er meget forskellige, men når man kan mødes med en fælles ånd, så er det nemmere at forstå og acceptere hinanden. Noget jeg især havde glædet mig til denne dag, var at give Wowern et stykke hårpynt jeg havde lavet til hende. Hun spurgte mig om det var muligt at lave et sådan hår-smykke og selvom jeg ikke har prøvet at lave sådan et før, så sagde jeg ja og det blev taget rigtig godt imod. Hun blev meget glad for det og det betyder bare så meget når man har siddet og brugt tid og energi på noget. Den klæder hende i øvrigt vildt godt og den sidder bedre end jeg havde håbet på. Jeg har ikke engang et billede af den, så i må tænke jer til en hårelastik med et stykke hjortetak på, dekoreret med personlige tegn og mønstre. Da alle var vel ankommet begyndte forberedelserne at gå i gang og da det hele var parat, var tiden næsten inde til blót, men der var lige noget vigtigt der skulle ske først. Vores kære frænde Tinus, som også er en del af Byrjendur, skulle optages i Hefjendur. Dette var ikke noget André, Flink eller jeg var med til, da det kun var for Hefjendurs medlemmer, men jeg ved det gik godt og hvor er jeg bare glad på Tinus' vegne. Det så stort Frænde, lykke til. Efter optagelsen gik vi i samlet flok ned til blót stedet og de sidste informationer blev givet inden vi alle gik hver for sig for at bruge lidt tid for os selv, til at forberede os på hvad der nu skulle ske og for at forbinde os med stedet og magterne. Lige som til Byrjendurs fødsels skete det igen at Sunna i al sin vintervælde skinnede ind gennem træerne og fyldte mig med en utrolig ro og en summende glædes følelse. Hun gav mig håb og klarede mine tanker. Jeg nød virkelig at sidde der i skoven, med ryggen op mod træet. Jeg bliver helt rørt bare af at tænke på det. Blótet gik i gang og det var kraftfuldt og mægtigt. Under en af skålerunderne fortalte jeg om visse planer for 2018 og det var mærkeligt men rart at sige dem højt. Hvad planerne er kan i få at vide i det nye år, men jeg kan i hvert fald sige så meget at jeg vil gøre mit til at det hele kommer til at gå så godt som muligt. 2018 bliver i den grad et år hvor mulighederne kan blomstre og hvor der bliver masser af chancer der skal gribes. Da vi var vel tilbage på den smukke Siggaard begyndte hyggen for alvor. Mens maden stod i ovnen gik snakken lystigt. Billeder blev der også taget og selvfølgelig skulle vi have et billede af de fremmødte fra Byrjendur. Maden smagte fantastisk og underholdningen var i top. Jeg vandt hele tre gaver i jule-quizzen, men gav de to af gaverne videre til andre. Jeg beholdte selv en flaske mjød. André vandt også nogle bøger. Rigtig hyggeligt. Der blev også skålet gode sumbler, pralerunder, brageskåle og frændeskåle. Der blev sunget sange og fortalt historier alt i mens smilene bredte sig rundt om i stuerne. Efter maden sad folk og sundede sig hvorefter folk trak ud til de forskellige hyggekroge hvor snakken fortsatte. Vi var flere der gik uden for og satte os ved et stort og meget varmt bål. Snakken gik lystigt, der blev skålet mange gange og sagt mange kloge, sjove, mystiske og interessante ting. Efter at have siddet lidt ude ved bålet kunne jeg godt mærke min krop. Til trods for at jeg havde fået noget smertestillende og også drukket et par øl og noget mjød, så blev smerterne ikke væk. Det satte en smule dæmper på det hele for mig, men jeg forsøgte ikke at lade det gå mig alt for meget på. Da klokken var omkring halv to kunne min krop dog ikke mere, men det passede heldigvis også med resten af selskabet som også var ved at være klar til at gå i seng. Søndag morgen var utrolig smuk og med frost i luften. Mens huset langsomt vågnede blev der dækket morgenbord, spist og snakket og gårsdagens begivenheder blev vendt. Lidt efter lidt begyndte folk at tage afsted og også André, Flink og jeg måtte sige på gensyn. Jeg håber at fremtiden kommer til at bringe mig flere af disse oplevelser med Hefjendur, for de er for mig noget ganske særligt. Jeg føler det lidt som at komme hjem. Hjem til en familie jeg i en grad har savnet. Jeg håber at Byrjendur med tiden kan skabe samme fornemmelse. Jeg ved der er mange i Byrjendur som håber det samme, så kræfterne til at skabe denne stemning er i hvert fald til stede. Som jeg skrev så er 2018 fyldt med muligheder og chancer, vi skal bare turde gribe ud efter dem. Der er stadig lidt tid tilbage af 2017 og jeg har stadig meget jeg skal nå. I morgen skal jeg endnu engang til blót. Denne gang med André og to af hans medstuderende, der begge har vist interesse for asatroen, men som endnu ikke har valgt at tage troen helt til sig. André og jeg håber på at blótet kan være med til at give dem et indblik i hvad asatroen kan og forhåbentlig efterlade et positivt indtryk der kan give kraft til ny spiring. På Thorsdag, hvor det også er vintersolhverv, har jeg fødselsdag, så der kommer gæster på besøg til lidt mad og lagkage. Mellem jul og nytår står den på julefrokoster og familie besøg. Selvom jeg ikke vil være noget af det foruden så glæder jeg mig også en smule til vi når januar, for så kan jeg endelig sætte mig ned en dag eller to og bare slappe af. Slappe af vil jeg også gøre nu. Jeg vil nemlig hoppe i seng. Dagen starter tidligt i morgen. Du må sove rigtig godt og helende. Godnat. Alle fotografier har jeg selv taget.
0 Comments
Jeg har snakket og skrevet rigtig meget om det, men nu er det endelig sket. Byrjendur er født! Jeg har brugt søndagen og denne mandag på at fordøje lørdagens begivenheder, for der er virkelig sket meget. Ikke kun med hensyn til lørdagens aktiviteter men også inden i mig selv. Jeg ved næsten ikke hvor jeg skal begynde men jeg kan hurtigt få sat én ting på plads. Byrjendurs fødsels var en fantastisk god oplevelse. Hele sidste uge har været meget intens. Jeg har arbejdet på et projekt til Byrjendur som skulle bruges i lørdags og det blev heldigvis taget rigtig godt imod. Jeg skal nok afsløre hvad det er jeg har gået og nusset med, men det bliver til sidst i bloggen. Derudover blev planerne for spisning ændret til at blive holdt hjemme ved mig, så pludselig havde jeg en masse der skulle forberedes. Min dejlige André tog heldigvis fredagen fri så han kunne komme og hjælpe mig med at gøre klar. Uden ham var det ikke gået. Jeg er så taknemmelig for at jeg har ham. Og nårh ja, så valgte afløbet i køkkenet at stoppe til, om onsdagen og selvom jeg nu godt plejer at kunne få ordnet den slags ting, så ville den prop bare ikke flytte sig. Et hus fyldt med gæster og en stoppet køkkenvask var ikke lige til at overskue, men heldigvis kom min far lørdag morgen og ordnede det. Men det gav lidt ekstra travlhed og da de første Byrjendur folk ankom, kunne jeg godt lige have brugt fem minutter mere, men sådan var det nu engang. Men alt faldt på plads. Min far fik ordnet afløbet, jeg fik gjort mig færdig og de sidste ting blev handlet ind og selvom vi blev en smule forsinket så kom vi afsted. Turen gik først ud til Siggaarden for at besøge Starkad. Her fik vi en rundvisning i deres skønne hjem og jeg kan godt forstå hvorfor han er så glad for at bo hvor han gør. På Siggaarden mødte vi flere skønne Byrja folk og efter en lille kop kaffe gik turen i samlet flok ud til Frejlev skov hvor blótet skulle finde sted. Jeg kan ikke mindes at have været i Frejlev skov før, men det er bestemt et sted jeg skal hen igen. Et sted jeg vil anbefale alle som interessere sig lidt for Danmark, vores kultur og vores smukke fortidsminder. Skoven er fyldt med fortidsminder i alle mulige forskellige udformninger og størrelser. Det er det område i Danmark hvor der er den højeste koncentration af fortidsminder og der er vildt smukt. Det er så ærgerligt at der ikke er mere fokus på alt det Lolland har at byde på. Inden blótet gik vi først rundt og så en smule af de mange fortidsminder, vi tog en lille skål, hørte fortællinger knyttet til stederne og snakkede om løst og fast. Alle var i et fantastisk godt humør og man kunne virkelig mærke en god energi hos folk. Det var rigtig rart at gå rundt i skoven et stykke tid inden blótet. Det gjorde at jeg fik koblet mere af og mentalt bedre kunne stille ind på det åndelige. Naturen er helende og styrkende. En kraft man aldrig må glemme eller underkende. Efter et stykke tid begyndte at vi gå må Kong Grøns Høj. Her skulle blótet finde sted. Sædvanligvis vil jeg ikke fortælle om selve blótet. Det er ikke fordi der er super hemmeligt hvad vi sådan foretager os, men et blót skal opleves. Det skal føles, ikke kun på kroppen, men helt ind til ens kerne. Inden selve blótet gik vi alle hver til sit for mentalt at forberede os. Jeg går aldrig særlig langt væk fra stedet hvor vi skal blóte da jeg ikke vil bruge tiden på at gå rundt og "lede" efter et godt sted. Jeg fandt en træstup tæt ved højen og satte mig der med ansigtet vendt direkte mod en smuk skinnende Sunna. Et fantastisk syn at se hende skinne igennem træerne, at lyse bladene op i nuancer af guld og vise at hun endnu er med os, til trods for vinterens komme. Hun gav mig en fantastisk følelse i hele kroppen, mens jeg sad der på træstuppen. Jeg elsker det med at gå for mig selv inden et blót. Jeg har altid mediteret meget, så det at sætte sig ud i naturen og bare være er noget jeg har en del øvelse i. I lørdags følte jeg at tiden gik alt for stærkt. Jeg kunne sagtens have brugt længere tid på den træstup, men blótet ventede og jeg var spændt på hvordan det hele ville komme til at gå. Og det gik godt! Når man står i en cirkel med mennesker som man måske ikke kender så godt og hvor alt er nyt, der kan meget gå galt og man kan måske føle at blótet ikke er nær så kraftfuldt, men når man tænker på at det var vores første gang så gik det super godt. Under blótet blev mit projekt også afsløret. Måske er der allerede nogle af er der har gættet hvad det er jeg har lavet, men til de der ikke ved det, så har jeg graveret Byrjendurs drikkehorn. Det blev taget rigtig godt imod og jeg er glad for at jeg kunne se at mit arbejde i den grad er blevet værdsat. Det betyder rigtig meget. Hornet mangler endnu nogle små detaljer og til sidste skal det pudses grundigt op så det skinner smukt, men hornet er allerede ganske smukt som det er, lige nu. Hornet kan indeholde lidt over tre liter, så det har en vis størrelse og har da også været lidt af et projekt. Efter blótet gik turen hjem til mig. Jeg og André havde dækket op til alle og gjort klar til folk, så det eneste der skulle i gang var kullene på grillen og lækkert kød. Der blev snakket og hygget og jeg fik lært folk bedre at kende. Det var helt utrolig rart og for mig en vigtig del af en sådan dag. Vi snakkede om rigtig meget forskelligt og der kom også nogle gode idéer på bordet. Byrjendur har så meget godt at byde på og rigtig mange gode stærke kræfter at gøre brug af. Vi har så meget potentiale og jeg og André vil gøre alt hvad vi kan for at sikre os at det ikke går til spilde. Byrjendur skal skabe og bygge op. Vi skal starte med os selv. Fremavle vores stærke sider i hinanden og bruge det til at styrke Bryrjendur. Vi skal bruge vores energi, men også samtidig bevare den. Vores arbejde er kun lige begyndt, men jeg er slet ikke i tvivl om at Byrjendur kan blive noget særligt, noget stort. Da klokken var omkring tre om natten kunne mine små trætte øjne ikke mere og en god dag sluttede ved at snorke veltilfreds ved siden af den mand jeg elsker. Søndagen og mandagen er nu blevet brugt på at fordøje hele oplevelsen og der er blevet tænkt mange kreative tanker. André og jeg har siddet og snakket idéer og talt om hvordan vi hver især kan fortsætte med at bidrage til Byrjendur og gerne gøre mere. Vi har fået flere idéer som vi er sikre på kan være med til at gøre noget godt og så snart de er tænkt helt igennem og kommet godt på plads så bliver de sluppet løs i Byrjendur. Fremtiden kan bringe SÅ meget godt med sig. Nu er det ved at være sent. Jeg havde tænkt på at vente med at udgive indlægget her, til i morgen, men jeg kan mærke at jeg har brug for at slippe ordene fri her i aften. Jeg vil hoppe op under min dejlige dyne og falde i søvn til lyden af den sagte snorken fra min kat Duds. Jeg håber du må sove rigtig godt og at din søvn vil være helende og styrkende. Godnat <3 Gruppebilledet øverst er taget af Morten Tirssøn Mathisen. Logoet er også skabt af Tirssøn. Resten af billederne har jeg taget. |
Kategorier
All
Copyright © Louise Hladka. All Rights Reserved |