Det er ved at være et lille stykke tid siden at efterårret meldte sin ankomst, men for mig er der altid et specielt tidspunkt på året der én gang for alle, slår fast at nu er efteråret kommet og det er kastanjer. Ikke hestekastanjerne, men de ægte kastanjer som smager helt og aldeles vidunderligt. Jeg er så heldig at der ikke mindre end to kilometer fra hvor jeg bor er en gammel kastanje plantage som for mange år siden er blevet nedlagt, men nu er en del af den skov jeg bor ved. Det er en offentlig kendt hemmelighed at man kan samle kastanjer dér og hvert år, i efterårsferien kan man se den ene efter den anden gå rundt med numsen i vejret og samle de lækre kastanjer. Det er syvende år i træk at jeg er ude at samle. Jeg har også samlet da jeg var mindre, men ikke haft det som en fast tradition, som det er blevet i mit voksne liv. En tradition der for mig helt igennem bare betyder efterår, hygge og at julen nu for alvor er på vej. Sidste år slæbte jeg André med på hans første kastanje tur og heldigvis elskede han det, så i år har han været næsten lige så forventningsfuld som jeg. Han var noget ivrig efter at komme afsted tidligere på ugen, men jeg kender "mine" kastanjer og jeg vidste at hvis vi skulle have mulighed for at samle nogle af en hvis størrelse så skulle vi vente til sidste på ugen. André og jeg bor endnu ikke sammen, men vi havde heldigvis muligheden for at bruge hele efterårsferien sammen. Rigtig dejligt. Dog passer det ikke så godt i forhold til kastanjerne. De fleste tror at de skal samles i uge 42 og ja, der begynder de da at falde ned, men hvis du vil have de store flotte kastanjer så skal man vente en uge mere, nogle gange to afhængig af hvordan sommeren har været. Så jeg trak den så længe jeg kunne og i går tog vi så afsted, begge spændte på hvor gode kastanjerne i år er blevet. Jeg skal lige hurtigt sige at af en eller anden uforklarlig årsag er de fleste af billederne blevet meget rystet og slet ikke så klarer som de plejer. Oven i det så er nogle også taget i tusmørke hvilket ikke gør det bedre, men jeg håber stadig du kan fornemme stemningen gennem billederne. For at komme ned til kastanjerne gik vi igennem skoven og nød begge det smukke efterår. Især de mange svampe som i år, virkelig har fået fantastiske betingelser. Svampen på billedet her oven over havde en hat der var på størrelse med min hånd. Disse svampe finder jeg ofte i det samme skovstykke. De er så smukke. Jeg mener de hedder parasolhatte. Der findes hvis forskellige slags parasolhatte, men jeg er endnu ikke den store svampekender, selvom jeg bliver bedre for hvert år der går. Billedet til venstre, af svampen, blev meget sløret, men jeg er helt vild med den måde skoven, i baggrunden set ud. Det fanger mig bare det billede. Ikke langt fra den smukke svamp begyndte vi at kunne se spor af kastanjerne, men fortsatte et lille stykke frem for at komme hen til de træer der giver bedst. Det var tydeligt at vi ikke havde været de eneste der havde haft idéen at samle kastanjer. Der lå masser af åbne skaller i bunker, men skoven er gavmild og vi havde ingen problemer med at finde flere. Jeg var overrasket over hvor mange der allerede nu havde en fin god størrelse, men året har ikke kun været godt for svampene, også træerne har nydt godt at den våde sommer, og det kunne man virkelig godt se på kastanjerne. Selvom der var mange med en fin størrelse så er de helt store endnu ikke begyndt at falde, men det gør de forhåbentlig i næste uge. Efter at have samlet i nogle timer, begyndte mørket at trænge sig på og vi begyndte at pakke sammen og gøre klar til at gå hjemad igen, men inden vi gik ville jeg gerne vise André nogle af de mange gravhøje der findes i skoven. Jeg ved der i hvert fald burde ligge 16 stykker og de fem af dem ligger meget, meget tæt på kastanjerne. Der er som sagt fem høje. Den største og højeste ligger i midten, mens de fire andre ligger rundt om, ganske tæt på. Det er svært at tage billeder af dem gennem træerne og det er ikke mulig at fange dem alle på ét billede, men med så meget andet så skal de opleves. På vej hjem kunne vi fornemme på lyset at solen var på vej ned, og da vi endelig var vel hjemme var tusmørket ved at blive fordrevet af nattens mørke, som i denne tid kommer alt for tidligt. Vi var begge trætte da vi kom hjem og jeg kunne især mærke min krop. Selvom turen var kort så var det alligevel ganske krævende og min gigt var ikke glad for det, men jeg er ikke altid god til at lytte til hvad min krop kan og vil, for jeg hader at blive begrænset. Jeg ved dog at det ender med at bide mig i måsen i sidste ende og jeg har da også haft svært ved at gå rundt i dag. Men sådan er det at være stædig. Hehe. I går havde ingen af os lysten til at rense og ordne kastanjer efter at vi kom hjem. Det var vores sidste aften sammen i et stykke tid, så den blev i stedet brugt på at være sammen og se lidt Black Adder. Bare ren hygge. André var desværre nød til at tage hjem allerede i formiddags, men det gav mig til gengæld muligheden for at få renset og ordnet de mange kastanjer. Vi har en intern konkurrence kørrende, hvor der er to kategorier vi dyster i. Den der finder den største kastanje og den der samler flest, målt i kilogram. I år har André indtil videre fundet den største, som er på 11g, hvilket ikke er stort i forhold til dem der er at finde i næste uge. Mens jeg har fundet flest. Men sæsonen er kun lige gået i gang så der er masser af muligheder for at det kan nå at ændre sig. Hihi. Hvad der skal ske med kastanjerne er jeg ikke helt sikker på andet end at de skal bruges i maden, syltes, spises som snack og nogle skal gemmes til spiring. Jeg skal nok når at finde på en masse ting de kan bruges til og jeg kan set ikke vente. De smager bare SÅ godt. Jeg håber at jeg kan nå ned at samle flere kastanjer i løbet af ugen, men min travle oktober fortsætter. Jeg har to artikler jeg skal have skrevet til Vølse. Dem går jeg i gang med her om lidt og så skal jeg have malet et maleri som også skal bruges til Vølse. Sidst på ugen skal jeg være med til at renovere en helligkilde, på Møn, så der er masser at tage sig til denne uge. Og jeg SKAL nå det hele. Som jeg skrev i et tidligere indlæg så vil jeg i løbet af ugen præsentere jer for et gæste indlæg af den kære og utrolig intelligente Ørum. Det handler om nordisk hedenskab og politik, et rigtig spændende emne. Nå, nu må jeg hellere se at få kigget på de artikler. Lidt god musik er altid inspirerende at skrive til, jeg synes derfor at du skulle hører et af de numre som jeg i øjeblikket virkelig nyder at lytte til også mens jeg skriver. Jeg håber du må have en rigtig god Søndag aften og at du kan lide musikken som mange vil mene nok er lidt speciel. År og fred Alle fotografier har jeg selv taget.
0 Comments
Leave a Reply. |
Kategorier
All
Copyright © Louise Hladka. All Rights Reserved |