Den her weekend har være lidt mere end bare ekstra god. Jeg synes ikke jeg har lavet andet end at smile og grine hele weekenden og så er det sket i det bedste selskab. Fredag aften kom André hjem til mig og hold nu op hvor havde jeg savnet ham og han mig. Vi hyggede os hele aftenen med god mad og en tur ud i haven for at kigge på stjerner, men da vi skulle tidligt op næste dag, måtte vi gøre aftenen kortere end vi havde lyst til. Men sådan er det når man gerne vil afsted til Hedensk Julemarked. I denne weekend har der nemlig været Hedensk Julemarked. Der har været åbent både lørdag og søndag, men vi valgte at tage afsted i går, lørdag. Vi ankom lidt efter åbningstid og straks vi kommer ind møder vi det ene velkendte ansigt efter det andet og der blev udvekslet mange krammere. Det er bare så dejlig en fornemmelse at blive taget så kærligt og varmt imod af så mange forskellige skønne mennesker. Efter vi havde fået sagt hej til de fleste, begyndte vi ellers at gå rundt til de forskellige boder. Der var rigtig mange spændende ting og meget smukt håndværk i mellem. Der var også rigtig mange ting som gav gode idéer til egne kreative projekter og det var en fryd at kunne snakke med de mange der stod bag boderne, høre dem fortælle om deres ting og stolt vise deres kreationer frem. Jeg er helt vild med sådan noget. På programmet for lørdag var der 2 foredrag, begge af Tirssøn og selvfølgelig skulle både André og jeg da med. Man kan aldrig få for meget viden og slet ikke når det kommer til hedenskab, i særdeleshed asatroen. Det første af hans foredrag handle om Julen. Julen er i den grad hedensk og det fik Tirssøn også formidlet rigtig godt. Det var et meget givende foredrag og jeg fik lært nogle nye ting. Også ting jeg vil tage med mig og bruge mere aktivt fremadrettet. I mellem de to foredrag blive der tid til endnu engang at gå lidt rundt på markedet og få hilst på folk. Vi var også forbi Ing.Borg og få lidt at spise, hvilket i den grad var tiltrængt. Især for André. Jeg er nogle gane i tvivl om hvorvidt han kan blive mæt, eller om han bare altid går rundt og er sulten. Hehe. Spise, det kan han i hvert fald, men han er også en aktiv mand, så der skal noget energi til. Da vi kom indenfor igen var der kommet endnu flere dejlige mennesker og vi fik snakket, hygget og grint. Der går heldigvis ikke så længe før jeg skal ses med mange af dem igen, for den 9. december skal Byrjendur fødes. Jeg skal nok på et senere tidspunkt lave et opslag omkring Byrjendur og forklarer nærmere om os, nu da jeg efterhånden har nævnt Byrjendur så mange gange. Men det er et andet indlæg jeg udgiver her i starten af december, så i må vente lidt endnu. Foredrag nummer 2 handlede om Tyr dyrkelsen i Danmark gennem tiderne. Tirssøn kom virkelig ind på noget spændende her og jeg fik utrolig meget rig information. Skulle du på et tidspunkt få muligheden for at deltage i et af Tirssøns foredrag så gør dig selv den tjeneste at deltage. Den mand er så fyldt med viden at jeg slet ikke kan forstå hvordan han kan rumme det hele. Efter det sidste foredrag gik vi endnu en runde. Vi fik købt hver et krus, André og jeg. De er super flotte! og jeg er meget glad for mit. Sammen med kruset fik vi også noget røgelse der dufter helt fantastisk. Det glæder jeg mig til at bruge, men det skal bruges til et af vores ritualer, så jeg må have lidt tålmodighed endnu. Ikke en af mine stærke sider. Hehe. På markedet fik jeg virkelig mange idéer og blod på tanden til selv at have min egen bod, til næste år. Det har virkelig været en god oplevelse og jeg kan i den grad anbefale alle at tage afsted næste år. Der var mange gode boder og der var meget forskelligt at kigge på. Menneskene var utrolig søde og det at få mødt så mange kendte ansigter og ja også få snakket med nye var SÅ dejligt. Det har virkelig været en af de bedste lørdag længe. Lørdagens glæder fortsatte selv efter vi havde sagt farvel til alle og var på vej hjemad i bilen. André fik et opkald hvor vi blev inviteret til Hefjendurs Juleblót. En af vore kære venner havde desværre måtte melde fra, men det gav plads til at både André og jeg kunne komme med og vi glæder os begge helt vildt. Det er altid en virkelig god oplevelse af blóte med Hefjendur. I dag har været dejligt afslappende. Det var egentlig meningen at André skulle have været tidligere afsted men planerne ændrede sig og han blev helt til aftensmad. Vi har selvfølgelig fået testet vores nye krus og hold nu op hvor er de lækre. Andrés er det blå, med valknuden. Et rigtig mandekrus og mit er det med Thors hammeren. Et rigtig kvindekrus. De er bare så perfekte. Det er ikke så tit at jeg føler jeg har haft SÅ god en weekend. Det var i den grad tiltrængt. Jeg håber også at du har haft en dejligt weekend. Måske du også har været på Hedensk Julemarked? Til jer der er læsere af bloggen som var henne og sige hej, så var det rigtig rart at møde jer. Det betyder meget. <3 Nu vil jeg nyde en kop god te i mit nye smukke krus, til lyden af vinden der rusker i det hele uden for. Ha en rigtig dejlig aften. Alle fotografier har jeg selv taget.
2 Comments
Casper Loke
19/11/2017 20:34:25
Ihhh det lyder som et hyggeligt og vidensrigt marked, håber jeg engang får tid.
Reply
Louise Hladka / Friggs Datter
19/11/2017 21:01:11
Hej Loke.
Reply
Leave a Reply. |
Kategorier
All
Copyright © Louise Hladka. All Rights Reserved |