Tre gange om året afholder åndsfællesskabet Hefjendur (asatro) vandringer på Gudernes Stræde. Sommervandingen er den absolut hårdeste og længste. Ruten er på omkring 64 km og bliver gået på ca. 12 timer inkl. pause. André og jeg var begge med på forårsvandringen som kun var på 38 km og i et helt andet tempo. Det var en rigtig fed oplevelse med skøn natur, mange spændende ting at se og godt selskab, så efter den gode oplevelse besluttede vi at vi også ville prøve kræfter med sommervandingen. Jeg har på intet tidspunkt været i tvivl om at André nok skulle klare turen, men især på grund af det høje tempo var jeg ikke overbevist om at jeg selv ville kunne gennemfører. Men jeg har det sådan at det er bedre at møde op og prøve end bare at blive væk. I lørdags kom så dagen hvor der skulle vandres. Vi stod møj tidligt op. jeg nåede kun at få tre timers søvn, men vi kom afsted til tiden og det var det vigtigste. Hele vejen til Mosede Fort fulgte Sunna os på vej. Når man får en sådan hilsen med på vejen ved man at det kun kan blive en god dag. Da vi alle var samlet gik vi ned til start punktet ved stranden. Og sådan blev holdet. Alle der havde tilmeldt sig dukkede op. Det var kun Staal jeg ikke havde mødt før, resten var kendte ansigter. Vi syv på billedet var dem der gik, men holdet bestod af to mere. At gå en sådan tur uden følgebiler er en helt elendig tanke, så uden Mortensen og Søn havde vi aldrig klaret den. Det bedste hold af følgebiler nogensinde. Og tjek lige deres t-shirts. De er da for fede! Er helt vilde med dem. Det er Palle (til venstre) som har designet dem. Glæder mig til at se hvad han ellers finder på. Efter en skålrunde, blev timeren og kilometertælleren sat i gang og rask afsted det gik. Alt for rask. hehe. Jeg havde hele tiden frygtet tempoet. Jeg går ikke særlig stærk. Selv den gang jeg var konkurrence svømme og i god form gik jeg ikke særlig stærkt, så der gik ikke længe før jeg godt kunne mærke at det her ville jeg ikke kunne holde til. Men jeg kunne jo lige så godt bare gå så langt som muligt først. Suk. Det blev ikke langt. Normalt når jeg er ude at gå længere ture, så kommer jeg altid tape på fødderne for at undgå vabler. Dem får jeg nemlig uhyggelig nemt. Den tape jeg normalt bruger var udsolgt og jeg har ikke kunnet finde den andre steder, så jeg blev nød til at købe et mærke jeg ikke kendte. Det var ikke en god løsning for efter bare 10 km måtte jeg stoppe fordi jeg havde fået to kæmpe vabler i svangen på hver fod. Et sted jeg ellers ALDRIG får vabler. Suk.. Havde nu håbet på at kunne nå bare en smule længere end sølle 10 km. Nå, men rask afsted det gik for de andre. Tirssøn og Axel satte helt fra start fut under fødderne og var ret hurtigt ude af syne. Det viste sig senere at Tirssøn forsøgte at slå rekorden hvilket han gjorde. Han fik gået ruten på 10 timer og 15 minutter. Det er lokesparke mig sejt gået. Så sejt.! Noget der gør gudernes stræde helt speciel er den enormt smukke natur og de mange fortidsminder man kommer forbi. Det er virkelig en smuk rute. Hvis man synes at 64 km er lige voldsomt nok at gå så kan ruten heldigvis deles op i flere små bidder og der findes også flere afstikker ruter, man kan tage. Denne gang fik jeg ikke set helt så meget af den smukke natur fordi jeg kørte rundt med Michael. Men det var vældig hyggeligt og vi havde nogle gode og spændende snakke. Når vi engang i mellem gjorde holdt for at vente på vandrene kunne vi gå ud og nyde den smukke natur lidt. Da et godt stykke af ruten var tilbagelagt var der i alt tre der var faldet fra. Tirssøn var næsten i mål da de sidste tre seje vandrede var nået til punktet med den smukke Vandre Bøg. En kæmpe bøg der står på toppen af en bakke, hvorfra man har den skønneste udsigt. Men som det kan ses på billedet ovenover så var der mørke skyer på vej og rigtig nok. Inden længe så stod det ned i stænger. Hold nu op hvor det regnede. Men de sidste tre vandrere fortsatte ufortrødent og det var da helt igennem fantastisk. Heldigvis stoppede regnen og Bifrost viste sig og gav ny energi til alle. Og de kom sgu i mål. Til trods for hvad andre havde forventet kom de i mål og endda på en rigtig fin tid. Virkelig sejt gået. Jeg er så stolt af min skønne kæreste. At gå Gudernes stræde er i den grad et offer og et bevis på viljestyrke og vedholdenhed. Jeg er helt overbevist om at de ofre der blev givet i lørdags er blevet hørt og taget godt imod. Traditionen tro sluttede vi vandringen på Sukkenes Bro, med en lille skålrunde og en tak til alle og opløftende ord. Næste vandrig er i september. Her er det kun det halve af ruten der bliver gået og i et helt andet tempo. Jeg skal helt sikkert med og denne gang bliver det med det rigtige plaster. Ikke flere kæmpevabler til mig. Og husk at der i dag er fuldmåne på en mandag (månedag). Så brug energierne og mærk kræfterne. Ha en rigtig dejlig dag derude. Alle fotografier har jeg selv taget, med undtagelse af to. Henvisning til øvrige fotografer findes under billederne. Endnu engang tak for lån.
0 Comments
Leave a Reply. |
Kategorier
All
Copyright © Louise Hladka. All Rights Reserved |