Klokken er allerede mange og det er blevet alt for sent at jeg har sat mig ned for at skrive den her blog, men nu kan jeg ikke vente længere. Til trods for sygdom og at jeg har været på sygehuset hele dagen (intet alvorligt, bare røntgen og medicin) så vil jeg så gerne fortælle jer alle, om weekendens blót og hvordan det hele gik da Guðavík for alvor blev født. Lørdagen startede alt for tidligt. For at kunne nå til Lejre i ordentlig tid måtte vi allerede ud af døren halv ni og der var en MASSE vi skulle nå inden dagens rejse begyndte, men til trods for travlhed så nåede vi den første bus og var vel afsted. Da vi ankom til Lejre blev vi hentet af Michael som kørte os ud til Øm Jættestue hvor blótet skulle finde sted. Her mødte vi Helle, som er Michaels kone, Palle der er bror til Helle og Smed som er far til Helle og Palle. Jep, en stor dejlig familie. Efter ankomst blev vi vist rundt på området og vi var da også oppe i jættestuen, som ikke blot var smuk og imponerende men som også var hjem for en familie af snoge. Jeg så to. En hel lille en (den der er på billedet oven over) og en større. De lå begge og gemte sig imellem stenene inden i jættestuens kammer. Lørdagens blót var specielt på mange måder, men især var det specielt af to årsager. Guðavík skulle fødes, men også vi, der er en del af Guðavík, skulle stå prøven som forrettere. Slet ikke nervepirrende, nej nej. Hehe. Min rolle var ganske lille. Jeg var blevet udvalgt til mjødmø, noget jeg faktisk rigtig godt kan lide at være, men samtidig følte jeg også at min rolle var lidt mere end det, da jeg også skulle stå ved siden af Palle og på den måde være med til at støtte ham hvis der skulle være behov for det. Palle skulle sige mest og være den der styrede slagets gang, så skulle han blive nervøs var det min opgave at støtte ham. Det følte jeg i hvert fald og jeg håber også at han følte at jeg var der for at støtte ham. Selvom alle nerverne sad uden på tøjet for os fire der skulle forrette blótet, var humøret stadig højt og der blev i den grad hygget mens vi gik og gjorde klar til at de mange mennesker skulle ankomme. Også blót pladsen blev gjort klar og efterhånden som folk begyndte at ankomme blev nervøsiteten større og større. Da alting var klar, bålene tændt og alle mand ankommet, kaldte vi sammen til blót. Som jeg plejer at skrive vil jeg endnu engang ikke fortælle om selve blótet, da det er forbeholdt de der har der. Til dig der sidder derude og ærgre dig over at jeg ikke vil fortælle om diverse blót så har jeg tænkt på, at jeg på et tidspunkt (hvornår ved jeg endnu ikke) vil skrive, sådan overordnet hvordan et blót eventuelt kunne foregå. Der er rigtig mange måder at gøre tingene på, så der er intet der er rigtigt eller forkert kun noget der føles bedre end andet og det er jo som vi ved, ganske individuelt. Men selve blótet gik godt. Jeg havde kun en enkelt ting jeg ville have ændret, men det hørte til småtings afdelingen, så jeg vil mene at vi godt kan være blótet bekendt. Jeg er især stolt af Palle som jeg ved var noget nervøs, men nu var han også hoved forretter under blótet, så jeg kan godt forstå hvis han var nervøs. Det gik skidegodt Palle. Og det samme gælder resten af Guðavíks kerne. I gjorde det så godt <3 Efter det veloverståede blót var det tid til at slappe lidt af og få snakket med de mange gæster. Ikke mindst at få spist noget god mad. Helle havde lavet mørbradgryde og det smagte super godt. Endnu engang tak for mad Helle. I løbet af aftenen blev skygerne lange og de mange horn begyndte at går rundt. Til Guðavíks fødsel havde jeg lave to graveret horn og jeg glæder mig til at vise dem frem for dig. Jeg regner med at lave et mini blog indlæg omkring hornene for hvis jeg selv skal sige det så er jeg en smule stolt af dem. Men indtil da må i tænke jer til dem. Hehe. Hornene gik rundt, skyggerne blev lange og humøret var højt. Tusind tak til alle jer der var med. Det var helt fantastisk og i er som altid dejligt selskab. I er i den grad værdsat! Det håber jeg at i ved. Da aftenen gik på hæld begyndte vi der var tilbage at pakke sammen og da hele lejren var pakket væk gik turen ellers mod Fort Karlslunde hvor min elskede André og jeg havde fået lov til at være natten over. Søndag morgen stod på lækker morgen mad i hele familien Mortens selskab og hvor var det dejligt. I skal have så mange tak fordi i er dem i er og selvfølgelig også fordi vi måtte blive natten over og dele en søndag morgen med jer. I skønne mennesker. <3 Resten af søndagen stod på togtur hjem og da vi endelig landede i hjemmelige omgivelser stod den på ren afslapning og tidligt i seng. Weekenden har virkelig været skøn og jeg jeg glæder mig allerede til hvad der skal ske ude i fremtiden. Byrjendur skal fødes og Guðavík har mere hævdende arbejde i vente. Fremtiden tegner godt. En anden ting fremtiden også bringer er en gæsteblogger, her på bloggen. Jeg er blevet spurgt, af et af de klogeste mennesker jeg kender, om han ikke måtte sende mig et indlæg til bloggen og jeg glæder mig til at kunne præsentere Ørum og hans klogskab i et af de nærmeste indlæg. Jeg vil endnu engang beklage at jeg her på det sidste har været så stille på bloggen, men det ændre sig forhåbentlig igen da jeg nu har en smule mere tid mellem hænderne. Jeg håber at i vil få nogle dejlige timer af det der er tilbage af denne Tyrsdag og hvis i først læser dette i morgen håber jeg at vi vil få en god og berigende Odinsdag. Hævd dem du elsker, hævd dem der tæller og hav' Norden i dit hjerte. F&M Alle fotografier har jeg selv taget.
0 Comments
Leave a Reply. |
Kategorier
All
Copyright © Louise Hladka. All Rights Reserved |