Etnopluralisme = Multikultur

​Så kom 2018 og som planlagt gik de første dage med ren afslapning. Det har været SÅ tiltrængt.
Hele sidste uge valgte jeg at holde fri her fra bloggen, men det betyder ikke at jeg ikke har tænkt over hvad jeg skulle skrive om. Faktisk har jeg skænket det en hel del tanker, for det er et emne jeg længe gerne har ville skrive om, nemlig etnopluralisme.

I dag handler alting om at vi skal give plads til hinanden. Vi skal leve i et multikulturelt samfund, hvor der skal stuves så mange forskellige kulturer ind under et tag som muligt. Det er i hvert fald hvad vi hele tiden bliver bombarderet med i medierne, og sige man noget der det mindste imod dette, så er man pludselig et dårligt menneske, og hvem har da lyst til at være det?
Men er det nu også det der giver multikultur? Er det virkelig det der gør folk lykkelige og skaber et trygt samfund? Hvis du spørger mig er svaret kort og godt NEJ.

​Alle lande har op i gennem tiden forsvaret sig selv og deres ret til at være lige netop det folkeslag de er. Det kan vi se så langt tilbage i historien som øjet rækker, men i nyere tid er der kommet en skævvridning af hvordan man ser på sig selv, ikke kun som individuelle mennesker men også som et samlet land.
På en eller anden måde er der nogle der i gennem længere tid har bildt os ind at vi er forkerte på den og den måde vi gør tingene på ikke er rigtige. Løsningen er derfor at vi skal berige vores egen kultur med andres og hvis vi er rigtig dygtige skal vi helst glemme vores egen kultur for til sidst helt at blive opslugt. Men hvorfor pokker er vi hoppet på den?

​Det er heldigvis ikke alle der er faldet for dette multikulturelle hel, men der er desværre flere end jeg bryder mig om, som tillader at dette sker. Og hvad er det så der sker? Hvis du spørger mig så er det en direkte undergang for alt hvad der hedder vestlig kultur og tryghed.
Der er efterhånden en del eksempler rundt om i Europa (Sverige er nok et af de værste steder) hvor man har åbnet op og inviteret alle mulige fremmed folkeslag ind over grænsen i multikulturens navn, men i stedet for at se denne smukke opblomstring af forskellige kulturer under ét tag, så er der blot sket en stigning i vold, og det oprindelige folk er blevet presset væk eller er direkte flygtet fra områder. Mange steder er der ikke længere sikkert at færdes og typisk ser man at der IKKE er blevet plads til flere kulturer der respektere hinanden, men i stedet så er de indfødte blevet fejet ind under gulvtæppet og erstattet af en anden meget fremmedartet kultur.
Det menneske der ved sine fulde dem kalder dette for integration, multikultur eller "den eneste vej frem" burde virkelig skamme sig!

​Jeg må vel hellere skynde mig at sige at jeg INTET har imod andre kulturer eller hudfarver. Faktisk ønsker jeg at vi skal skabe en masse diversitet og at jordens mange kulturer og folkeslag skal have lov til at blomstre. Og det er her etnopluralismen kommer ind.
Hvis du tager alle regnbuens smukke farver, så er de hver for sig fantastiske, men blander du hele molivitten sammen, så kan de fleste nok huske fra de spæde formningstimer i skolen, at man bare ender ud med en stor kedelig brun eller grå klump som der ikke er megen skønhed i.
Etnopluralismen vil skabe og bevare farver. Det handler om at hylde forskelligheden og mangfoldigheden.
Ved at hvert land bevare og støtter sit eget folk og deres måder at leve og tro på, samt at hvert land ikke forsøger at presse deres egen kultur ned over hovedet på andre lande, så kan vi lige pludselig skabe en masse farver. 

Det er endnu engang vigtigt at nævne at dette ikke betyder at der er nogle der er bedre end andre og blot fordi man kan lide sig selv betyder det ikke at man hader alle andre! Det er helt i orden at være glad for sit eget land, folkeslag, kultur eller tro. Det må man aldrig holde op med.

​En historie jeg ofte kommer til at tænke på er den om backpackeren der tager ud i verden for at komme helt ind i junglen og opleve de indfødte.  Ind til små stammer som endnu ikke er ødelagte af turisme. Helt ind til det ægte og uberørte. Men da rejsen er slut tager selv samme backpacker hjem og forkaster sin egen kultur og fortælle til alle der gider at lytte at det er forkert hvis man er stolt af sit ophav, holder fast i traditioner og hvis man har fædrelandskærlighed.
Hvorfor ikke selv skabe det ægte og bibeholde de uberørte? Hvis alle lande gjorde det ville det da også være en langt større fornøjelse at besøge disse lande.

Etnopluralisme er den måde menneskeheden har gjort tingene i årtusinder og det har fungeret og bragt os meget langt på kort tid. Men af en eller anden årsag vil vi nu ødelægge det for os selv.  Når jeg kan se hvordan mit kære Danmark gang på gang lukker folk ind som direkte siger at min tro på de nordiske guder, min leve måde, ja selv mit tøj gør mig til et undermenneske, så bliver jeg ærlig talt sur og frustreret. Jeg bliver især frustreret når jeg af andre danskere får at vide at jeg bare må rette ind og give plads til selv samme mennesker som mener jeg intet er værd. Det giver igen mening og det skaber flere gnidninger end hvad godt er.

Jeg vil ikke gå på kompromis med den person jeg er, min tro eller mit land. Det samme ønsker jeg heller ikke andre lande gør, men vigtigst af alt så skal vi ikke presses til at acceptere kulturer der er os fremmede. Vi danskere skal heller ikke forsøge at gøre andre lande danske, som vi f.eks. forsøgte med Grønland. Det var noget skidt og det endte ikke godt for det grønlandske folk. Vi er nød til at lære af vores fej og ikke blive ved med at begå dem.

Der er heldigvis flere og flere der er ved at få øjnene op for at multikultur er ingen kultur og for at blive trygge i et land kan man ikke lukke alle og enhver ind. I min verden er etnopluralisme helt klart vejen at gå hvis vi skal opnå stabilitet og en tryg fremtid til vores børn og børnebørn. Det er deres fremtid vi på uansvarlig vis er ved at kaste i grøften hvis udviklingen fortsætter mod multikulturen.

​Du behøver ikke at være enig med mig i dette, det forventer jeg slet ikke, men jeg håber om ikke andet at det har givet dig lidt stof til eftertanke.

Dette blev årets første blog men bare rolig der kommer til at komme mange flere, men nu vil jeg hoppe videre med lidt nålebinding.
Jeg vil slutte bloggen med et rigtig fint citat fra Generation Identity som meget kort beskriver etnopluralisme så fint.

There is no white, black, or any other supremacy. All humans are of equal value but we are not all the same and we are proud of our own characteristics just as we respect those of others.

Ha en rigtig dejlig aften.

​​​​​​Alle fotografier har jeg selv taget. De blev taget på en lille gårtur her i weekenden. Skønt kulden endelig er kommet til Danmark <3