Tiden flyver afsted og det er nu en måneds tid siden mit sidste indlæg. Det her indlæg har været halv færdigt siden maj, men alligevel har jeg ikke kunne samle mig om at få det udgivet. For tiden føler jeg mig meget træt og jeg kan mærke at jeg er nød til at økonomisere med min energi. Lysten til at skrive, skabe eller lignende er heller ikke overvældende, hvilket jeg finder utrolig frustrerende. Jeg kan tydeligt mærke hvordan min graviditet går ind og påvirker disse ting. Jeg tænker dagligt på bloggen her og tænker tit på nye ting jeg ønsker at skabe eller ting som jeg gerne vil lave inden den lille trold kommer til verden, men så snart jeg har tiden bliver jeg ofte overmandet af træthed. Jeg har før haft sådanne perioder grundet min gigt og jeg synes altid at det er svært at acceptere at jeg ikke kan de ting jeg gerne vil, at energien ikke er den samme, eller at jeg direkte må vælge en masse fra, som jeg ellers ikke ville have problemer med at lave. De sidste fem år har jeg ønsket at blive mor og lige så dejligt det er at kunne mærke den lille sparke lige så frustrerende er det ikke at have kontrol over min krop og energi. Jeg vil ikke undværre denne rejse for noget og jeg er så utrolig lykkelig over at være gravid, men det er altså ikke alt ved en graviditet som er nemt. Jeg er især ked af at bloggen her har lidt så meget på grund af de mange forandringer der sker lige for tiden. Bloggen er på mange måder et frirum for mig og jeg nyder virkelig at fortælle om de mange oplevelse og glæder som især asatroen har givet mig og bliver ved med at give mig. Jeg har så meget jeg gerne vil dele med dig, så meget jeg gerne vil fortælle og snakke om. Min energi skal nok komme tilbage og jeg stopper ikke med at dele mine tanker og oplevelser, jeg må nok bare erkende at tingene lige for tiden må foregå i et andet tempo. Fordi det er så længe siden jeg burde have skrevet dette indlæg og fordi der er sket så meget siden sidst, kommer der her en kort gennemgang af Gudinde optoget, da jeg virkelig synes det fortjener at få noget opmærksomhed. Det var nemlig en rigtig god oplevelse og noget jeg glæder mig til bliver gentaget næste år. Samtidig vil jeg også gerne fremhæve de mange gode billeder som Hans Henrik Nielsen har taget under arrangementet. Det er også de billeder som er blevet brugt til forsiden og bagsiden af Vølse, samt til artiklen inde i bladet. Men inden jeg begynder at fortælle vil jeg lige hurtigt komme med en lille oplysning, da jeg i sidste indlæg fik et spørgsmål ang. André. Jeg blev spurgt hvorfor kalder jeg min kære dejlige mand for André, her på bloggen. Til dig som kender os fra diverse grupper, arrangementer m.m. vil nemlig vide at André normalt bliver kaldt Sigtyr, som er hans mellemnavn. Det har skabt lidt forvirring, at han ikke også bliver kaldt Sigtyr her på bloggen. Da jeg for snart et år siden begyndte bloggen, spurgte jeg André/Sigtyr hvad han gerne ville kaldes og han valgte André, men meget er sket siden og for at gøre op med forvirringen vil jeg fra nu af kalde André for Sigtyr. Det har han sagt god for. Det hele foregik jo tilbage i starten af maj. Da Sigtyr og jeg endnu ikke har bil og derfor skal med det offentlige, ville det blive besværligt for os at komme frem i ordentlig tid, til gudindeoptoget. Vi fik derfor muligeden for at overnatte hos Wowern og Bjarne. Det er Wowern som er en af de helt store kræfter bag optoget, som blev arrangeret af HeOF. Hun er en utrolig skabende kraft og god til at få fuldført ting. Hun er en power kvinde som jeg i den grad er kommet til at holde af og som jeg har meget respekt for. Om lørdagen hentede Wowern og Bjarne os i Næstved og vi tog derefter på tur for at opleve nogle af de fantastiske smukke omgivelser som de bor i nærheden af. Det var rigtig spændende at se og der blev snakket en masse. Om aftenen var jeg nød til at sætte mig til at arbejde på den kjole som jeg skulle bærer til optoget. Jeg var bagud og manglede endnu at sy nogle af stykkerne sammen. Alt i mens jeg syede sad vi alle og snakkede. Det er første gang jeg sådan rigtig har haft tid til at tale med Bjarne og det var dejligt at lære ham bedre at kende. Tidligt næste morgen gik turen mod Fyn, nærmere bestemt Frøbjerg Bavnehøj. Der gik ikke længe før folk begyndte at dukke op og stille og roligt gik de forskellige i gang med at pynte hestevognen og gøre alt klar. Der blev snakket og hygget og det var dejligt at få hilst på kendte ansigter, men også at få hilst på nye. Det at komme ud og møde andre asatroende, hedninge, soldyrkere eller hvad de forskellige nu ønsker at blive kaldt, har virkelig været en stor berigelse for mit liv. Det sammenhold jeg oplever og de stærke venskaber man bygger kan jeg slet ikke beskrive hvor givende og vigtige de er, i hvert fald for mig. Jeg kan kun anbefale dig at komme ud til de forskellige arrangementer. Det er så givende og jeg føler virkelig at folk er gode til at tage imod nye ansigter. Denne dag var det utrolig dejligt at have kendte ansigter omkring mig fordi jeg må indrømme at jeg var lidt nervøs. Min rolle i optoget var nemlig at agere Nerthus. Det betød at jeg på mange punkter skulle være centrum for en masse opmærksomhed og det må jeg indrømme at jeg ikke er så god til. Samtidig skulle jeg også være med til en del af udførelsen af ritualet, hvilket jeg heller ikke er så trænet i, men det hele gik heldigvis godt. Da vognen var fint pyntet op og tiden var ved at være inde til selve optoget, blev vi alle samlet for at lære en lille hyldest sang til Nerthus. Det tog lidt tid at få styr på sangen, men til sidst gik det. Efter den sidste information var givet blev jeg guidet op i hestevognen, som nu var blevet spændt for hesten Freja, hvor jeg skulle sidde sammen med alfebørnene. Alle andre dannede en lang hale efter vognen og begyndte at tromme og rasle mens optoget stille og roligt satte i bevægelse. Da jeg sad der i hestevognen havde jeg et godt udsyn over hele optoget og det var virkelig flot. Især var det rigtig dejligt at se at flere havde klædt sig på til lejligheden, både med blomster, smukke kjoler og andre fine ting. Det var virklig med til at skabe en god stemning. Da hestevognen havde kørt en stykke med optoget bagefter, standsede den for foden af Frøbjerg Bavnehøj. Hele optoget samledes derefter omkring vognen og begyndte igen at synge hymnen til Nerthus. Sigtyr, som skule agere hedensk præst/tjener gik hen og hjalp mig ud af vognen. Herefter blev vi stående lidt, mens folk sang og derefter begav vi os langsomt op af Frøbjerg Bavnehøj. Det var på toppen af bakken at ritualet skulle udføres. Da vi nåede toppen gik Astrid ind foran Sigtyr og jeg og begyndte at sprede blomster ud foran os, mens vi gik rundt i en cirkel med-sols, indtil alle havde stillet sig i cirklen. Til sidst gik Sigtyr og jeg hen og stillede os i nord. folk sang stadig videre og da alle havde fundet deres plads og havde trukket vejret gik Sigtyr og jeg ind i midten af cirklen. Her tog jeg sløret af ansigtet og Sigtyr begyndte at lave en rituel rensning med røgelse. Da han var færdig løftede jeg armene for at få folk til at holde op med at synge, indtil der var helt stille. Oprindeligt blev Nerthus renset med vand og herefter blev de der havde renset hende druknet. Af gode årsager kunne jeg jo ikke sådan drukne Sigtyr men jeg lagde i stedet en hånd på hans hoved og "trykkede" ham mod jorden for at foregive at drukne ham. Herefter gik jeg hen og stillede mig i øst hvor jeg påkaldte Nerthus. Da jeg skulle påkalde hende var det som om jeg slet ikke kunde finde luften til det. Jeg følte mig en smule nervøs, men jeg fandt roen ved at fokusere på Nerthus og tage en ekstra indånding. Efter påkaldelsen stillede jeg mig tilbage i midten. Nogle havde i mellemtiden båret Sigtyr ud og han stod nu i cirklen sammen med de andre. Hornet blev fyldt med mjød og en skålerunde begyndte. Der blev enten skålet til Nerthus eller årstiden. Mens hornet gik rundt sørgede jeg hele tiden for at vende ansigtet imod den der havde hornet og på denne måde fik jeg set alle i forsamlingen og de mig. Da hornet havde været hele turen rundt kom Tirssøn ind i midten med hornet til mig. Et øjeblik overvejede jeg faktisk at gøre tegn til ham om ikke at komme ind med hornet da jeg virkelig ikke vidste hvad jeg skulle sige, men jeg fik hornet og i det øjeblik hornet landede i mine hænder var det som om ordene bare kom helt af sig selv. Jeg udnyttede muligheden ved at stå i midten og vendte mig derfor langsomt rundt, mens jeg talte, så jeg kunne se flest muligt i øjnene og jeg kunne mærke hvordan alle de der stod i cirklen inspirerede mig og fik ordene til at flyde. Det var faktisk en meget stærk fornemmelse. Ritualet blev sluttet af og sammen med Sigtyr efterfulgt af Tirssøn og resten af forsamlingen, begyndte vi at gå ned af Frøbjerg Bavnehøj. Vi gik af en anden sti end den vi kom op ad og det gjorde turen en smule længere men slet ikke lige så stejl og derfor langt mere behagelig. På vej ned var der kommet andre besøgende til som meget interesseret så til, tog billeder og også var henne og spørge nogle omkring hvad det var for et optog. De virkede som om de fandt det meget interessant. Da vi kom helt nede af højen blev jeg igen ført op i hestevognen og kørt det sidste stykke ned til parkeringspladsen hvor optoget sluttede. Bagefter samledes folk sig inde på et grønt område hvor der blev spist madpakker, snakket og hygget. Der blev også uddelt præmier til de bedst udklædte, både voksne og børn. Stemningen var rigtig god og jeg var i den grad lettet. Jeg havde virkelig været nervøs for at gøre noget forkert, men jeg syntes faktisk at det gik rigtig godt. Alle var meget deltagende og engagerede. Det fungerede faktisk. Planen er at gentage vårfejringen igen til næste år. Der bliver det bare på Møn. Nu er vi den erfaring rigere og kan derfor gøre det endnu større og bedre til næste gang. Hvem der skal agere Nerthus næste år ved jeg ikke, men jeg skal da i hvert fald nok give min erfaring videre til den næste, hvis det er ønsket. Det var en stor ære at få lov til og en oplevelse jeg er glad for at have med mig. Phy... Hvor er det her en lettelse endelig at have fået skrevet det hele ned og nu delt med dig. Det gør mig virkelig glad. Jeg håber du har kunne bruge fortællingen til noget selv om det er ved at være et stykke tid siden at begivenheden fandt sted. Og endnu engang tak til Hanse (Hans Henrik Nielsen) for at måtte bruge de finde billeder. Hvis du vil se flere af Hanses billeder så kan du finde dem på hans facebook side: www.facebook.com/HHNPhoto/ og hans instagram profil: https://www.instagram.com/hhnphoto/ Jeg håber at du må få en rigtig dejlig Månedag og at magterne er med dig. De første billeder har jeg selv taget. De billeder der er i lys rosa bokse er alle taget af Hanse. Videoen er lavet af Jonna Jinton. En svensk blogger, kunstner og musiker.
4 Comments
Ikke meget er sket siden sidste blog. Tiden er bare gået med at pakke ting ned og gøre klar til at flytte det hele hjem, nu på lørdag. Vi er ved at have styr på de fleste ting og det næste der står for skud er rengøringen. Men inden vi går i gang med at skrubbe hele lejligheden så har vi valgt at tage en dag ud af kalenderen. André er taget hen til sin bedste ven for at besøge ham, her inden flytningen. Jeg selv er i lejligheden og nyder stilheden. Faktisk har jeg nogle ting jeg skal have taget mig af. Jeg har en artikel til Vølse som jeg skal have afsluttet og sendt afsted og så skal jeg have kigget lidt på noget hjemmeside som jeg sidder og roder med, men det er nu stadig ganske afslappende og lige hvad jeg trænger til. Jeg glæder mig meget til at den her flytning er overstået. Det føles lidt som om tiden er gået i stå og at man bare venter. Venter i det uendelige. Men der er ikke mange dage tilbage og så står den herefter på indretning. Jeg så gerne at vi havde fået de fleste ting på plads her inden den 3. februar da André og jeg har planlagt at holde midvinterblót. Vi har inviteret nogle gode frænder og frænker, men da vi lidt sent er kommet i tanke om at invitere andre med, er jeg lidt spændt på om der overhovedet er nogle der kan komme. Det må tiden vise, uanset hvad så ved jeg at det bliver en god dag/aften. Også selvom det kun skulle ende med at være André og jeg. Jeg er ret vild med vores små intime blót. At stå i en cirkel med gode mennesker man kender godt, kan være en kraftfuld følelse men at stå overfor det menneske som du elsker og vil dele dit liv med, kun jer to, er en fantastisk og vild følelse. Det er jo som sagt midvinter at vi skal fejre her den 3. februar. Det er ikke hvert år at jeg har blótet på denne tid af året, men jeg vil gerne være mere striks omkring at få blótet på de fire "små" højtider, så det ikke kun de fire "store" der får al opmærksomheden. Om det er i samlet flok, alene eller to skal det ikke komme an på, men jeg vil gerne holde i hævd at det bliver gjort. Det tager en del energi at være med til et blót men det giver også SÅ meget igen. Jo mere man giver jo mere får man. En sætning man bør huske på mange områder af ens liv. Ved vintersolhvervet fejrede vi solens fødsel og gav den kraft til at kunne rejse sig igen og give os varmen tilbage. Ved midvinter fejre vi at det lykkedes. At solen er på vej og at foråret snart bringer sine frugtbare knopper. Eller sådan er der nogle der fejre det. Der er mange måder at gøre tingene på, men jeg har også hørt om folk som fejre noget helt forskelligt her ved midvinter. Hvad fejre du selv? Hvorfor vælger du at blóte netop ved denne årstid? Jeg er vanen tro meget interesseret i at høre om hvordan du og andre asatroende gør tingene, da vi jo netop er så forskellige og har så mange måder at gøre tingene på. Hvordan gør du her til midvinter og holder du overhovedet midvinter? Med det i tankerne tror jeg at jeg vil gå en tur ud i det smukke vejr. Her ligger der lidt længe ventet sne, mit absolutte ynglings nedbør. <3 Jeg glæder mig til at læse om din midvinter og høre dine tanker om det. Ha en rigtig dejlig Odinsdag. Alle fotografier har jeg selv taget. |
Kategorier
All
Copyright © Louise Hladka. All Rights Reserved |