Så kom 2018 og som planlagt gik de første dage med ren afslapning. Det har været SÅ tiltrængt. Hele sidste uge valgte jeg at holde fri her fra bloggen, men det betyder ikke at jeg ikke har tænkt over hvad jeg skulle skrive om. Faktisk har jeg skænket det en hel del tanker, for det er et emne jeg længe gerne har ville skrive om, nemlig etnopluralisme. I dag handler alting om at vi skal give plads til hinanden. Vi skal leve i et multikulturelt samfund, hvor der skal stuves så mange forskellige kulturer ind under et tag som muligt. Det er i hvert fald hvad vi hele tiden bliver bombarderet med i medierne, og sige man noget der det mindste imod dette, så er man pludselig et dårligt menneske, og hvem har da lyst til at være det? Men er det nu også det der giver multikultur? Er det virkelig det der gør folk lykkelige og skaber et trygt samfund? Hvis du spørger mig er svaret kort og godt NEJ. Alle lande har op i gennem tiden forsvaret sig selv og deres ret til at være lige netop det folkeslag de er. Det kan vi se så langt tilbage i historien som øjet rækker, men i nyere tid er der kommet en skævvridning af hvordan man ser på sig selv, ikke kun som individuelle mennesker men også som et samlet land. På en eller anden måde er der nogle der i gennem længere tid har bildt os ind at vi er forkerte på den og den måde vi gør tingene på ikke er rigtige. Løsningen er derfor at vi skal berige vores egen kultur med andres og hvis vi er rigtig dygtige skal vi helst glemme vores egen kultur for til sidst helt at blive opslugt. Men hvorfor pokker er vi hoppet på den? Det er heldigvis ikke alle der er faldet for dette multikulturelle hel, men der er desværre flere end jeg bryder mig om, som tillader at dette sker. Og hvad er det så der sker? Hvis du spørger mig så er det en direkte undergang for alt hvad der hedder vestlig kultur og tryghed. Der er efterhånden en del eksempler rundt om i Europa (Sverige er nok et af de værste steder) hvor man har åbnet op og inviteret alle mulige fremmed folkeslag ind over grænsen i multikulturens navn, men i stedet for at se denne smukke opblomstring af forskellige kulturer under ét tag, så er der blot sket en stigning i vold, og det oprindelige folk er blevet presset væk eller er direkte flygtet fra områder. Mange steder er der ikke længere sikkert at færdes og typisk ser man at der IKKE er blevet plads til flere kulturer der respektere hinanden, men i stedet så er de indfødte blevet fejet ind under gulvtæppet og erstattet af en anden meget fremmedartet kultur. Det menneske der ved sine fulde dem kalder dette for integration, multikultur eller "den eneste vej frem" burde virkelig skamme sig! Jeg må vel hellere skynde mig at sige at jeg INTET har imod andre kulturer eller hudfarver. Faktisk ønsker jeg at vi skal skabe en masse diversitet og at jordens mange kulturer og folkeslag skal have lov til at blomstre. Og det er her etnopluralismen kommer ind. Hvis du tager alle regnbuens smukke farver, så er de hver for sig fantastiske, men blander du hele molivitten sammen, så kan de fleste nok huske fra de spæde formningstimer i skolen, at man bare ender ud med en stor kedelig brun eller grå klump som der ikke er megen skønhed i. Etnopluralismen vil skabe og bevare farver. Det handler om at hylde forskelligheden og mangfoldigheden. Ved at hvert land bevare og støtter sit eget folk og deres måder at leve og tro på, samt at hvert land ikke forsøger at presse deres egen kultur ned over hovedet på andre lande, så kan vi lige pludselig skabe en masse farver. Det er endnu engang vigtigt at nævne at dette ikke betyder at der er nogle der er bedre end andre og blot fordi man kan lide sig selv betyder det ikke at man hader alle andre! Det er helt i orden at være glad for sit eget land, folkeslag, kultur eller tro. Det må man aldrig holde op med. En historie jeg ofte kommer til at tænke på er den om backpackeren der tager ud i verden for at komme helt ind i junglen og opleve de indfødte. Ind til små stammer som endnu ikke er ødelagte af turisme. Helt ind til det ægte og uberørte. Men da rejsen er slut tager selv samme backpacker hjem og forkaster sin egen kultur og fortælle til alle der gider at lytte at det er forkert hvis man er stolt af sit ophav, holder fast i traditioner og hvis man har fædrelandskærlighed. Hvorfor ikke selv skabe det ægte og bibeholde de uberørte? Hvis alle lande gjorde det ville det da også være en langt større fornøjelse at besøge disse lande. Etnopluralisme er den måde menneskeheden har gjort tingene i årtusinder og det har fungeret og bragt os meget langt på kort tid. Men af en eller anden årsag vil vi nu ødelægge det for os selv. Når jeg kan se hvordan mit kære Danmark gang på gang lukker folk ind som direkte siger at min tro på de nordiske guder, min leve måde, ja selv mit tøj gør mig til et undermenneske, så bliver jeg ærlig talt sur og frustreret. Jeg bliver især frustreret når jeg af andre danskere får at vide at jeg bare må rette ind og give plads til selv samme mennesker som mener jeg intet er værd. Det giver igen mening og det skaber flere gnidninger end hvad godt er. Jeg vil ikke gå på kompromis med den person jeg er, min tro eller mit land. Det samme ønsker jeg heller ikke andre lande gør, men vigtigst af alt så skal vi ikke presses til at acceptere kulturer der er os fremmede. Vi danskere skal heller ikke forsøge at gøre andre lande danske, som vi f.eks. forsøgte med Grønland. Det var noget skidt og det endte ikke godt for det grønlandske folk. Vi er nød til at lære af vores fej og ikke blive ved med at begå dem. Der er heldigvis flere og flere der er ved at få øjnene op for at multikultur er ingen kultur og for at blive trygge i et land kan man ikke lukke alle og enhver ind. I min verden er etnopluralisme helt klart vejen at gå hvis vi skal opnå stabilitet og en tryg fremtid til vores børn og børnebørn. Det er deres fremtid vi på uansvarlig vis er ved at kaste i grøften hvis udviklingen fortsætter mod multikulturen. Du behøver ikke at være enig med mig i dette, det forventer jeg slet ikke, men jeg håber om ikke andet at det har givet dig lidt stof til eftertanke. Dette blev årets første blog men bare rolig der kommer til at komme mange flere, men nu vil jeg hoppe videre med lidt nålebinding. Jeg vil slutte bloggen med et rigtig fint citat fra Generation Identity som meget kort beskriver etnopluralisme så fint. There is no white, black, or any other supremacy. All humans are of equal value but we are not all the same and we are proud of our own characteristics just as we respect those of others.Ha en rigtig dejlig aften. Alle fotografier har jeg selv taget. De blev taget på en lille gårtur her i weekenden. Skønt kulden endelig er kommet til Danmark <3
3 Comments
Jeg har snakket og skrevet rigtig meget om det, men nu er det endelig sket. Byrjendur er født! Jeg har brugt søndagen og denne mandag på at fordøje lørdagens begivenheder, for der er virkelig sket meget. Ikke kun med hensyn til lørdagens aktiviteter men også inden i mig selv. Jeg ved næsten ikke hvor jeg skal begynde men jeg kan hurtigt få sat én ting på plads. Byrjendurs fødsels var en fantastisk god oplevelse. Hele sidste uge har været meget intens. Jeg har arbejdet på et projekt til Byrjendur som skulle bruges i lørdags og det blev heldigvis taget rigtig godt imod. Jeg skal nok afsløre hvad det er jeg har gået og nusset med, men det bliver til sidst i bloggen. Derudover blev planerne for spisning ændret til at blive holdt hjemme ved mig, så pludselig havde jeg en masse der skulle forberedes. Min dejlige André tog heldigvis fredagen fri så han kunne komme og hjælpe mig med at gøre klar. Uden ham var det ikke gået. Jeg er så taknemmelig for at jeg har ham. Og nårh ja, så valgte afløbet i køkkenet at stoppe til, om onsdagen og selvom jeg nu godt plejer at kunne få ordnet den slags ting, så ville den prop bare ikke flytte sig. Et hus fyldt med gæster og en stoppet køkkenvask var ikke lige til at overskue, men heldigvis kom min far lørdag morgen og ordnede det. Men det gav lidt ekstra travlhed og da de første Byrjendur folk ankom, kunne jeg godt lige have brugt fem minutter mere, men sådan var det nu engang. Men alt faldt på plads. Min far fik ordnet afløbet, jeg fik gjort mig færdig og de sidste ting blev handlet ind og selvom vi blev en smule forsinket så kom vi afsted. Turen gik først ud til Siggaarden for at besøge Starkad. Her fik vi en rundvisning i deres skønne hjem og jeg kan godt forstå hvorfor han er så glad for at bo hvor han gør. På Siggaarden mødte vi flere skønne Byrja folk og efter en lille kop kaffe gik turen i samlet flok ud til Frejlev skov hvor blótet skulle finde sted. Jeg kan ikke mindes at have været i Frejlev skov før, men det er bestemt et sted jeg skal hen igen. Et sted jeg vil anbefale alle som interessere sig lidt for Danmark, vores kultur og vores smukke fortidsminder. Skoven er fyldt med fortidsminder i alle mulige forskellige udformninger og størrelser. Det er det område i Danmark hvor der er den højeste koncentration af fortidsminder og der er vildt smukt. Det er så ærgerligt at der ikke er mere fokus på alt det Lolland har at byde på. Inden blótet gik vi først rundt og så en smule af de mange fortidsminder, vi tog en lille skål, hørte fortællinger knyttet til stederne og snakkede om løst og fast. Alle var i et fantastisk godt humør og man kunne virkelig mærke en god energi hos folk. Det var rigtig rart at gå rundt i skoven et stykke tid inden blótet. Det gjorde at jeg fik koblet mere af og mentalt bedre kunne stille ind på det åndelige. Naturen er helende og styrkende. En kraft man aldrig må glemme eller underkende. Efter et stykke tid begyndte at vi gå må Kong Grøns Høj. Her skulle blótet finde sted. Sædvanligvis vil jeg ikke fortælle om selve blótet. Det er ikke fordi der er super hemmeligt hvad vi sådan foretager os, men et blót skal opleves. Det skal føles, ikke kun på kroppen, men helt ind til ens kerne. Inden selve blótet gik vi alle hver til sit for mentalt at forberede os. Jeg går aldrig særlig langt væk fra stedet hvor vi skal blóte da jeg ikke vil bruge tiden på at gå rundt og "lede" efter et godt sted. Jeg fandt en træstup tæt ved højen og satte mig der med ansigtet vendt direkte mod en smuk skinnende Sunna. Et fantastisk syn at se hende skinne igennem træerne, at lyse bladene op i nuancer af guld og vise at hun endnu er med os, til trods for vinterens komme. Hun gav mig en fantastisk følelse i hele kroppen, mens jeg sad der på træstuppen. Jeg elsker det med at gå for mig selv inden et blót. Jeg har altid mediteret meget, så det at sætte sig ud i naturen og bare være er noget jeg har en del øvelse i. I lørdags følte jeg at tiden gik alt for stærkt. Jeg kunne sagtens have brugt længere tid på den træstup, men blótet ventede og jeg var spændt på hvordan det hele ville komme til at gå. Og det gik godt! Når man står i en cirkel med mennesker som man måske ikke kender så godt og hvor alt er nyt, der kan meget gå galt og man kan måske føle at blótet ikke er nær så kraftfuldt, men når man tænker på at det var vores første gang så gik det super godt. Under blótet blev mit projekt også afsløret. Måske er der allerede nogle af er der har gættet hvad det er jeg har lavet, men til de der ikke ved det, så har jeg graveret Byrjendurs drikkehorn. Det blev taget rigtig godt imod og jeg er glad for at jeg kunne se at mit arbejde i den grad er blevet værdsat. Det betyder rigtig meget. Hornet mangler endnu nogle små detaljer og til sidste skal det pudses grundigt op så det skinner smukt, men hornet er allerede ganske smukt som det er, lige nu. Hornet kan indeholde lidt over tre liter, så det har en vis størrelse og har da også været lidt af et projekt. Efter blótet gik turen hjem til mig. Jeg og André havde dækket op til alle og gjort klar til folk, så det eneste der skulle i gang var kullene på grillen og lækkert kød. Der blev snakket og hygget og jeg fik lært folk bedre at kende. Det var helt utrolig rart og for mig en vigtig del af en sådan dag. Vi snakkede om rigtig meget forskelligt og der kom også nogle gode idéer på bordet. Byrjendur har så meget godt at byde på og rigtig mange gode stærke kræfter at gøre brug af. Vi har så meget potentiale og jeg og André vil gøre alt hvad vi kan for at sikre os at det ikke går til spilde. Byrjendur skal skabe og bygge op. Vi skal starte med os selv. Fremavle vores stærke sider i hinanden og bruge det til at styrke Bryrjendur. Vi skal bruge vores energi, men også samtidig bevare den. Vores arbejde er kun lige begyndt, men jeg er slet ikke i tvivl om at Byrjendur kan blive noget særligt, noget stort. Da klokken var omkring tre om natten kunne mine små trætte øjne ikke mere og en god dag sluttede ved at snorke veltilfreds ved siden af den mand jeg elsker. Søndagen og mandagen er nu blevet brugt på at fordøje hele oplevelsen og der er blevet tænkt mange kreative tanker. André og jeg har siddet og snakket idéer og talt om hvordan vi hver især kan fortsætte med at bidrage til Byrjendur og gerne gøre mere. Vi har fået flere idéer som vi er sikre på kan være med til at gøre noget godt og så snart de er tænkt helt igennem og kommet godt på plads så bliver de sluppet løs i Byrjendur. Fremtiden kan bringe SÅ meget godt med sig. Nu er det ved at være sent. Jeg havde tænkt på at vente med at udgive indlægget her, til i morgen, men jeg kan mærke at jeg har brug for at slippe ordene fri her i aften. Jeg vil hoppe op under min dejlige dyne og falde i søvn til lyden af den sagte snorken fra min kat Duds. Jeg håber du må sove rigtig godt og at din søvn vil være helende og styrkende. Godnat <3 Gruppebilledet øverst er taget af Morten Tirssøn Mathisen. Logoet er også skabt af Tirssøn. Resten af billederne har jeg taget. |
Kategorier
All
Copyright © Louise Hladka. All Rights Reserved |