I søndags var der informationsmøde hos åndsfællesskabet Hefjendur. Til de der ikke kender Hefjendur så er det et blótlaug der blev oprettet i 2007 og som siden har udviklet sig til et åndsfællesskab som bygger på ...en fælles tilgang til et åndeligt værdisæt, herunder hellig skik, moral, etik og æresbegreber, og en fælles åndelig målsætning. http://www.hefjendur.dk/hvem-er-hefjendur Fællesskabet består af mænd og kvinder fra Danmark, Norge og Sverige og Hefjendur har omkring 25 medlemmer. De er medlem af Forn Siðr og til dem der ikke kender Forn Siðr så er det, det eneste anerkendte trossamfund for asatroende, her i Danmark. Så fik vi det på plads. Men Hefjendur afholdt som sagt deres årlige informationsmøde og selvfølgelig skulle André og jeg med. For det første er det en kærkommen mulighed for at få hilst på mange dejlige mennesker og få nogle nye bekendtskaber, samtidig så er det blótlaug, jeg er med i (som hedder Byrjendur) oprettet af Hefjendur og derfor mener jeg også at det er vigtigt at møde op og vise ansigt og så selvfølgelig få hilst på de andre fra Byrjendur. Til sidst på dagen, efter selve mødet, var der blót med Hefjendur og det nyder jeg at være med til, så selvfølgelig skulle vi afsted. Vi ankom tidligt og fik hilst og snakket med folk og hvor var det skønt at opleve at så mange var henne og rose mig for min blog. Det havde jeg slet ikke forventet. Folk jeg slet ikke havde regnet med havde set eller hørt om min blog, var henne og sige rosende ord. Det giver blot mere blod på tanden til at fortsætte. Så fedt. Selve informationsmødet gik egentlig ret hurtigt. Der blev ikke fortalt så meget nyt, for mit vedkommende, men jeg har også været med før og kender en del til Hefjendur efterhånden, men der var nogle emner der blev taget op som jeg fik nogle nye vikler på og det var fedt. Efter mødet kørte vi ud mod Vingsted Jernalderlandsby. Hele dagen havde det regnet og under mødet havde Thor buldret rundt, så jeg frygtede lidt at vi kunne ende med at holde blót i øse pøse regnvejr. Men netop som vi ankom brød solen frem. Sådan er det jo, vejret er stort set altid med os hedninge. hehe... Og vejret holdt heldigvis. Udover en enkelt regnbyge lige inden vi skulle op til stedet hvor blótet skulle stå, men ellers var vejret fantastisk godt. Os der ikke er en del af Hefjendur blev tilbage på parkeringspladsen mens de fleste af Hefjendurs medlemmer gik op for at gøre klar. Nogle enkelte blev tilbage for at lærer os nogle sange der skulle bruges under blótet. Herefter gik vi op mod stedet og ventede på at få signal til at kunne gå helt op til pladsen hvor blótet skulle finde sted. Selve blótet vil jeg ikke fortælle nærmere om. Det er for mig noget privat og noget der kun deles med de der var tilstede. Hvis du er nysgerrig på hvordan det er at være med til et blót så tag kontakt til et blótlaug og hør om du ikke må deltage, eller duk op til et af de åbne blót, hvor alle kan deltage. Noget jeg holder af ved at være til blót med Hefjendur er at jeg ved jeg står sammen med nogle mennesker som på mange punkter har samme holdninger og værdier som jeg selv. Mennesker som brænder for vores tro og som tager det seriøst. Der er en stor respekt omkring tingene og det er meget elskværdigt. At stå sammen med mennesker som tror de er til rollespil, ikke værner om naturen eller som mener at vi som folkfærd, her i Norden, ikke er værd at bevare, er mig meget fjern. Jeg synes personligt at den tilgang som Hefjendur har er beundringsværdigt og et eksempel flere burde inspireres af. Byrjendyr bygger på samme principper og jeg glæder mig til vi rigtigt kan komme i gang med det åndelig arbejde. Efter blótet gik vi en tur igennem Jernalderlandsbyen og herefter ned til en offersø. Utrolig smukt landskab og området med alle husene var helt fortryllende. Her vil jeg gerne tilbage til igen, især når der er liv i husene. Da vi havde sagt farvel til alle, vendte vi bilen hjemad og kørte afsted, men vi kom ikke ret langt for pludselig ud af den ene øjenkrog får jeg øje på en stor runesten, ved en kirke og selvfølgelig måtte vi gøre holdt. Jeg har efterfølgende fået at vide at der er meget mere at se i samme område, så på et tidspunkt går turen tilbage til mod Bække for at se på fortidsminder. Glæder mig allerede. Her til sidst vil jeg runde af med en lille fin video fra Hefjendur som giver en dejlig følelse af hvad der er vigtigt. Husk at hævde Norden både i stort og småt, til hverdag og fest men vigtigst af alt gør det med hjertet, helt og rent. Ha en fantastisk dag derude. Alle fotografier har jeg selv taget.
0 Kommentarer
Efterlad et svar. |
Kategorier
All
Copyright © Louise Hladka. All Rights Reserved |