Byrjendur - Et åndsfælesskabByrjendur så sin spæde start tilbage i efteråret 2016 men det var først i december 2017 at Byrjendur blev stiftet.
Byrjendur bygger på Hefjendurs værdier og idéer og lige som Hefjendur er vi meldt ind under Forn Siðr. Vi arbejder indenfor forbindelsen mellem Magterne, Jorden og Folket og tilsikrer dette gennem ENA'en (se længere nede). I Byrjendur værner vi om og styrker sammenhængskraften og overholder principperne om gensidig ærlighed, opbakning, loyalitet og beredthed. Byrjendur består af lige knapt 10 medlemmer. Ligesom Hefjendur er Byrjendur tilknyttet hele Norden og afholder Blót mange forskellige steder rundt om i landet. Navnet ”Byrjendur” kommer af adjektivet ”byrja”, der kan omsættes ”føre/bære frem”, ”fremføre i ord”, ”gøre”, ”begynde” og ”skabe”, ja sågar kan det betyde at ”fremavle”! Byrjendur er som udgangspunkt en lukket gruppe, men vi er ikke lige så lukkede som Hefjendur er. Vi har gerne gæster med til vores blót og tager gerne nye medlemmer ind såfremt disse kan tilslutte sig Byrjendur principper og åndelige tilgang. Dog må det også nævnes at Byrjendur ikke er en svingdørsklub og vi forventer noget af vores medlemmer, her i blandt ærlighed, troskab, støtte, beredthed, offervilje og mødestabilitet |
Foto samt logo: Morten Tirssøn Mathisen