Så blev det færdigt - HævderbordetSå blev jeg endelig færdig med mit spisebord. Det har krævet mange sene aftener med masser af flid og jeg synes selv at resultatet er blevet ganske godt.
Det har været en langsommelig process, mest af alt fordi jeg hovedsagelig kun har kunne arbejde på det når Thorhild er blevet puttet for natten. Det giver ikke mange timer at arbejde i. Oven i det så har der også været runerne. Jeg er kun så småt begyndt at arbejde med runer og jeg har startet ud med den yngre FUTHARK. Den man bruger til at skrive tekst med. Jeg føler endnu ikke jeg er klar til det magiske arbejde som den ældre FUTHARK byder op til. Teksten jeg har oversat til runer er Hefjendurs Hævdelsesytring. En stærk tekst som jeg holder meget af. I hævdelsesytringen er der en smuk sætning som på mange måder er blevet et mantra for mig og som jeg stræber efter at leve efter. "Slægten først, siden stammen, til sidst mig selv." Det er ikke altid nemt at satte fællesskabet først, da vi i dagens Danmark bliver opdraget med at vi skal sætte os selv først, men jeg har mange gange oplevet alt det positive det fører med når man tænker på fællesskabet som en helhed frem for sin egen egoisme. Det skal lige siges at det ikke er ment som at man bare skal sætte sig selv 100% til side i alle henseender. Så drukner man og dør som menneske, men det er en fin rettesnor for hvad der er vigtigt her i livet og hvordan man holder det i fokus når man f.eks. skal tage nogle svære valg. Først oversatte jeg Hævdelsesytringen og fik derefter den kære Tirssøn til at kigge teksten efter for fejl og fik retten teksten til. Det var en god øvelse i at bruge runerne og jeg fik genopfriske enkelte ting jeg havde glemt. Jeg synes nu at jeg har okay fat i runerne taget i betragtning af at jeg er helt ny i det, men der er stadig masser at lærer og heldigvis for det.
Med hensyn til bordet så har jeg været meget i tvivl om hvordan runebåndet skulle se ud. I midten af bordet er Byrjendurs (og Hefjendurs) logo. Rundt om logoet er der to sorte cirkler. Jeg har derfor overvejet at give runerne samme tur, med en mørk kant i stedet for en "gennemsigtig" kant. Jeg kan dog ikke blive enig med mig selv om det vil se godt ud, så derfor har jeg besluttet at lade bordet blive som der er, for nu. Så må vi se hvad tiden bringer. Jeg har dog en enkelt ting jeg har besluttet mig for at tilføje på et tidspunkt. Jeg har lavet en binderune for Thorhild og jeg og den tænker jeg skal være i bunden af bordet under det sted hvor runebåndet krydser sig selv. Men det er ikke noget der haster og jeg skal også have fundet ud af hvilket design runen skal have, så der kan godt gå lidt inden den kommer på. Jeg synes det er en fed måde at bringe det hedenske ind i hjemmet og samtidig så er det en god påmindelse om hvad der er vigtigt her i livet.
Jeg vil gerne have flere hedenske elementer ind i mit hjem. Generelt vil jeg gerne give mit hjem en makeover, men alting til sin tid og det hedenske skal nok snige sig mere og mere ind som tiden går. Jeg har jo lovet mig selv at 2021 skal være et produktivt år så jeg har allerede nye projekter i tankerne. Jeg har også nogle påbegyndte som jeg skal have færdiggjort, men der skal jeg have ordnet mit atelier og bestilt nogle materialer hjem først, før jeg kan fortsætte med dem. Det er dejligt at jeg "tvinger" mig selv til at have lidt mere fokus på det kreative. Det har jeg af gode grunde forsømt de sidste par år, men nu føler jeg endelig at der er ved at komme lidt overskud til at få nogle af mine mange kreative idéer ud i det virkelige liv. Jeg kan slet ikke vente. Næste projekt kommer til at omhandle akvarel. Det er flere år siden jeg sidst har malet med det, men på nuværrende tidspunkt er det for omstændigt at male med akryl (længere forklaring), så derfor vil jeg prøve at se om jeg kan komme overens med akvarellerne. Det håber jeg at jeg kan for jeg har fire gudinder som meget gerne vil ud på papir. Har du indrettet dig med hedenske ting i dit hjem? Har du nogle gode forslag til inspiration af indretningen af et hedensk hjem?
|
Copyright © Louise Hladka.
All Rights Reserved
You may not take any content from this site without permission
All Rights Reserved
You may not take any content from this site without permission