LOLASå er jeg tilbage fra dette års sommerferie og den har i den grad været fyldt med oplevelser. Thorhild og jeg har været på besøg hos familien og vi har været rundt i det Danske land for at besøge steder lige fra Bonbon-land og Odense Zoo, til Vikingeskibsmuseet Ladby og fortidsmindejagt. Nogle af tingene vil jeg fortælle lidt om i kommende indlæg, her på bloggen, men dagens indlæg skal handle om stenalder pige LOLA.
I går tog jeg nemlig forbi det lokale stiftmuseum i Maribo hvor de har udstillingen LOLA. Som så mange andre steder er der lige nu halv pris på entré billetter så jeg betalte ikke mere end 32,5 kr. for at komme ind. Det kan jo ikke gøres billigere. Jeg har længe gerne ville se udstillingen, dels fordi den har fået god omtale men især fordi jeg elsker stenalderen. Ertebøllekulturen er den periode der interessere mig mest og LOLA, som er omdrejningspunktet for udstillingen, er fra en tid hvor vi langsomt går fra jægerstenalderen og over til bondestenalderen. Ertebøllekulturen er den sidst periode af jægerstenalderen. Jeg kan huske at Tirssøn af Hefjendur engang undrede sig over hvorfor jeg netop var fascineret af denne del af stenalderen, når der var andre (i hans optik) mere spændende perioder, især når det kommer til det kultiske/åndelige. Men min fascination af Ertebøllekulturen skyldes ikke det åndelige men det håndværksmæssige. Det er dog en helt anden snak. For nogle år siden var jeg nede og besøge selve udgravningen, som foregår i forbindelse med Femern Bælt-forbindelsen, hvilket var et rigtig spændende besøg, så det var derfor interessant at besøge udstillingen hvor tingene var sat lidt mere i kontekst.
Udstillingen starter faktisk også med denne udgravning og man får en kort introduktion i det arbejde som lige nu er ved at blive lavet i forbindelse med bygningen af tunnellen. I denne del af udstillingen vises der også en lille animeret film omkring fundet af en begklump, som indeholdt DNA fra en pige der nu bliver kaldt LOLA. En rigtig god lille film og jeg synes at skaberne af filmen har gjort det godt. Især Illustrationerne var utrolig smukke og jeg fandt dem meget inspirerende. Det er Sune Elskær der har lavet illustrationerne og det fortjener han i dan grad ros for. Han har også lavet rigtig meget andet materiale for museer og hvis du slår ham op, kan du helt sikker genkende nogle af de ting han har lavet. Fra udgravning føres man videre ind til selve begklumpen. Et fantastisk eksempel på at også meget små fund kan have store betydninger. Herfra føres man så ind i LOLAs verden.
Jeg har før været på Stiftmuseet og er blevet skuffet over deres udstillinger, men ikke denne gang. Når man træder ind i det store rum mødes man af en meget gennemført udstilling, som er både smuk og spændende. Jeg undrede mig dog over at der ikke vær særlig meget information at læse omkring de forskellige udstillede fund. Der var dog nogle info-plader hvor man kunne læse lidt om hvad man så, set med LOLAs øjne, men ikke om de enkelt fund, andet end en lille plade med et nummer og navnet på genstanden man så. Jeg fandt dog ud af at der faktisk var mere information at læse men det vender jeg tilbage til. LOLAs verden var et fedt rum at gå rundt i og det var enormt spændende at se nogle af de ting jeg gennem de sidste par år har hørt om i medierne m.m. Blandt andet den skæftede flintøkse som formegentlig engang er blevet ofret. Der var faktisk en hel del omkring ofringer, hvilket jeg synes er ganske interessant, da jeg jo selv dyrker naturen og Nordens Magter og også selv ofre under ritualer.
Det var ikke kun ofringer der var fokus på. Når man gik videre fra LOLAs verden trådte man ind i en jættestue. Det var slet ikke hvad jeg havde forventet, men det virkede kanon godt. Det eneste der kunne have gjort oplevelsen bedre var hvis temperaturen havde været lavere end i resten af udstillingen. Tænkte flere gange på at det virkede underligt at temperaturen var så høj, men nu er jeg også vant til a besøge jættestuer m.m. Jeg har vel taget skade. Hehe.
I jættestuen blev der fortalt om de forskellige slags gravmonumenter oldtidens menesker har skabt. Altså de gravhøje, dysser og jættestuer som du i dag endnu kan finde rundt om i det Danske landskab. Super spændende, godt fortalt og en fed atmosfære. Da jeg igen trådte ud af jættestuen var jeg tilbage til udstillingens start. Turen var slut. Det tog mig lige lidt under en time at gå i gennem udstillingen, men turen var ikke slut alligevel. Jeg havde nemlig bemærket at flere rendte rundt med papirer i hånden og det virkede som om at de læste omkring udstillingen på papirerne. Jeg gik derfor tilbage til skranken for at høre hvad det handlede om og fik at vide at de endnu manglede at få lavet noget information om udstillingen men at man midlertidigt kunne læse om det i papirene. Jeg fik udleveret et sæt og tog hele turen en gang til, hvor jeg fik meget mere information om de forskellige udstillede ting.
Det var lidt træls at jeg ikke blev tilbudt disse papirer til at starte med. De ligger ikke fremme og man kan kun få dem udleveret ved skranken, så hvis ikke personalet nævner noget, går man altså glip af en hel del. Det virkede heller ikke til at den information der stod i papirene skulle ind som info-plader rundt om på udstillingen, men i stedet laves om til en brochure af en slags. Det er lidt ærgerligt, men igen hvis man vil bevare en form for æstetik igennem udstillingen så kan det give fin mening. Alle skal bare have nem adgang til den information og vide at den findes. Alt i alt var det en rigtig god udstilling og jeg vil anbefale alle der har mulighed, for at tage ind og se den. Udstillingen er ikke så stor men det gør den bestemt ikke ringe. Jeg overvejer lidt at tage Thorhild med ind og se den. Selvom hun ikke rigtig forstår hvad udstillingen handler om er jeg sikker på at hun vil få noget ud af det alligevel.
Der er i øvrigt UV lygter til børn, så de kan finde hemmelige spor rundt om på udstillingen. Jeg så et par børn der tullede rundt for at se hvor mange de kunne finde. De virkede til at være ganske underholdt. Børn under 18 er i øvrigt gratis og de har altid godt af en god museums oplevelse. Det endte jo næsten med at blive en hel anmeldelse af udstillingen. Det var ikke helt meningen men jeg synes bare den er kanon god. Se den hvis du kan.
En sidste ting jeg lige vil nævne i forbindelse med Stiftmuseet er Skovlængestenen og Sædingestenen. Der er i alt fundet syv runesten på Lolland. Tre af dem står på Nationalmuseet, to af dem er placeret ved hver sin Lollandske kirke og de sidste to står på Stiftmuseet i Maribo. De står på hver side af indgangen, i museets entré og er ganske gratis at besøge. Jeg har selv en plan om at besøge alle kendte runesten i Danmark. Hver gang jeg finder en runesten sætter jeg den ind på et kort hvor jeg også har noteret alle de fortidsminder jeg kommer forbi. På den måde samler jeg stederne og har dem også så jeg altid kan finde et sted til f.eks. at holde et blót, eller lignende. Det har vist sig nyttigt flere gange. Jeg bruger app'en Map Marker. Har du oplevet noget spændende her hen over sommeren?
|
Copyright © Louise Hladka.
All Rights Reserved
You may not take any content from this site without permission
All Rights Reserved
You may not take any content from this site without permission